Perioden 1900–1920
Pionerer, bjerge
og selvhjulpenhed
Cykelløbet blev en folkelig begivenhed. Aviser tegnede ruterne, rytterne bar værktøjet, og mekaniske problemer kunne afgøre mere end benene.
Periodens faste overblik
1900–1920 i tre bokse
Periodens vigtigste udvikling
Landevejsløbet blev en folkelig begivenhed, og Tour de France gjorde etapeløbet til en tilbagevendende national fortælling.
Det kendetegnede perioden
Lange distancer, dårlige veje og stramme regler gjorde selvhjulpenhed til en del af både løbet og dets offentlige billede.
Tre ting, der ændrede cyklingen
- Tour de France begyndte i 1903
- De høje bjerge kom ind på ruten
- Den gule førertrøje blev indført i 1919
Udvalgte begivenheder
En kort tidslinje
- Banecykling og lange landevejsløb samler allerede et stort betalende publikum.
- Det første Tour de France køres over seks etaper.
- Tilskueruro, søm og mistanke om snyd bringer Touren i krise.
- Touren krydser for første gang de store pas i Pyrenæerne.
- Thorvald Ellegaard kører på den internationale sprintscene som seksdobbelt verdensmester.
- Eugène Christophe reparerer sin knækkede forgaffel i en smedje; Christian Christensen bliver den første dansker i Touren.
- Touren vender tilbage efter krigen, og Christophe bliver den første i den gule førertrøje.
- Philippe Thys bliver Tourens første tredobbelte vinder.
Syv faste temaer
Årtiet på tværs af hjemmesiden
Løb og store øjeblikke
Det første Tour i 1903, krisen i 1904, Pyrenæerne i 1910 og genstarten efter Første Verdenskrig viser et løb, der stadig var ved at definere sin rute, sine regler og sin offentlige rolle.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Periodens ryttere
Ellegaard var international banestjerne, Christophe blev billedet på stædighed, og Christian Christensen rejste fra et dansk mejeri til Touren uden et stort holds beskyttelse.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykler og tekniske nybrud
Cyklen var mekanisk enkel, men krævede praktisk kunnen. En punktering, en knækket forgaffel eller et skift af udveksling måtte klares med værktøj, tid og rytterens egne hænder.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Kost, træning og videnskab
Kosten fulgte adgang og erfaring frem for en fælles videnskabelig plan. Kaffe, alkohol, medicin og stimulanser lå i et uklart felt før internationale forbud og laboratoriekontrol.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykelkultur og hverdagsliv
Aviserne gjorde løbene til føljetoner, velodromerne skabte professionelle stjerner, og publikum langs vejene gjorde cyklen til en del af den moderne massekultur.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Samfund og tidsånd
Industriproduktion, masseaviser og ny mobilitet gav cyklingen vækst. Første Verdenskrig afbrød de store løb og prægede både ryttere og landskaber, da sporten begyndte igen.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Menneskene bag cyklingen
Redaktører og arrangører som Henri Desgrange skabte reglerne, mens Alphonse Steines fandt veje, der kunne blive til etaper. Deres beslutninger formede det, rytterne blev sat til at udholde.
Følg temaet gennem cykelhistorien →En sport finder sin form
Ved århundredets begyndelse var cyklen allerede et brugbart transportmiddel. Nu blev den også centrum for avisernes store landevejsløb: lange, svært kontrollerbare prøver, hvor arrangørens regler og rytterens evne til at klare sig selv blev en del af fortællingen.
Løbet vender tilbage
5.560 kilometer gennem et land mærket af krig
Touren i 1919 var den første efter Første Verdenskrig. Den blev kørt fra 29. juni til 27. juli over 15 etaper og i alt 5.560 kilometer. Startfeltet bestod i høj grad af tidligere soldater, og løbet gik gennem et Frankrig, der stadig bar tydelige spor efter krigen.
Den længste etape gik fra Les Sables-d’Olonne til Bayonne: 482 kilometer på én dag. Jean Alavoine vandt efter 18 timer, 54 minutter og 7 sekunder i sadlen — en afstand og en køretid, der i dag virker næsten ufattelig.
En ny farve bliver historie
Den gule trøje blev født i 1919.
Eugène Christophe blev den første rytter, der bar den gule førertrøje. Han fik den på om morgenen før etapen fra Grenoble til Genève. Farven gjorde løbets leder synlig for publikum — og blev siden det stærkeste symbol i Tour de France.
Rytter og mekaniker
Ingen følgebil.
Ingen hurtig hjælp.
Rytterne måtte selv klare punkteringer og mekaniske fejl. Tidens regler krævede, at de gennemførte på den samme cykel og udførte reparationerne uden hjælp. Reservedele, værktøj og ekstra slanger måtte derfor medbringes på cyklen eller over skuldrene.
Gearskift var lige så fysisk. Mange cykler havde et vendbart baghjul med et tandhjul på hver side. Før en stigning måtte rytteren standse, løsne baghjulet, vende det, stramme kæden og fortsætte i den lettere gearing.
Det gør periodens cykel til mere end et sportsredskab: Den er et vidnesbyrd om opfindsomhed, håndværk og en næsten ufattelig udholdenhed.
1920
Philippe Thys skriver historie
Belgieren Philippe Thys vandt Tour de France i 1920. Efter sejrene i 1913 og 1914 blev han dermed løbets første tredobbelte vinder. Hans resultat knytter førkrigstidens pionerer sammen med den nye generation, der genoptog cykelsporten efter 1918.
Se samlingens cykel fra periodenKilder og billednoter
Historiske data er kontrolleret mod Tour de Frances historiske materiale og samtidige løbsresultater. Billederne stammer fra samlingens arkiv; hvor identiteten ikke kan dokumenteres direkte, er billedteksten formuleret som arkivets angivelse.