Én begivenhed. Ét menneske. Én fortælling.
Historier og
anekdoter
Selvstændige fortællinger, der kan læses hver for sig – og som samtidig hører hjemme i cykelhistoriens større kapitler.
Håndslyng, kabiner og 144 timer i Forum
Forums små kabiner, parløbets arbejdsdeling og seks døgn på banen fortæller, hvordan det københavnske seksdagesløb fungerede i 1930’erne.
Læs historien →
Michele Ferrari, træningslæren og dopingæraen
Michele Ferrari gjorde træningen målbar og blev siden livsvarigt udelukket af USADA. Historien følger forskellen mellem målinger, forklaringer og dokumenterede dopingforhold.
Læs historien →
Jan van Hout og de 44.588 meter
Jan van Hout kørte 44.588 meter på en time i 1933. Striden om rekorden fulgte ham; siden lukkede han sin café og gik ind i modstandsarbejdet.
Læs historien →
Da rytteren var sin egen mekaniker
De første Tour-ryttere måtte selv reparere cyklen. Fra Christophe i smedjen til neutral service flyttede værktøjet langsomt ud i følgebilerne.
Læs historien →
Coppis sidste rejse og den oversete malaria
Fausto Coppi kom syg hjem fra Øvre Volta. Rejsefællen Raphaël Géminiani fik samme sygdom, men malaria blev erkendt for sent hos Coppi.
Læs historien →
Da Oosterbosch fandt enkeltstarten igen
På 6,6 våde kilometer gennem Winschoten slog Bert Oosterbosch holdkammeraten Eric Vanderaerden med 11 sekunder og fandt kortvarigt tilbage til sin specialitet.
Læs historien →
Centimeterne mellem Gresse og Nasq
Et overleveret postkort med stayeren Gresse og paceren Nasq åbner historien om motorpace, hvor to mennesker og to maskiner skulle arbejde som én.
Læs historien →Blodposerne ved OL i 1984
Det amerikanske cykelholds transfusionsprogram lå mellem medicinsk eksperiment, sportslig ambition og regler, der endnu ikke var fulgt med.
Læs historien →
Coppi, Bartali og et delt Italien
Fausto Coppi og Gino Bartali begyndte som holdkammerater og blev rivaler, som efterkrigstidens Italien brugte til at fortælle om sig selv.
Læs historien →
Tour of Guangxi: Seks dage og én stejl afslutning
WorldTour-sæsonens sidste etapeløb går gennem Guangxis kuperede landskab og afgøres på den korte, stejle vej mod NongLa.
Læs historien →
Da Gimondi åbnede spurten mod Merckx
Ved VM i Mendrisio kom Eddy Merckx og Felice Gimondi alene til mål. Italieneren åbnede, men Merckx tog sin anden regnbuetrøje.
Læs historien →
Løbet der blev kaldt det første
James Moore vandt et kort løb i Parc de Saint-Cloud i 1868. Senere blev dagen gjort til cykelsportens begyndelse — men historien er mere indviklet end som så.
Læs historien →
Verdensmesteren der skiftede skøjterne ud med en cykel
Jaap Eden blev verdensmester i både hurtigløb på skøjter og banecykling i 1890’erne — og et af Hollands første store sportsnavne.
Læs historien →
Kund Rindbøls tempoprøve på den gamle hovedvej
En læser husker 30 kilometer mod uret, gearingen 54 × 14 og sin mor i rabatten på hovedvejen mellem Holbæk og Roskilde.
Læs historien →
Naturpausen der næsten kostede Dumoulin Giroen
Tom Dumoulin måtte standse med maveproblemer på Giroens 16. etape og forsvare den lyserøde førertrøje alene.
Læs historien →
Da Hinault kørte ind i arbejderprotesten
Paris–Nice mødte en vejblokade af værftsarbejdere fra La Ciotat. Bernard Hinault blev væltet, rejste sig og slog ud efter en demonstrant.
Læs historien →
Fransk mester som 52-årig
Jeannie Longo vandt det franske mesterskab i enkeltstart i 2011, 52 år gammel og 42 sekunder foran nummer to.
Læs historien →
Da Magni bed i en cykelslange for at blive i Giroen
Med en alvorligt skadet skulder fortsatte Fiorenzo Magni Giroen med en slange bundet mellem styret og tænderne.
