Perioden 1950–1959
Da cykelløbet
flyttede ind i stuen
Moderne gear, nye bjergscener, radio og fjernsyn gjorde sporten hurtigere, mere international og langt mere synlig.
Periodens faste overblik
1950’erne i tre bokse
Årtiets vigtigste udvikling
Parallelogram-bagskifteren gjorde gearskiftet pålideligt uden at flytte baghjulet.
Det kendetegnede perioden
De store rundture blev internationale mediebegivenheder, mens bjerge, radio og fjernsyn skabte fælles helte.
Tre ting, der ændrede cyklingen
- Touren startede i udlandet
- Gran Sport fastlagde en langtidsholdbar gearform
- Bjergdramaet blev centralt i etapeløbene
Udvalgte begivenheder
En kort tidslinje
- Hugo Koblet bliver Giroens første udenlandske vinder.
- Campagnolo Gran Sport fører det moderne bagskifterprincip ind på den italienske racercykel.
- Coppi vinder på Alpe d’Huez; hans RAI-interview handler åbent om “la bomba”.
- Coppi vender Giroen på Stelvio.
- Touren starter for første gang uden for Frankrig, i Amsterdam.
- Louison Bobet vinder sin tredje Tour i træk.
- Walkowiak vinder Touren; Gaul afgør Giroen i sneen på Monte Bondone.
- Jacques Anquetil vinder sin første Tour.
Syv faste temaer
Årtiet på tværs af hjemmesiden
Løb og store øjeblikke
Walkowiaks overraskende Tour og Gauls snedækkede Bondone-etape viser, hvordan udbrud, vejr og bjerge kunne vende et helt etapeløb.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Periodens ryttere
Coppi, Koblet, Bobet, Gaul, Walkowiak og den unge Anquetil repræsenterede meget forskellige veje til succes i etapeløbene.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykler og tekniske nybrud
Gran Sport gjorde parallelogram-bagskifteren til en prestigefyldt norm. Dobbeltklinge, fem tandhjul, ringdæk og lette stålstel formede den fine racer.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Kost, træning og videnskab
Træningen blev mere systematisk, men kosten fulgte fortsat erfaring, og brugen af stimulanser stod næsten uden effektiv kontrol.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykelkultur og hverdagsliv
Radiomeldinger, filmresuméer og det tidlige fjernsyn førte ansigter, kørestil og sammenbrud ind i hjemmet.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Samfund og tidsånd
Starten i Amsterdam og et mere internationalt felt viste en europæisk sport, der voksede ud over sin nationale ramme.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Menneskene bag cyklingen
Mekanikere, soigneurs, journalister og arrangører blev mere synlige, efterhånden som løbskaravanen og den tekniske støtte voksede.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Fra efterkrigshelte til mediesport
Bartali og Coppi var stadig store navne. Men omkring dem forandrede selve sporten sig: Nye lande vandt de gamle løb, bjergene blev scener med egne navne, og kameraet begyndte at følge med.
1950
Da italienerne rejste hjem
Tour de France begyndte årtiet med en konflikt, der rakte ud over resultatlisten. Efter fjendtlighed og episoder omkring det italienske hold i Pyrenæerne besluttede Gino Bartali, at både Italiens A- og B-hold skulle forlade løbet.
Tour-chef Jacques Goddet opsøgte selv delegationen og forsøgte at overtale Bartali til at fortsætte. Beslutningen stod fast. I landsholdenes Tour var rytterne ikke kun sportsfolk. De repræsenterede nationer i et Europa, hvor krigen stadig lå tæt på overfladen.
Samme år brød schweizeren Hugo Koblet et andet mønster. Han blev den første udenlandske vinder af Giro d’Italia. Året efter vandt han Touren og blev et billede på en ny international elegance i feltet.
Mekanikken finder sin form
Parallelogrammet ændrer gearskiftet
Campagnolo havde vist en prototype på Gran Sport i 1949. I 1951 kom den enkeltkablede udgave, der gjorde det moderne bagskifterprincip synligt på racercyklen.
Et leddelt parallelogram flyttede skifteren sidelæns, mens to pulleyhjul førte kæden og holdt den spændt. Rytteren betjente stadig et friktionsgreb på skrårøret, men baghjulet skulle ikke længere løsnes og flyttes under gearskiftet.
Gran Sport afløste ikke straks Simplex, Huret og andre systemer. Men den gav den fine italienske racercykel et nyt teknisk centrum og pegede frem mod årtiers mekaniske bagskiftere.
1951–1953
Bjergene får deres egne navne
Mont Ventoux kom første gang med på Tour-ruten i 1951. Året efter lagde arrangørerne for første gang et etapemål på toppen af en Tour-stigning. Fausto Coppi vandt alene på Alpe d’Huez.
