Tema gennem hele cykelhistorien
Cykelkultur og hverdagsliv
Cykling uden for resultatlisten: samlere, tilskuere, motionsryttere og daglig brug.
Se alle syv temaer →Håndslyng, kabiner og 144 timer i Forum
Forums små kabiner, parløbets arbejdsdeling og seks døgn på banen fortæller, hvordan det københavnske seksdagesløb fungerede i 1930’erne.
Åbn →Historie · ca. 1900Centimeterne mellem Gresse og Nasq
Et overleveret postkort med stayeren Gresse og paceren Nasq åbner historien om motorpace, hvor to mennesker og to maskiner skulle arbejde som én.
Åbn →Historie · 1983Kund Rindbøls tempoprøve på den gamle hovedvej
En læser husker 30 kilometer mod uret, gearingen 54 × 14 og sin mor i rabatten på hovedvejen mellem Holbæk og Roskilde.
Åbn →Historie · 1953–2019Hvorfor hele Forum råbte på Par nummer 7
Fra Kay Werner Nielsen og Evan Klamer til Michael Mørkøv og Alex Rasmussen: Et startnummer blev til det danske publikums eget par.
Åbn →Historie · 2017A Man of Steel
Albert er 82 år og cykler stadig hver dag. En fotografisk læserhistorie om en gul Gazelle i stål, daglige kilometer og en vilje af jern.
Åbn →Historie · 1990–2007Principia og den danske aluminiumsdrøm
Tre triatleter i Aalborg begyndte at svejse de aluminiumsrammer, de ikke selv havde råd til. Få år senere kørte Principia i professionelle løb langt fra kælderværkstedet.
Åbn →Historie · 1973–1977Da Brooklyn-holdet gjorde GIOS blå
Et sponsorønske bandt Brooklyn-trøjen, GIOS Super Record og Roger De Vlaemincks hold sammen — og farven overlevede kontrakten.
Åbn →Historie · 1959–2026Da cyklen forlod sin første ejer
En Favorit F11, en kvittering fra 1960 og de fotografier, der bevarede forbindelsen til den første ejer.
Åbn →Historie · 1959–1966Når kullene var afleveret, begyndte træningen
Yvonne Reynders bar kul ud på en trehjulet ladcykel, før hun vandt syv verdensmesterskaber på landevej og bane.
Åbn →Historie · 1926Da Touren måtte betale taxaregningen
Tre ryttere forsvandt fra en bil i Luchon, fortæller en overleveret historie. Chaufføren gik i stedet til Tourens dommerbord med regningen.
Åbn →Historie · 1946–1970’erneBianchi på skrårøret, Drali ved filebænken
Peppino Drali byggede specialtilpassede Bianchi-stel i Milano. Navnet på røret kom fra den store fabrik; pasformen og håndarbejdet kom fra det lille værksted.
Åbn →Historie · 1980’erneDa pastaen overtog morgenbordet
Bøffen forsvandt ikke på én morgen, men i 1980’erne blev kulhydrat noget, holdene kunne måle, blande i flasken og lægge på tallerkenen.
Åbn →Historie · 1948Banecyklen på de påståede 3,48 kilo
Ugo Bianchi byggede cykler til Legnanos bedste ryttere. En senere overlevering tilskriver ham en banecykel på blot 3,48 kilo – et tal, der fortjener både nysgerrighed og et løftet øjenbryn.
Åbn →Historie · 1980–1983Da selv pedalgevindet skulle være aerodynamisk
Shimano byggede vindtunnel og gav Dura-Ace AX glatte former. Forsøget nåede helt ned i pedalen og viste, hvor langt en samlet idé kunne presses.
Åbn →Historie · 1948–1959Da Touren flyttede ind i fjernsynet
Først kom en direkte målgang. I 1958 fulgte levende billeder fra bjergene, og året efter kom helikopteren med i den omrejsende tv-produktion.
Åbn →Historie · 1968–1979Keetie vandt næsten alt, der fandtes
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på vej og bane og satte timerekord. Hun gjorde det i en sport uden OL, Tour og ordentlig daglig støtte.