Læs historien →
Hvorfor hele Forum råbte på Par nummer 7
Fra Kay Werner Nielsen og Evan Klamer til Michael Mørkøv og Alex Rasmussen: Et startnummer blev til det danske publikums eget par.
Læs historien →
Tilskuercyklen der kostede Lapébie Paris–Roubaix
Roger Lapébie punkterede tæt på mål, lånte en tilskuers cykel og krydsede målstregen først. Reglerne gav sejren til Gaston Rebry.
Læs historien →
Kondomet der kostede Pollentier den gule trøje
Michel Pollentier vandt på Alpe d’Huez og overtog den gule trøje. Samme aften afslørede dopingkontrollen en beholder med fremmed urin under hans trøje.
Læs historien →
A Man of Steel
Albert er 82 år og cykler stadig hver dag. En fotografisk læserhistorie om en gul Gazelle i stål, daglige kilometer og en vilje af jern.
Læs historien →
Principia og den danske aluminiumsdrøm
Tre triatleter i Aalborg begyndte at svejse de aluminiumsrammer, de ikke selv havde råd til. Få år senere kørte Principia i professionelle løb langt fra kælderværkstedet.
Læs historien →
Ole Ritters time i Mexico City
Den 10. oktober 1968 kørte Ole Ritter længere på én time end noget menneske før ham. Den tynde luft i Mexico City hjalp farten, men gjorde ikke arbejdet lettere.
Læs historien →
Da den neutrale servicebil blev alles mekaniker
En bil brød sammen under Dauphiné Libéré. Året efter sendte Mavic en gul servicebil ud for at hjælpe hele feltet — også ryttere langt fra deres egen mekaniker.
Læs historien →
Da Brooklyn-holdet gjorde GIOS blå
Et sponsorønske bandt Brooklyn-trøjen, GIOS Super Record og Roger De Vlaemincks hold sammen — og farven overlevede kontrakten.
Læs historien →
Da cyklen forlod sin første ejer
En Favorit F11, en kvittering fra 1960 og de fotografier, der bevarede forbindelsen til den første ejer.
Læs historien →
Da Olano kørte i mål på et fladt baghjul
Abraham Olano punkterede kort før mål ved VM i Duitama. Bag ham holdt Miguel Induráin forfølgerne i skak.
Læs historien →
Når kullene var afleveret, begyndte træningen
Yvonne Reynders bar kul ud på en trehjulet ladcykel, før hun vandt syv verdensmesterskaber på landevej og bane.
Læs historien →
Da Touren måtte betale taxaregningen
Tre ryttere forsvandt fra en bil i Luchon, fortæller en overleveret historie. Chaufføren gik i stedet til Tourens dommerbord med regningen.
Læs historien →
Da pulsen kom med ud på landevejen
Et brystbælte og en lille modtager på håndleddet gjorde det muligt at følge hjertet uden laboratoriets ledninger. Træningen fik et nyt tal at diskutere.
Læs historien →
Bianchi på skrårøret, Drali ved filebænken
Peppino Drali byggede specialtilpassede Bianchi-stel i Milano. Navnet på røret kom fra den store fabrik; pasformen og håndarbejdet kom fra det lille værksted.
Læs historien →
Da pastaen overtog morgenbordet
Bøffen forsvandt ikke på én morgen, men i 1980’erne blev kulhydrat noget, holdene kunne måle, blande i flasken og lægge på tallerkenen.
Læs historien →
Banecyklen på de påståede 3,48 kilo
Ugo Bianchi byggede cykler til Legnanos bedste ryttere. En senere overlevering tilskriver ham en banecykel på blot 3,48 kilo – et tal, der fortjener både nysgerrighed og et løftet øjenbryn.
Læs historien →
Gearskiftet med det løse baghjul
Cambio Corsa gav rytteren flere gear, men krævede to greb, baglæns pedalering og et øjeblik med baghjulet løsnet midt under kørslen.
Læs historien →
Da selv pedalgevindet skulle være aerodynamisk
Shimano byggede vindtunnel og gav Dura-Ace AX glatte former. Forsøget nåede helt ned i pedalen og viste, hvor langt en samlet idé kunne presses.
Læs historien →Dagen da sneen tømte Liège–Bastogne–Liège
174 ryttere begyndte i kulden. Kun 21 kom frem, mens Bernard Hinault kørte omtrent 80 kilometer alene og beholdt føleforstyrrelser i hænderne.
