Den gule trøje
forsvandt ned ad bjergsiden

Hollands første gule trøje

Dagen før Aubisque havde Wim van Est vundet etapen til Dax efter et langt udbrud. Sejren gjorde ham til den første hollænder i Tour de Frances gule trøje. Det var et nationalt gennembrud og den største dag i hans hidtidige karriere.

Van Est var en stærk temporytter og allerede vinder af Bordeaux–Paris. Han var mindre hjemmevant på de store bjerges smalle grusveje. På 13. etape fra Dax til Tarbes forsvandt favoritterne fra ham op ad Aubisque, men han ville forsvare trøjen og forsøgte at hente tid tilbage på nedkørslen.

Over kanten

Vejen var ujævn, og afgrunden lå tæt ved sporet. Van Est gled ud, passerede kanten og forsvandt ned ad skrænten. Senere fortællinger angiver ofte faldet til 70 meter. Tallet blev siden hugget ind i en mindeplade og gentaget i reklamer, men den præcise højde kan ikke fastslås ud fra de samtidige billeder.

Det afgørende var, at han levede. Folk på vejen kunne se ham, men de havde ikke et redningsreb, der var langt nok.

Det, der normalt lå over rytterens skuldre som reservedele til næste punktering, blev bundet sammen og sænket ned som et reb.

Cykelslanger som redningsudstyr

Holdfolk og hjælpere samlede deres reservetubularer – de syede racerdæk, som ofte omtales som cykelslanger – og bandt dem sammen. Med den improviserede line fik de kontakt med Van Est og trak ham op ad skrænten.

Film og fotografier viser redningen, og både L’Équipes historieskrivning og det hollandske cykelmuseum Velorama beskriver den flettede line. Hvor mange dæk der blev brugt, og hvem der bandt hver knude, varierer i de senere gengivelser. Selve improvisationen er der derimod god dokumentation for.