Tema gennem hele cykelhistorien
Samfund og tidsånd
Politik, medier, arbejde og de vilkår, der formede cyklingen omkring banen og landevejen.
Se alle syv temaer →Håndslyng, kabiner og 144 timer i Forum
Forums små kabiner, parløbets arbejdsdeling og seks døgn på banen fortæller, hvordan det københavnske seksdagesløb fungerede i 1930’erne.
Åbn →Historie · 1990–2012Michele Ferrari, træningslæren og dopingæraen
Michele Ferrari gjorde træningen målbar og blev siden livsvarigt udelukket af USADA. Historien følger forskellen mellem målinger, forklaringer og dokumenterede dopingforhold.
Åbn →Historie · 1933–1945Jan van Hout og de 44.588 meter
Jan van Hout kørte 44.588 meter på en time i 1933. Striden om rekorden fulgte ham; siden lukkede han sin café og gik ind i modstandsarbejdet.
Åbn →Historie · 1959–1960Coppis sidste rejse og den oversete malaria
Fausto Coppi kom syg hjem fra Øvre Volta. Rejsefællen Raphaël Géminiani fik samme sygdom, men malaria blev erkendt for sent hos Coppi.
Åbn →Historie · 1985Da Oosterbosch fandt enkeltstarten igen
På 6,6 våde kilometer gennem Winschoten slog Bert Oosterbosch holdkammeraten Eric Vanderaerden med 11 sekunder og fandt kortvarigt tilbage til sin specialitet.
Åbn →Historie · 1984Blodposerne ved OL i 1984
Det amerikanske cykelholds transfusionsprogram lå mellem medicinsk eksperiment, sportslig ambition og regler, der endnu ikke var fulgt med.
Åbn →Historie · 1940–1952Coppi, Bartali og et delt Italien
Fausto Coppi og Gino Bartali begyndte som holdkammerater og blev rivaler, som efterkrigstidens Italien brugte til at fortælle om sig selv.
Åbn →Historie · 2017–2026Tour of Guangxi: Seks dage og én stejl afslutning
WorldTour-sæsonens sidste etapeløb går gennem Guangxis kuperede landskab og afgøres på den korte, stejle vej mod NongLa.
Åbn →Historie · 1971Da Gimondi åbnede spurten mod Merckx
Ved VM i Mendrisio kom Eddy Merckx og Felice Gimondi alene til mål. Italieneren åbnede, men Merckx tog sin anden regnbuetrøje.
Åbn →Historie · 1868Løbet der blev kaldt det første
James Moore vandt et kort løb i Parc de Saint-Cloud i 1868. Senere blev dagen gjort til cykelsportens begyndelse — men historien er mere indviklet end som så.
Åbn →Historie · 1893–1896Verdensmesteren der skiftede skøjterne ud med en cykel
Jaap Eden blev verdensmester i både hurtigløb på skøjter og banecykling i 1890’erne — og et af Hollands første store sportsnavne.
Åbn →Historie · 1984Da Hinault kørte ind i arbejderprotesten
Paris–Nice mødte en vejblokade af værftsarbejdere fra La Ciotat. Bernard Hinault blev væltet, rejste sig og slog ud efter en demonstrant.
Åbn →Historie · 2011Fransk mester som 52-årig
Jeannie Longo vandt det franske mesterskab i enkeltstart i 2011, 52 år gammel og 42 sekunder foran nummer to.
Åbn →Historie · 1959–1966Når kullene var afleveret, begyndte træningen
Yvonne Reynders bar kul ud på en trehjulet ladcykel, før hun vandt syv verdensmesterskaber på landevej og bane.
Åbn →Historie · 1982–1989Da pulsen kom med ud på landevejen
Et brystbælte og en lille modtager på håndleddet gjorde det muligt at følge hjertet uden laboratoriets ledninger. Træningen fik et nyt tal at diskutere.
Åbn →Historie · 1980–1983Da selv pedalgevindet skulle være aerodynamisk
Shimano byggede vindtunnel og gav Dura-Ace AX glatte former. Forsøget nåede helt ned i pedalen og viste, hvor langt en samlet idé kunne presses.
Åbn →Historie · 1899Major Taylor vandt også kampen om at få lov
Marshall “Major” Taylor blev verdensmester i sprint i 1899. Vejen dertil gik gennem rekorder, fyldte velodromer og en cykelsport, som ofte forsøgte at holde ham ude.