Læs historien →
Major Taylor vandt også kampen om at få lov
Marshall “Major” Taylor blev verdensmester i sprint i 1899. Vejen dertil gik gennem rekorder, fyldte velodromer og en cykelsport, som ofte forsøgte at holde ham ude.
Læs historien →
Da Touren selv skulle sørge for middagen
Nationalholdene gjorde Tour-arrangøren ansvarlig for rytternes mad og logi. Menuerne var tunge, rådene mange og ernæringsvidenskaben endnu et stykke fra målebægeret.
Læs historien →
Skrædderen under Vigorelli
Faliero Masi byggede cykler under Milanos velodrom og tilpassede dem til ryttere som Anquetil, Van Looy og Merckx – ofte med et andet navn på skrårøret.
Læs historien →
Da Touren flyttede ind i fjernsynet
Først kom en direkte målgang. I 1958 fulgte levende billeder fra bjergene, og året efter kom helikopteren med i den omrejsende tv-produktion.
Læs historien →
Keetie vandt næsten alt, der fandtes
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på vej og bane og satte timerekord. Hun gjorde det i en sport uden OL, Tour og ordentlig daglig støtte.
Læs historien →
Annie Londonderry gjorde cykelturen til en forestilling
Annie Cohen Kopchovsky rejste verden rundt med cykel, skib og tog – og gjorde navn, tøj, reklamer og fortællinger til en del af bedriften.
Læs historien →
Da Touren vendte tilbage til et sultent Frankrig
Touren vendte tilbage efter krigen og skulle skaffe mad til et felt på 4.640 kilometer, mens Frankrig satte brødrationen ned til 200 gram.
Læs historien →
Da 7-Eleven kom til Europa
Det amerikanske hold lærte Europas uskrevne regler i Giroen og blev året efter det første amerikansk baserede hold i Tour de France.
Læs historien →
Cyklen uden den sædvanlige trekant
Mike Burrows’ monocoque-idé, Lotus’ ingeniører og Chris Boardman mødtes i en sort banecykel, som vandt OL-guld i Barcelona.
Læs historien →
Teddy Hale og de 142 timer i New York
I december 1896 vandt Teddy Hale det individuelle seksdagesløb i Madison Square Garden efter 142 timer og omkring 3.074 kilometer.
Læs historien →
Fra Paris–Roubaix til tændrør
Albert Champion vandt Paris–Roubaix som 20-årig. Siden skabte hans arbejde og navnestrid to amerikanske tændrørsmærker: Champion og AC.
Læs historien →
Da Froome angreb med 80 kilometer tilbage
På Colle delle Finestre kørte Chris Froome alene og vendte et Giro-løb, som han begyndte dagen 3 minutter og 22 sekunder fra føringen.
Læs historien →
Da Tour-etapen sluttede uden en målstreg
Egan Bernal angreb på Col de l’Iseran, mens hagl og jordskred gjorde vejen mod Tignes ufremkommelig og standsede etapen.
Læs historien →
Da Philippe Gilbert kørte væk på Oude Kwaremont
Et angreb mere end 50 kilometer fra mål blev til en solotur over bakker og brosten og Gilberts første sejr i Flandern Rundt.
Læs historien →
Da gearkablet forsvandt
SRAM RED eTap gjorde landevejens gearskifte trådløst og gav både ryttere, mekanikere og rammedesignere en ny måde at tænke betjening på.
Læs historien →
Da Roubaix-favoritterne forsvandt én efter én
Flecha styrtede på Carrefour de l’Arbre, Hushovd ramte barriererne, og Tom Boonen kørte alene ind på velodromen til sin tredje sejr.
Læs historien →
Blodposerne, der ramte Touren før starten
Operación Puerto førte fra en klinik i Madrid til Tour-starten i Strasbourg, hvor Ivan Basso og Jan Ullrich aldrig kom til start.
Læs historien →
Da Bjarne Riis byggede Team CSC
Et presset dansk hold blev gjort til en international organisation med klare roller, træningsdata og en holdånd, der også blev prøvet langt fra landevejen.
Læs historien →
Da carboncyklen ramte vægtgrænsen
Carbon gav rammebyggerne nye former, mens UCI’s minimum på 6,8 kilo gjorde ballast og gramjagt til en del af mekanikernes arbejde.