Åbn →Historie · 1894–1895Annie Londonderry gjorde cykelturen til en forestilling
Annie Cohen Kopchovsky rejste verden rundt med cykel, skib og tog – og gjorde navn, tøj, reklamer og fortællinger til en del af bedriften.
Åbn →Historie · 1985–1986Da 7-Eleven kom til Europa
Det amerikanske hold lærte Europas uskrevne regler i Giroen og blev året efter det første amerikansk baserede hold i Tour de France.
Åbn →Historie · 2015Da gearkablet forsvandt
SRAM RED eTap gjorde landevejens gearskifte trådløst og gav både ryttere, mekanikere og rammedesignere en ny måde at tænke betjening på.
Åbn →Historie · 1984–1985Da tåremmen blev afløst af et klik
LOOK førte skibindingens lås over på racercyklen. Bernard Hinaults femte Tour-sejr gjorde klikpedalen synlig for hele feltet.
Åbn →Historie · 1970’erneBøf klokken fem og kaffe med cognac
Før geler og præcise kulhydratplaner pakkede soigneuren sandwich, frugt og tærter, fyldte dunkene og forsøgte at holde rytterne spisende gennem en lang arbejdsdag.
Åbn →Historie · 1954Da Touren forlod Frankrig
Grand Départ i Amsterdam blev Tour de Frances første start uden for Frankrig og viste, at løbet var ved at blive et europæisk skuespil.
Åbn →Historie · 1890’erne–1920’erneDa apoteket kørte med på styret
Før forbudslisterne lå kaffe, alkohol, medicin og stimulanser i samme uklare værktøjskasse.
Åbn →Historie · Ca. 1919To tandhjul og en skruenøgle
På Cycles France-Sport krævede et gearskift, at rytteren standsede, løsnede baghjulet og vendte det.
Åbn →Historie · 1946–1951Gemmelegen om Giroens sorte trøje
Luigi Malabrocca forsøgte at blive sidst i Giroen 1949. Problemet var, at mureren Sante Carollo allerede var næsten to timer længere bagude.
Åbn →Historie · 1974–1983Da Herning fik sin egen træbane
En træbane fra London, et nyt seksdagesløb i Herning og Ole Ritter som det trækplaster, publikum kom for at se.
Åbn →Historie · 1960’erne–1970’erneDrillium – da boret blev et værktøj til vægtbesparelse
Klinger, bremsegreb og bagskiftere kom under boret. Drillium blev både vægtjagt, værkstedshåndværk og udsmykning.
Åbn →Historie · 1912Tre mænd holdes fast på Buffalo-banen
Et pressefoto fra Paris viser Thorvald Ellegaard, André Perchicot og Gabriel Poulain i det stille øjeblik før en sprintmatch.
Åbn →Historie · 2018Da vækkeuret kostede 20 minutter på Paris–Roubaix-ruten
Jonas B. Hansen vågnede 45 minutter for sent i Roubaix. Da han nåede starten, var de andre kørt, og resten af dagen blev én lang jagt.
Åbn →Historie · 1930’erne–i dagDa Tour de France flyttede ind på børneværelset
Små støbte cykelryttere gjorde fortovet, sandkassen og gulvtæppet til etapeløb — og blev siden samlerobjekter med deres egne støbeformer og særpræg.
Åbn →Historie · 2003Den hvide ødemark og hønsefarmerens tørst
Flasken var tom på Mont Ventoux. Så kom en dansk Tour-rytter fra 1958 til at bestemme, om læseren skulle tage imod vand.
Åbn →Historie · 2013Da regntøjet kom med op i solen
En rygsæk fuld af tørt tøj, lange bukser og jakke kom med cirka 30 kilometer op ad Großglockner — i 28 graders varme.
Åbn →Historie · 1890’erne–1930’erneSøvnløshed, smør og kolde øl
Koteletter, cigaretter og efterligning: da én rytters måltid kunne blive til hele feltets ernæringslære.
Åbn →Historie · 1890–1903Da cykelsporten var et vildt vesten
Heltene, maskinerne, seksdagesløbene og kroppens grænser før den moderne cykelsport.
Åbn →Historie · 1935–1937Da gearene kom – og øl narrede feltet
Om Tourens modstand mod gear og Julien Moineaus usædvanlige udbrud mod Bordeaux.
