Tilblivelsen af samlingen
En passion for
cykling, historie
og teknik
The Evolution of Bikes · Årtier på to hjul

Samlingen
The Evolution of Bikes — Årtier på to hjul — er vokset frem af min store passion for cykling, cykelsportens historie og teknikken bag racercyklen.
Hjemmesidens udgangspunkt
Samlingen er det centrale
Denne hjemmeside er bygget omkring den fysiske samling. Cyklerne er det faste midtpunkt, og hver enkelt cykel åbner for fortællinger om de ryttere, løb, mærker, komponenter og tekniske løsninger, der hører til dens tid.
Historierne, perioderne og de tekniske forklaringer står derfor ikke alene. De udspringer af samlingen og gør det muligt at komme tættere på cyklerne — både som håndbyggede genstande og som vidner om cykelsportens udvikling.
Jeg har gennem mange år været fascineret af, hvordan racercyklen har udviklet sig fra de tidlige, enkle stålcykler med vendbart baghjul til moderne, lette og aerodynamiske racermaskiner. Hver periode har sine særlige løsninger, materialer og ideer, og hver cykel fortæller noget om den tid, den blev skabt i.
Cyklerne i samlingen er fundet og samlet gennem mange år. Flere er hentet hjem på ture til Frankrig og Italien, hvor cykelhistorien stadig lever i små værksteder, gamle lader, kældre og hos familier, som har gemt cyklerne gennem generationer.
Hver cykel fortæller noget om den tid, den blev skabt i.
Nogle cykler er fundet næsten komplette. Andre er blevet bygget op lidt efter lidt. Rammer, gear, hjul, styr, sadler, bremser og andre komponenter er hentet fra mange forskellige lande.
Det kunne tage flere år at finde alle de rigtige dele til én cykel — især når den skulle opbygges så korrekt og tidstypisk som muligt.
Mere end en samling
Arbejdet har derfor ikke kun handlet om at samle cykler. Det har også været en rejse gennem cykelindustriens historie og gennem fortællingerne om de opfindere, rammebyggere, mekanikere og ryttere, som hele tiden forsøgte at gøre cyklen lettere, hurtigere og mere driftssikker.
Samlingen viser udviklingen fra tunge stålrammer og enkle gearsystemer til aluminium, kulfiber, aerodynamiske hjul og moderne komponentgrupper. Det er netop sammenhængen mellem teknik, håndværk og cykelsport, som udstillingen ønsker at fortælle.
Jeg håber, at mange vil få glæde af den, og at den kan skabe genkendelse, nysgerrighed og interesse for cyklingens historie. Hvert skilt forbinder derfor den udstillede cykel med en central historie fra sin tid.
Fakta
- Periode
- ca. 1919–2013
- Cykler udstillet
- 12
- Lande
- Frankrig, Italien og Danmark
- Materialer
- Stål, aluminium og kulfiber
- Tema
- Teknik, håndværk og cykelsport
- Udvikling
- Fra vendbart baghjul til moderne racerteknologi
Udstilling
Har du lyst til at
udstille samlingen?
Samlingen kan udstilles i butikker, kulturhuse, museer, virksomheder, ved cykelløb eller andre arrangementer.
Henning Renita Ydehyde@hyde.dk+45 20 19 26 95