Læs historien →
Da Moser kørte 51,151 kilometer på en time
I Mexico City gjorde Francesco Moser aerodynamik, skivehjul og en ny kørestilling synlige på stopuret.
Læs historien →Da tåremmen blev afløst af et klik
LOOK førte skibindingens lås over på racercyklen. Bernard Hinaults femte Tour-sejr gjorde klikpedalen synlig for hele feltet.
Læs historien →
Da sommerfeltet kørte ind i sneen
Regnen blev til sne på Passo di Gavia. Johan van der Velde nåede toppen først, Erik Breukink vandt etapen, og Andy Hampsten tog den lyserøde trøje.
Læs historien →
Otte sekunder på Champs-Élysées
Greg LeMond begyndte den sidste enkeltstart 50 sekunder efter Laurent Fignon og sluttede Touren otte sekunder foran.
Læs historien →
Bøf klokken fem og kaffe med cognac
Før geler og præcise kulhydratplaner pakkede soigneuren sandwich, frugt og tærter, fyldte dunkene og forsøgte at holde rytterne spisende gennem en lang arbejdsdag.
Læs historien →
Touren, besættelsen gerne ville have
Circuit de France skulle ligne en national genkomst. Seks etaper viste i stedet, hvor vanskeligt et stort cykelløb var under besættelsen.
Læs historien →
Bartalis træningsture havde et andet formål
Gino Bartali brugte sin kendte træningsrutine som dække, mens han bragte dokumenter mellem mennesker i et italiensk redningsnetværk.
Læs historien →Fra krigsfange til Giro–Tour-vinder
Fausto Coppi blev taget til fange i Nordafrika. Seks år senere blev han den første til at vinde Giroen og Touren samme år.
Læs historien →
Robic tog den gule trøje på den sidste dag
Jean Robic begyndte Tourens sidste etape som nummer tre. På vejen mod Paris angreb han og vandt løbet uden tidligere at have båret gult.
Læs historien →
Da gearskiftet endelig blev moderne
Campagnolo Gran Sport lod baghjulet blive siddende, mens et fjederbelastet parallelogram flyttede kæden mellem tandhjulene.
Læs historien →Tour-vinderen ingen havde regnet med
Roger Walkowiak kom med i det rigtige udbrud, men vandt først Touren, fordi han siden kunne forsvare sig mod alle favoritterne.
Læs historien →
Da sneen knuste Giro-feltet
På den 242 kilometer lange etape til Monte Bondone kørte Charly Gaul gennem sne og kulde fra ellevtepladsen til den lyserøde trøje.
Læs historien →
Da Touren forlod Frankrig
Grand Départ i Amsterdam blev Tour de Frances første start uden for Frankrig og viste, at løbet var ved at blive et europæisk skuespil.
Læs historien →Når nødvendigt betød næsten altid
I et RAI-interview svarede Fausto Coppi usædvanligt åbent om feltets brug af la bomba i en tid uden effektiv dopingkontrol.
Læs historien →
Stifinderen, der sendte Touren over Tourmalet
Alphonse Steines kom ned fra sneen og sendte telegrammet, der gjorde Tourmalet til cykelløbets bjerg.
Læs historien →Da Eugène Christophe selv måtte smede sin forgaffel
En knækket forgaffel sendte Tourens førende rytter til fods og ind i en smedje i Sainte-Marie-de-Campan.
Læs historien →
Henri Desgrange og idealet om den selvhjulpne rytter
Tourens skaber gjorde hjælp, reparation og selvforsyning til en del af selve prøven.
Læs historien →
Da apoteket kørte med på styret
Før forbudslisterne lå kaffe, alkohol, medicin og stimulanser i samme uklare værktøjskasse.
Læs historien →
To tandhjul og en skruenøgle
På Cycles France-Sport krævede et gearskift, at rytteren standsede, løsnede baghjulet og vendte det.
Læs historien →
Gemmelegen om Giroens sorte trøje
Luigi Malabrocca forsøgte at blive sidst i Giroen 1949. Problemet var, at mureren Sante Carollo allerede var næsten to timer længere bagude.
Læs historien →
Manden bag Piraten
Marco Pantani kom tilbage fra et knust venstre ben og vandt både Giroen og Touren. Historien om rytteren rummer også det sårbare menneske.