Åbn →Historie · 1997Da gamle cykler fandt nye veje
L’Eroica begyndte med 92 ryttere på Toscanas hvide grusveje.
Åbn →Historie · 1920Da Peter Schrøder begyndte at bygge cykler på Nørrebro
Peter Schrøders værksted fra 1920 blev begyndelsen på et københavnsk cykelnavn med en lang forbindelse til dansk cykelsport.
Åbn →Cykel · 1994Vitus 992
En fransk, limet aluminiumsracer med dansk stelnummer, Shimano 105 og Henning Jørgensens navn på rørene.
Åbn →Cykel · 1959Favorit F11
En guldfarvet Favorit-racer med købskvittering, klubkort og fotografier fra den første ejer, Srbinko Drakšan.
Åbn →Cykel · 1978, oplystOlympia
En orange italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, Universal-bremser og Ofmega-kranksæt, dokumenteret gennem ejerens fotografier.
Åbn →Cykel · ca. 1980Bernardi
En turkis italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, højflangenav og Universal-bremser, bevaret med en usikker forbindelse til Guido De Bernardi.
Åbn →Cykel · 1986Faggin
En italiensk Columbus Aelle-racer i original netlakering, bygget med Shimano 600 og Cinelli — et præcist møde mellem to cykelindustrier.
Åbn →Cykel · 2013Scapin K6
En moderne italiensk kulfiberracer med Campagnolo, Fulcrum-hjul og en konstruktion, hvor ramme, udstyr og position er tænkt sammen.
Åbn →Cykel · 2007Principia Evolution
En dansk aluminiumsracer med store formede rør, WEAVE-kulfibergaffel og Dura-Ace-komponenter fra årene omkring Principias ejerskifte.
Åbn →Cykel · 1975GIOS Torino Super Record
En Gios-blå Columbus-racer med Campagnolo Super Record og detaljer fra Brooklyn-holdets storhedstid.
Åbn →Cykel · 1978Rossin Record
En tidlig italiensk Columbus SL-racer med Campagnolo Record, pantograferede detaljer og en markant gul-blå lakering.
Åbn →Cykel · ca. 1988Asmussen Super Prestige
En dansk specialbygget enkeltstartscykel med lille forhjul, lav front og Campagnolo fra funny bike-perioden.
Åbn →Cykel · 1995Colnago Super Thron
En klassisk muffebygget stålramme med Campagnolo Chorus og Shamal-hjul — midt i årtiet, hvor kulfiberen var ved at overtage.
Åbn →Cykel · 1993Colnago
En italiensk racer i japanske Tange Prestige-stålrør med Shimano Dura-Ace 7400-serien og Campagnolo Shamal-højprofilhjul.
Åbn →Cykel · Begyndelsen af 1950’erneGiamé
En sjælden Torino-racer, hvor den borede sadelpind, Simplex-gearet og de bevarede Giamé-dele fortæller om jagten på lav vægt.
Åbn →Cykel · 1947Stella Veneta
En italiensk racer med Campagnolo Cambio Corsa — gearet, der krævede to lange stænger, balance og en ganske bestemt rækkefølge.
Åbn →Cykel · 1965Schrøder
En københavnsk håndbygget Reynolds 531-racer, hvis værkstedsbog forbinder stelnummer PS 1018 B med Gert V. Nilsen og 22. maj 1965.
Åbn →Cykel · 1983-modelKoga-Miyata Gentsracer-Aero
En sølvgrøn stålcykel med Shimano 600 AX og Dyna-Drive fra aerodynamikkens første store komponentforsøg.
Åbn →Cykel · ca. 1978–1982Atala Sanremo
En rødlakeret italiensk racer med Campagnolo, Gipiemme og et navn, der trækker tråde tilbage til Giroens begyndelse.
Åbn →Cykel · ca. 1919Cycles France-Sport
Cyklen, der ventede næsten 100 år i en lade — med et navn i messing og en flyer skjult i styret.
Åbn →Cykel · 1937Wonder Saint-Étienne
Monsieur Pauberts racer til landevej og bane, bevaret med købskvittering, original lak og Super Champion Course.
Åbn →Intet indhold passer til filtrene.