Tre mænd holdes fast
før banen slipper dem løs

Tre ryttere sidder allerede på cyklerne. Tre hjælpere holder dem oprejst. Bag dem står tilskuerne tæt langs den stejle træbane, og reklamerne fylder rækværket. Om få øjeblikke kan et langsomt taktisk spil blive afløst af få sekunders voldsom acceleration.

Billedet blev taget på Vélodrome Buffalo ved Neuilly-sur-Seine den 2. juni 1912. Fra venstre viser det, efter arkivets egen registrering, danskeren Thorvald Ellegaard og franskmændene André Perchicot og Gabriel Poulain før en sprintmatch.

En billedtekst, der ændrede historien

En senere samlerudgave af fotografiet havde fået teksten “Prix Lion” og knyttede Léon Hourlier til motivet. Det lød overbevisende, men det stemte ikke med originalregistreringen hos Bibliothèque nationale de France. Her er datoen, banen og de tre ryttere navngivet.

Den forskel er ikke en lille detalje. Når et gammelt fotografi bliver kopieret, beskåret og forsynet med en ny tekst, kan en hel begivenhed skifte navn. Derfor tager denne historie udgangspunkt i arkivets originale pressefoto og ikke i den senere påskrift.

Danskeren i det internationale felt

Thorvald Ellegaard var 35 år i sommeren 1912 og allerede en af sin tids mest vindende baneryttere. Han havde vundet det professionelle verdensmesterskab i sprint seks gange: 1901, 1902, 1903, 1906, 1908 og 1911.

Han var født Thorvald Kristian Kristensen i Fangel ved Odense og tog siden navnet Ellegaard. Hjemme havde han været i murerlære. På Europas cykelbaner blev han professionel specialist i sprint, tandem og motorpace. Dansk Biografisk Leksikon opgør hans tandemkarriere til 154 sejre med 49 forskellige makkere.

Fotografiet fra Buffalo viser derfor ikke en dansk gæst på et tilfældigt besøg. Ellegaard var en del af den internationale professionelle scene og havde i lange perioder fast base i Frankrig.

Sprinterens cykel var næsten nøgen

Maskinerne på startbilledet er bygget til banen. Der er fast nav, ét gear og ingen synlige bremser. Styret er smalt og lavt, og rytterne sidder langt fremme over forhjulet. Alt, der ikke bidrager til fart eller styring, er væk.

En sprint blev ikke nødvendigvis kørt i fuld fart fra første meter. Rytterne kunne holde igen, søge modstanderens hjul og forsøge at tvinge den anden til at åbne spurten. Hjælperne på fotografiet giver dem en stående start uden at sætte en fod i banen. Bagefter var det placering, blik og timing, der afgjorde, hvem der fik den bedste linje.

Perchicot og Poulain var ikke statister

André Perchicot og Gabriel Poulain var selv etablerede franske sprintere. Det er fristende at lade Ellegaards navn fylde hele billedet, men motivet viser netop sportens internationale styrke: tre professionelle specialister på samme startlinje foran et betalende publikum.

Vi har ikke fundet et sikkert resultat for netop matchen den 2. juni. Derfor udpeger artiklen ingen vinder. Et foto kan dokumentere, hvem der stod på banen, uden samtidig at fortælle, hvem der krydsede målstregen først.

Samme år, en anden disciplin

Det tredje fotografi viser en anden side af Ellegaards arbejde. Han sidder forrest på en tandem med tyskeren Willi Arend bag sig. Arkivet beskriver dem som vindere af tandemfinalen i Grand Prix de France i 1912.

Den forreste rytter styrede. Begge ryttere skulle levere kraft i samme rytme, mens den lange cykel blev ført gennem banen. Ellegaards mange tandemsejre viser, at samtidens professionelle banerytter ikke nødvendigvis holdt sig til én enkelt disciplin.

Banen som scene

Buffalo var én af flere store baner omkring Paris. Banecykling var ikke et sideshow til landevejsløbene, men en selvstændig publikumsindustri med stjerner, programmer, reklamer og løb gennem store dele af året. Publikum kunne se rytterne tæt på og kende forskel på en sprinter, en stayer og et tandempar.

På startfotografiet er der endnu ingen fart. Netop derfor virker det. Det fastholder det korte øjeblik, hvor mekanikken, rytterne og hjælperne står stille, mens resten af banen venter.