I Giro d’Italia kom Stelvio med i 1953. Coppi angreb på det nye pas og vendte et løb, Hugo Koblet så ud til at have vundet. De høje veje var ikke blot terræn. De blev dramatiske scener, som aviser, radio og billeder kunne give deres egen identitet.
Arrangørerne havde fundet en opskrift, der stadig bruges: Giv bjerget et navn, lad klassementet blive afgjort på dets vej, og lad stedet blive en del af løbets hukommelse.
Magni og ringdækket
Fiorenzo Magni kørte Giroen med et brækket kraveben. Hans mekaniker fastgjorde et stykke ringdæk til styret, så Magni kunne aflaste armen ved at holde cyklen med tænderne.
Sneslaget på Bondone
På etapen Merano–Monte Bondone ramte sne og voldsom kulde. Charly Gaul vandt, mens Magni med den skadede skulder nåede frem som nummer tre.
En løsning fra værkstedet
At styre med tænderne
Billedet af Magni med ringdækket mellem tænderne samler meget af 1950’ernes cykelsport. Læger, soigneurs og mekanikere fandtes omkring rytteren, men løsningerne kunne stadig blive improviseret med det materiale, der lå i bilen.
Et stykke af cyklens eget dæk blev til støtte for kroppen. Det var opfindsomt og brutalt på samme tid. Historien bør ikke gøre skaden romantisk; den viser snarere, hvor langt en rytter kunne blive forventet at fortsætte.
På Monte Bondone var det ikke kun smerte, men også kulde, der sorterede feltet. Aviser blev stukket under trøjerne, varme drikke blev rakt frem, og hjælpere forsøgte at få frosne ryttere tilbage til almindelig kropstemperatur.
Radio, billeder og nærvær
Feltet kunne opleves på afstand
Giroen oprettede Radio-Giro i 1951, så RAI kunne sende aktuelle meldinger fra løbet. Touren havde allerede fået sin afslutning sendt direkte i fjernsynet i 1948, og gennem 1950’erne blev etaperne i stigende grad en del af nyhedsudsendelser og aftenresuméer.
Der var endnu langt til nutidens direkte billeder fra hver kilometer. Alligevel ændrede kameraet sportens hukommelse. Publikum kunne se rytternes ansigter, deres kørestil og sammenbrud i stedet for kun at læse navnene næste morgen.
Kameramotorcyklen og følgekaravanen blev derfor lige så karakteristiske for den moderne cykelsport som den nye bagskifter.
Kroppen uden sikkerhedsnet
Ventoux gav advarsler
På Mont Ventoux i Touren 1955 kollapsede Jean Malléjac og måtte behandles ved vejkanten. Ferdi Kübler led også voldsomt og opgav senere løbet. Hede, udmattelse og tidens brug af stimulanser blev blandet sammen i forklaringerne.
Malléjac mente selv, at han var blevet dopet uden sin viden. Det kan ikke omsættes til en enkel forklaring på alle hændelserne. Episoden viser dog et felt uden moderne antidopingkontrol og med en kultur, hvor rytteren ikke altid havde fuldt overblik over det, han fik udleveret.
1950’ernes professionalisering gjorde løbene bedre organiserede. Den gjorde ikke automatisk behandlingen af kroppen moderne eller sikker.
1956
Vinderen uden en etapesejr
Roger Walkowiak var ikke udtaget til det franske landshold og begyndte Touren på regionalholdet Nord-Est–Centre. Han kom med i et udbrud, favoritterne lod få for meget tid, og pludselig var han en del af kampen om løbet.
Walkowiak vandt ingen etape. Til gengæld forsvarede han sig i bjergene og generobrede den gule trøje fire dage før Paris. Hans navn blev senere brugt nedsættende om en tilfældig eller uværdig vinder.
Det overser historiens bedste pointe. Da favoritterne opdagede deres fejl, var Walkowiak stærk nok til, at de ikke kunne rette den. Han vandt gennem opmærksomhed, udholdenhed og taktisk stædighed – ikke ved ét stort triumfbillede.
Kilder
Grundlaget for perioden
- Tour de France: det italienske holds exit i 1950
- Tour de France: Alpe d’Huez og den første bjergafslutning
- Giro d’Italia: historisk arkiv 1948–1957
- Giro d’Italia: Monte Bondone 1956 og Magnis ringdæk
- Giro d’Italia: Stelvios debut i 1953
- Tour de France: Roger Walkowiaks sejr i 1956
- Museo del Ciclismo: Campagnolo Gran Sport