Læs historien →
Da Herning fik sin egen træbane
En træbane fra London, et nyt seksdagesløb i Herning og Ole Ritter som det trækplaster, publikum kom for at se.
Læs historien →
Da Mogens Frey vandt efter et greb i styret
Joaquim Agostinho kom først over stregen i Mulhouse, men juryen gav sejren til holdkammeraten Mogens Frey efter en synlig hindring i spurten.
Læs historien →
Da Fredborg tangerede verdensrekorden og fik sølv
Niels Fredborg tangerede verdensrekorden på den olympiske kilometer i Mexico City. Elleve starter senere kørte Pierre Trentin endnu hurtigere.
Læs historien →
Da feltet nåede mål, begyndte Christine Luebers arbejdsdag igen
En arbejdsdag med forplejningsposer, alpekørsel, vasketøj og massage viser den del af Tour de France, som resultatlisten ikke måler.
Læs historien →
Da en skæv pedalarm gav Colnago adgang til Giroen
Ernesto Colnago var 23 år, da en mekanisk iagttagelse ved Fiorenzo Magnis cykel førte ham ind i Giroens servicehold.
Læs historien →
Vandt Bartali virkelig freden tilbage til Italien?
Efter attentatet på Palmiro Togliatti vandt Gino Bartali tre Tour-etaper i træk. Sejrene gav en politisk krise sin mest sejlivede helt.
Læs historien →
Fredsløbet – to felter i hver sin retning
I maj 1948 kørte to felter samtidig mellem Warszawa og Prag. Det senere Fredsløb begyndte med to ruter og to jugoslaviske vindere.
Læs historien →Paris–Brest–Paris 1891 – Charles Terronts tre døgn
Charles Terront kørte 1.200 kilometer på 71 timer og 37 minutter. Avisløbet blev en prøve på både rytteren og den nye sikkerhedscykel.
Læs historien →
Paris–Roubaix 1949 – ét løb, to vindere
André Mahé kom først i mål, men var blevet vist forkert ved banen. Serse Coppi protesterede. Måneder senere fik løbet to vindere.
Læs historien →
Drillium – da boret blev et værktøj til vægtbesparelse
Klinger, bremsegreb og bagskiftere kom under boret. Drillium blev både vægtjagt, værkstedshåndværk og udsmykning.
Læs historien →
Tre mænd holdes fast på Buffalo-banen
Et pressefoto fra Paris viser Thorvald Ellegaard, André Perchicot og Gabriel Poulain i det stille øjeblik før en sprintmatch.
Læs historien →
Da vækkeuret kostede 20 minutter på Paris–Roubaix-ruten
Jonas B. Hansen vågnede 45 minutter for sent i Roubaix. Da han nåede starten, var de andre kørt, og resten af dagen blev én lang jagt.
Læs historien →
Da Tour de France flyttede ind på børneværelset
Små støbte cykelryttere gjorde fortovet, sandkassen og gulvtæppet til etapeløb — og blev siden samlerobjekter med deres egne støbeformer og særpræg.
Læs historien →
Christian Christensen – ude af Touren, men videre til Paris
Christian Christensen overskred tidsgrænsen i Touren 1913. Ifølge senere beretninger kørte den danske mejerist alligevel videre til Paris.
Læs historien →
Den hvide ødemark og hønsefarmerens tørst
Flasken var tom på Mont Ventoux. Så kom en dansk Tour-rytter fra 1958 til at bestemme, om læseren skulle tage imod vand.
Læs historien →
Da Tom Simpson døde på Mont Ventoux
Hede, væskemangel, udmattelse og stimulerende midler mødtes på det nøgne bjerg under Tour de France 1967.
Læs historien →
Beryl Burton, 12 timer og en lakridskonfekt
Beryl Burton kørte 277,25 miles på tolv timer, slog den britiske rekord for herrer og rakte Mike McNamara en lakridskonfekt på vejen forbi.
Læs historien →
Bordeaux–Paris – med motorhjælp foran cyklen
Jacques Anquetil vandt Dauphiné og begyndte få timer senere det 557 kilometer lange Bordeaux–Paris med motorpacere på løbets sidste del.
Læs historien →
Da Tour-feltet protesterede mod dopingkontrollen
Kort efter starten i Bordeaux standsede rytterne. De nye dopingkontroller var trådt ind i en gammel arbejdskultur.
