Da Festina-sagen
fik Touren til at gå i opløsning

Bag rattet sad holdets massør Willy Voet. I bilen lå et stort lager af præparater, blandt andet EPO, væksthormon, testosteron og amfetamin.

Tre dage senere begyndte Tour de France i Dublin, som om intet var hændt.

Sådan kom 1998-udgaven i gang: ét løb på landevejen og en anden fortælling, der ventede hos politi og dommere. Da de to forløb først mødtes, gik Touren ikke i stå på én gang. Den faldt fra hinanden stykke for stykke.

Touren kørte, mens sagen voksede

Festina var ikke et lille hold i udkanten af feltet. Richard Virenque var fransk publikumsfavorit og havde fem gange vundet bjergkonkurrencen. Alex Zülle havde vundet Vuelta a España to gange. Holdet kom til Touren med sportslige ambitioner og et navn, de fleste tilskuere kendte.

Den 15. juli, efter 4. etape til Cholet, blev holdchef Bruno Roussel og lægen Eric Rijckaert anholdt. Politiet gennemsøgte holdets hotel og køretøjer. Den 17. juli erkendte Roussel, at holdet havde et organiseret system for forsyning med dopingmidler, efter hans forklaring under lægelig kontrol.

Kort før klokken 23 meddelte løbsdirektør Jean-Marie Leblanc, at Festina var udelukket. Holdet blev altså først sendt ud ni dage efter fundet i Voets bil.

Næste morgen mødte rytterne alligevel op ved enkeltstarten. Efter et møde forlod de Touren. Virenque græd foran kameraerne og fastholdt offentligt, at han ikke havde dopet sig. Først under Festina-retssagen i oktober 2000 erkendte han at have brugt doping.

Hviledagen blev en politidag

På hviledagen den 23. juli blev de ni Festina-ryttere, der havde været udtaget til Touren, og tre ansatte afhørt i Lyon. Samme dag ransagede politiet TVM-holdets hotel i Pamiers.

TVM-sporet var en særskilt sag. Allerede i marts var et køretøj med forbindelse til holdet blevet standset nær Reims med EPO. Festina-fundet havde ikke afsløret TVM, men sommerens efterforskning fik den ældre sag til at blusse op igen.

Touren gik ikke i opløsning på grund af ét fælles lager. Flere efterforskninger, ransagninger og afhøringer kom til at ligge oven i hinanden midt under løbet.

Dagen efter hviledagen nægtede feltet først at køre 12. etape fra Tarascon-sur-Ariège. Flere Festina-ryttere havde nu erkendt brug af EPO, men protesten handlede ikke kun om at forsvare Festina. Rytterne protesterede mod politiets metoder, pressens behandling og følelsen af, at hele feltet var mistænkeliggjort. Efter en forsinkelse blev etapen kørt.