Pionerer, bjerge
og selvhjulpenhed

Cykelløbet blev en folkelig begivenhed. Aviser tegnede ruterne, rytterne bar værktøjet, og mekaniske problemer kunne afgøre mere end benene.

Udmattet Tour de France-rytter står ved sin cykel på en velodrom
En rytter efter strabadserne — støv, reservedele og slanger blev båret på kroppen. Arkivfoto fra periodens Tour de France.

1900–1920 i tre bokse

01

Periodens vigtigste udvikling

Landevejsløbet blev en folkelig begivenhed, og Tour de France gjorde etapeløbet til en tilbagevendende national fortælling.

02

Det kendetegnede perioden

Lange distancer, dårlige veje og stramme regler gjorde selvhjulpenhed til en del af både løbet og dets offentlige billede.

03

Tre ting, der ændrede cyklingen

  • Tour de France begyndte i 1903
  • De høje bjerge kom ind på ruten
  • Den gule førertrøje blev indført i 1919

En kort tidslinje

  1. Banecykling og lange landevejsløb samler allerede et stort betalende publikum.
  2. Det første Tour de France køres over seks etaper.
  3. Tilskueruro, søm og mistanke om snyd bringer Touren i krise.
  4. Touren krydser for første gang de store pas i Pyrenæerne.
  5. Thorvald Ellegaard kører på den internationale sprintscene som seksdobbelt verdensmester.
  6. Eugène Christophe reparerer sin knækkede forgaffel i en smedje; Christian Christensen bliver den første dansker i Touren.
  7. Touren vender tilbage efter krigen, og Christophe bliver den første i den gule førertrøje.
  8. Philippe Thys bliver Tourens første tredobbelte vinder.

Årtiet på tværs af hjemmesiden

01

Løb og store øjeblikke

Det første Tour i 1903, krisen i 1904, Pyrenæerne i 1910 og genstarten efter Første Verdenskrig viser et løb, der stadig var ved at definere sin rute, sine regler og sin offentlige rolle.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
02

Periodens ryttere

Ellegaard var international banestjerne, Christophe blev billedet på stædighed, og Christian Christensen rejste fra et dansk mejeri til Touren uden et stort holds beskyttelse.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
03

Cykler og tekniske nybrud

Cyklen var mekanisk enkel, men krævede praktisk kunnen. En punktering, en knækket forgaffel eller et skift af udveksling måtte klares med værktøj, tid og rytterens egne hænder.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
04

Kost, træning og videnskab

Kosten fulgte adgang og erfaring frem for en fælles videnskabelig plan. Kaffe, alkohol, medicin og stimulanser lå i et uklart felt før internationale forbud og laboratoriekontrol.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
05

Cykelkultur og hverdagsliv

Aviserne gjorde løbene til føljetoner, velodromerne skabte professionelle stjerner, og publikum langs vejene gjorde cyklen til en del af den moderne massekultur.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
06

Samfund og tidsånd

Industriproduktion, masseaviser og ny mobilitet gav cyklingen vækst. Første Verdenskrig afbrød de store løb og prægede både ryttere og landskaber, da sporten begyndte igen.

Følg temaet gennem cykelhistorien →
07

Menneskene bag cyklingen

Redaktører og arrangører som Henri Desgrange skabte reglerne, mens Alphonse Steines fandt veje, der kunne blive til etaper. Deres beslutninger formede det, rytterne blev sat til at udholde.

Følg temaet gennem cykelhistorien →

Ved århundredets begyndelse var cyklen allerede et brugbart transportmiddel. Nu blev den også centrum for avisernes store landevejsløb: lange, svært kontrollerbare prøver, hvor arrangørens regler og rytterens evne til at klare sig selv blev en del af fortællingen.

1903Det første Tour de France
1910Tourmalet kommer med i løbet
1913Christophe smeder sin forgaffel
1919Den første gule førertrøje

5.560 kilometer gennem et land mærket af krig

Touren i 1919 var den første efter Første Verdenskrig. Den blev kørt fra 29. juni til 27. juli over 15 etaper og i alt 5.560 kilometer. Startfeltet bestod i høj grad af tidligere soldater, og løbet gik gennem et Frankrig, der stadig bar tydelige spor efter krigen.

Den længste etape gik fra Les Sables-d’Olonne til Bayonne: 482 kilometer på én dag. Jean Alavoine vandt efter 18 timer, 54 minutter og 7 sekunder i sadlen — en afstand og en køretid, der i dag virker næsten ufattelig.

Historisk kort over de 15 etaper i Tour de France 1920
Kort over de 15 etaper i Tour de France 1920. Kortet angiver en samlet distance på 5.519 kilometer.
Den gule trøje blev født i 1919.

Eugène Christophe blev den første rytter, der bar den gule førertrøje. Han fik den på om morgenen før etapen fra Grenoble til Genève. Farven gjorde løbets leder synlig for publikum — og blev siden det stærkeste symbol i Tour de France.

Ingen følgebil.
Ingen hurtig hjælp.

Rytterne måtte selv klare punkteringer og mekaniske fejl. Tidens regler krævede, at de gennemførte på den samme cykel og udførte reparationerne uden hjælp. Reservedele, værktøj og ekstra slanger måtte derfor medbringes på cyklen eller over skuldrene.

Gearskift var lige så fysisk. Mange cykler havde et vendbart baghjul med et tandhjul på hver side. Før en stigning måtte rytteren standse, løsne baghjulet, vende det, stramme kæden og fortsætte i den lettere gearing.

Det gør periodens cykel til mere end et sportsredskab: Den er et vidnesbyrd om opfindsomhed, håndværk og en næsten ufattelig udholdenhed.

Jean Rossius og en hjælper ved en racercykel under Tour de France 1920
Arkivfoto angivet som Jean Rossius ved Tour de France 1920. Cyklen viser det sparsomme udstyr og de medbragte forsyninger.

Philippe Thys skriver historie

Belgieren Philippe Thys vandt Tour de France i 1920. Efter sejrene i 1913 og 1914 blev han dermed løbets første tredobbelte vinder. Hans resultat knytter førkrigstidens pionerer sammen med den nye generation, der genoptog cykelsporten efter 1918.

Se samlingens cykel fra perioden

Historiske data er kontrolleret mod Tour de Frances historiske materiale og samtidige løbsresultater. Billederne stammer fra samlingens arkiv; hvor identiteten ikke kan dokumenteres direkte, er billedteksten formuleret som arkivets angivelse.