Læs historien →
Da Anquetil og Poulidor kørte skulder ved skulder
Poulidor vandt duellen på Puy de Dôme, men Anquetil beholdt den gule trøje med fjorten sekunder.
Læs historien →
Da regntøjet kom med op i solen
En rygsæk fuld af tørt tøj, lange bukser og jakke kom med cirka 30 kilometer op ad Großglockner — i 28 graders varme.
Læs historien →
Da Coppi fandt et hul i aftalen på Stelvio
Koblet førte Giroen med næsten to minutter. Så sendte Coppi en ung holdkammerat frem på Stelvio.
Læs historien →
Søvnløshed, smør og kolde øl
Koteletter, cigaretter og efterligning: da én rytters måltid kunne blive til hele feltets ernæringslære.
Læs historien →Da cykelsporten var et vildt vesten
Heltene, maskinerne, seksdagesløbene og kroppens grænser før den moderne cykelsport.
Læs historien →
Snyd, søm og Tour de France i kaos
Skandalen, der næsten dræbte Touren, og vejen fra omrejsende cirkus til organiseret sport.
Læs historien →
Da gearene kom – og øl narrede feltet
Om Tourens modstand mod gear og Julien Moineaus usædvanlige udbrud mod Bordeaux.
Læs historien →
Da kulden skabte quick release
Tullio Campagnolos fastfrosne hjulskift blev begyndelsen på en mekanisk revolution.
Læs historien →
Stjernen der faldt fra toppen
Aldo Bini gennemførte Giro d’Italia med en brækket hånd og fandt hæder i den sorte trøje.
Læs historien →
Da gamle cykler fandt nye veje
L’Eroica begyndte med 92 ryttere på Toscanas hvide grusveje.
Læs historien →
Da løbsbilen kørte over Skibbys cykel
I Flandern Rundt 1987 førte Jesper Skibby alene på Koppenberg, da en officiel følgebil kørte over hans cykel.
Læs historien →
Da Festina-sagen fik Tour de France til at gå i opløsning
En bil fuld af dopingmidler blev standset før Touren. Tre uger senere var et hold udelukket, rytterne i protest og feltet næsten halveret.
Læs historien →
Den 16-årige mekaniker, der blev to år ældre på én nat
Ivo Faltoni var 16, dygtig til at bygge hjul og for ung til Giroens servicekaravane. Et falsk dokument gjorde ham atten på papiret.
Læs historien →
Da Michelin-navnet næsten blev et problem
Historien om Stella Veneta, Ferdinando Michelin og navnet MICHE.
Læs historien →
Patenthovedpinen der varede i tyve år
SunTour fandt den skrå bevægelse. Shimano svarede med klik, kabler og et helt system, der skulle passe sammen.
Læs historien →
Da Gunnar Asmussen gjorde cyklen lavere
Fra OL-guld i Mexico City til en gul-sort funny bike fra cykelværkstedet i Aarhus.
Læs historien →
Kvinden, Giroen ikke kunne slippe af med
Alfonsina Strada kom uden for tidsgrænsen i Perugia. Alligevel fortsatte hun hele vejen til Milano.
Læs historien →
Den gule trøje forsvandt ned ad bjergsiden
Wim van Est styrtede ud over Aubisque og blev trukket op med et improviseret reb af cykelslanger.
Læs historien →
Da Giroen betalte Binda for at blive hjemme
Efter fire Giro-sejre i 1920’erne var Alfredo Binda blevet så dominerende, at arrangørerne holdt ham ude i 1930 og betalte 22.500 lire.
Læs historien →
Touren, der målte 5.745 kilometer
Tour de France 1926 blev løbets længste udgave. 126 ryttere startede i Évian, og 41 nåede Paris.
Læs historien →
Da Peter Schrøder begyndte at bygge cykler på Nørrebro
Peter Schrøders værksted fra 1920 blev begyndelsen på et københavnsk cykelnavn med en lang forbindelse til dansk cykelsport.
Læs historien →Da Touren skiftede fabrikkerne ud med nationer
Nationalholdene fjernede fabriksmærkerne fra Tourens bedste ryttere. Reklamekaravanen blev sat ind for at betale den dyrere ordning.
Læs historien →Gino Bartali før krigen
To Giro-sejre og Tour-triumfen i 1938 gjorde Bartali til Italiens store etapeløbsrytter før krigens afbrydelse.
Læs historien →Ingen historier passer til din søgning.