Åbn →Historie · 1930’erneDa Touren selv skulle sørge for middagen
Nationalholdene gjorde Tour-arrangøren ansvarlig for rytternes mad og logi. Menuerne var tunge, rådene mange og ernæringsvidenskaben endnu et stykke fra målebægeret.
Åbn →Historie · 1948–1959Da Touren flyttede ind i fjernsynet
Først kom en direkte målgang. I 1958 fulgte levende billeder fra bjergene, og året efter kom helikopteren med i den omrejsende tv-produktion.
Åbn →Historie · 1894–1895Annie Londonderry gjorde cykelturen til en forestilling
Annie Cohen Kopchovsky rejste verden rundt med cykel, skib og tog – og gjorde navn, tøj, reklamer og fortællinger til en del af bedriften.
Åbn →Historie · 1947Da Touren vendte tilbage til et sultent Frankrig
Touren vendte tilbage efter krigen og skulle skaffe mad til et felt på 4.640 kilometer, mens Frankrig satte brødrationen ned til 200 gram.
Åbn →Historie · 1985–1986Da 7-Eleven kom til Europa
Det amerikanske hold lærte Europas uskrevne regler i Giroen og blev året efter det første amerikansk baserede hold i Tour de France.
Åbn →Historie · 2019Da Tour-etapen sluttede uden en målstreg
Egan Bernal angreb på Col de l’Iseran, mens hagl og jordskred gjorde vejen mod Tignes ufremkommelig og standsede etapen.
Åbn →Historie · 2006Blodposerne, der ramte Touren før starten
Operación Puerto førte fra en klinik i Madrid til Tour-starten i Strasbourg, hvor Ivan Basso og Jan Ullrich aldrig kom til start.
Åbn →Historie · 2001–2009Da Bjarne Riis byggede Team CSC
Et presset dansk hold blev gjort til en international organisation med klare roller, træningsdata og en holdånd, der også blev prøvet langt fra landevejen.
Åbn →Historie · 2000–2009Da carboncyklen ramte vægtgrænsen
Carbon gav rammebyggerne nye former, mens UCI’s minimum på 6,8 kilo gjorde ballast og gramjagt til en del af mekanikernes arbejde.
Åbn →Historie · 1942Touren, besættelsen gerne ville have
Circuit de France skulle ligne en national genkomst. Seks etaper viste i stedet, hvor vanskeligt et stort cykelløb var under besættelsen.
Åbn →Historie · 1943–1944Bartalis træningsture havde et andet formål
Gino Bartali brugte sin kendte træningsrutine som dække, mens han bragte dokumenter mellem mennesker i et italiensk redningsnetværk.
Åbn →Historie · 1943–1949Fra krigsfange til Giro–Tour-vinder
Fausto Coppi blev taget til fange i Nordafrika. Seks år senere blev han den første til at vinde Giroen og Touren samme år.
Åbn →Historie · 1947Robic tog den gule trøje på den sidste dag
Jean Robic begyndte Tourens sidste etape som nummer tre. På vejen mod Paris angreb han og vandt løbet uden tidligere at have båret gult.
Åbn →Historie · 1954Da Touren forlod Frankrig
Grand Départ i Amsterdam blev Tour de Frances første start uden for Frankrig og viste, at løbet var ved at blive et europæisk skuespil.
Åbn →Historie · 1952Når nødvendigt betød næsten altid
I et RAI-interview svarede Fausto Coppi usædvanligt åbent om feltets brug af la bomba i en tid uden effektiv dopingkontrol.
Åbn →Historie · 1910Stifinderen, der sendte Touren over Tourmalet
Alphonse Steines kom ned fra sneen og sendte telegrammet, der gjorde Tourmalet til cykelløbets bjerg.
Åbn →Historie · 1903–1920Henri Desgrange og idealet om den selvhjulpne rytter
Tourens skaber gjorde hjælp, reparation og selvforsyning til en del af selve prøven.
Åbn →Historie · 1890’erne–1920’erneDa apoteket kørte med på styret
Før forbudslisterne lå kaffe, alkohol, medicin og stimulanser i samme uklare værktøjskasse.
Åbn →Historie · 1995–2004Manden bag Piraten
Marco Pantani kom tilbage fra et knust venstre ben og vandt både Giroen og Touren. Historien om rytteren rummer også det sårbare menneske.
Åbn →Historie · 1974–1983Da Herning fik sin egen træbane
En træbane fra London, et nyt seksdagesløb i Herning og Ole Ritter som det trækplaster, publikum kom for at se.
Åbn →Historie · 2015Da feltet nåede mål, begyndte Christine Luebers arbejdsdag igen
En arbejdsdag med forplejningsposer, alpekørsel, vasketøj og massage viser den del af Tour de France, som resultatlisten ikke måler.
Åbn →Historie · 1948Vandt Bartali virkelig freden tilbage til Italien?
Efter attentatet på Palmiro Togliatti vandt Gino Bartali tre Tour-etaper i træk. Sejrene gav en politisk krise sin mest sejlivede helt.
Åbn →Historie · 1948Fredsløbet – to felter i hver sin retning
I maj 1948 kørte to felter samtidig mellem Warszawa og Prag. Det senere Fredsløb begyndte med to ruter og to jugoslaviske vindere.
Åbn →Historie · 1949Paris–Roubaix 1949 – ét løb, to vindere
André Mahé kom først i mål, men var blevet vist forkert ved banen. Serse Coppi protesterede. Måneder senere fik løbet to vindere.
Åbn →Historie · 1930’erne–i dagDa Tour de France flyttede ind på børneværelset
Små støbte cykelryttere gjorde fortovet, sandkassen og gulvtæppet til etapeløb — og blev siden samlerobjekter med deres egne støbeformer og særpræg.
Åbn →Historie · 1967Da Tom Simpson døde på Mont Ventoux
Hede, væskemangel, udmattelse og stimulerende midler mødtes på det nøgne bjerg under Tour de France 1967.
Åbn →Historie · 1967Beryl Burton, 12 timer og en lakridskonfekt
Beryl Burton kørte 277,25 miles på tolv timer, slog den britiske rekord for herrer og rakte Mike McNamara en lakridskonfekt på vejen forbi.
Åbn →Historie · 1966Da Tour-feltet protesterede mod dopingkontrollen
Kort efter starten i Bordeaux standsede rytterne. De nye dopingkontroller var trådt ind i en gammel arbejdskultur.
Åbn →Historie · 1890–1903Da cykelsporten var et vildt vesten
Heltene, maskinerne, seksdagesløbene og kroppens grænser før den moderne cykelsport.
Åbn →Historie · 1904Snyd, søm og Tour de France i kaos
Skandalen, der næsten dræbte Touren, og vejen fra omrejsende cirkus til organiseret sport.
Åbn →Historie · 1997Da gamle cykler fandt nye veje
L’Eroica begyndte med 92 ryttere på Toscanas hvide grusveje.
Åbn →Historie · 1998Da Festina-sagen fik Tour de France til at gå i opløsning
En bil fuld af dopingmidler blev standset før Touren. Tre uger senere var et hold udelukket, rytterne i protest og feltet næsten halveret.
Åbn →Historie · 1948Da Michelin-navnet næsten blev et problem
Historien om Stella Veneta, Ferdinando Michelin og navnet MICHE.
Åbn →Historie · 1964–1990Patenthovedpinen der varede i tyve år
SunTour fandt den skrå bevægelse. Shimano svarede med klik, kabler og et helt system, der skulle passe sammen.
Åbn →Historie · 1924Kvinden, Giroen ikke kunne slippe af med
Alfonsina Strada kom uden for tidsgrænsen i Perugia. Alligevel fortsatte hun hele vejen til Milano.
Åbn →Historie · 1925–1930Da Giroen betalte Binda for at blive hjemme
Efter fire Giro-sejre i 1920’erne var Alfredo Binda blevet så dominerende, at arrangørerne holdt ham ude i 1930 og betalte 22.500 lire.
Åbn →Historie · 1926Touren, der målte 5.745 kilometer
Tour de France 1926 blev løbets længste udgave. 126 ryttere startede i Évian, og 41 nåede Paris.
Åbn →Historie · 1930Da Touren skiftede fabrikkerne ud med nationer
Nationalholdene fjernede fabriksmærkerne fra Tourens bedste ryttere. Reklamekaravanen blev sat ind for at betale den dyrere ordning.
Åbn →Historie · 1936–1938Gino Bartali før krigen
To Giro-sejre og Tour-triumfen i 1938 gjorde Bartali til Italiens store etapeløbsrytter før krigens afbrydelse.
Åbn →Intet indhold passer til filtrene.