Kost, træning og videnskab · Pulsmåling · 1982–1989
Da pulsen kom med ud på landevejen
Et brystbælte mod huden og en lille modtager på håndleddet gjorde noget nyt muligt: Rytteren kunne følge hjertets arbejde uden at standse og tælle slag med fingrene.
Et brystbælte mod huden og en lille modtager på håndleddet gjorde noget nyt muligt: Rytteren kunne følge hjertets arbejde uden at standse og tælle slag med fingrene.
Et tal midt på vejen
Modvinden ligger fladt over landevejen. Under trøjen sidder et smalt bælte mod brystet, og på håndleddet fylder modtageren mere end et almindeligt ur. Rytteren ser ned. Tallet fortæller ikke, hvor hurtigt cyklen kører, men hvor hårdt kroppen arbejder for at holde farten. I begyndelsen af 1980’erne var det stadig en usædvanlig oplysning at have med på turen.
Fra skisporet til håndleddet
Historien begyndte i Finland. Polar blev grundlagt i 1977 efter arbejdet med at måle puls uden ledninger under træning. I 1982 kom Sport Tester PE2000 på markedet. Elektroder i brystbæltet registrerede hjerteslagene og sendte signalet trådløst til en modtager. Det lyder beskedent nu. Dengang betød det, at målingen kunne følge kroppen gennem hele arbejdet i stedet for kun at foregå ved et stop eller i et laboratorium.
De første brugere var få
Udstyret blev ikke straks hvermandseje i feltet. Polar beskriver selv 1980’ernes brugere som en begrænset kreds af eliteudøvere. Et konkret tidligt eksempel er orienteringsløberen Kari Sallinen, som sammen med træner Jukka Kalliokoski brugte måleren i sommeren 1983. Cykelryttere havde den samme gevinst: en lang træningstur kunne bagefter deles op i rolige og hårde perioder, også når bakker og vind havde gjort hastigheden misvisende.
Kilometer var ikke længere hele svaret
Den gamle træningsbog kunne fortælle, at rytteren havde kørt 180 kilometer. Pulsen kunne føje et andet spørgsmål til: Hvordan blev de kørt? Trænere begyndte at arbejde mere systematisk med intensitet, intervaller og restitution. En rolig dag kunne holdes rolig, og et hårdt interval kunne kontrolleres uden kun at stole på fornemmelsen. Det gjorde ikke træningen enkel. Det gav bare et nyt måleredskab.
Tallet kunne også narre
Puls reagerer på mere end belastning. Varme, væskemangel, nervøsitet, sygdom og træthed kan flytte den. To ryttere med samme puls arbejder ikke nødvendigvis lige hårdt, og den samme rytter kan vise forskellige tal fra dag til dag. Derfor erstattede måleren hverken trænerens blik eller rytterens erfaring. Den skabte tværtimod et nyt håndværk: at forstå tallet i den situation, hvor det blev målt.
Før wattmåleren
Senere kom effektmåleren og viste arbejdet direkte i watt. Pulsen viste kroppens svar på arbejdet. Forskellen er vigtig, men i 1980’erne lå watt endnu ikke på hvert styr. Den tidlige Polar-enhed gjorde laboratoriets blik transportabelt og lod rytteren tage det med ud i regnen. Den lille boks på håndleddet var ikke en facitliste. Den var begyndelsen på en mere målt træningshverdag.
Kilder
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Da Anquetil og Poulidor kørte skulder ved skulder
Poulidor vandt duellen på Puy de Dôme, men Anquetil beholdt den gule trøje med fjorten sekunder.
Læs historien →
Den gule trøje forsvandt ned ad bjergsiden
Wim van Est styrtede ud over Aubisque og blev trukket op med et improviseret reb af cykelslanger.
Læs historien →
Cykelsportens barske guldalder
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …