Perioden 1980–1989
Da cyklen blev
et laboratorium
Stålrammen stod endnu stærkt. Rundt om den dukkede klikpedaler, skivehjul, indeksgear og aerostyr op. Det var ikke alt, der blev en varig løsning.
Et greb på skrårøret
En rytter kunne begynde årtiet med tåremme og friktionsgear og slutte det med klikpedaler, indeksgear og et aerostyr. Forandringen kom del for del, ofte midt i et løb.
Periodens faste overblik
1980’erne i tre bokse
Årtiets vigtigste udvikling
Aerodynamik, indeksgear og klikpedaler gjorde hele systemet af rytter og cykel til genstand for udvikling.
Det kendetegnede perioden
Stål dominerede stadig, men fjernsyn, internationale sponsorer og laboratoriemetoder ændrede den professionelle sport omkring cyklen.
Tre ting, der ændrede cyklingen
- Moser gjorde luftmodstanden synlig
- LOOK ændrede rytterens forbindelse til cyklen
- LeMond viste, at sekunder kunne konstrueres såvel som køres
Udvalgte begivenheder
En kort tidslinje
- Hinault vinder Giroen; stål og friktionsgear præger fortsat den professionelle racer.
- Trådløse pulsmålere fører træningsdata ud på landevejen.
- Kim Andersen bliver den første dansker i Tourens gule trøje.
- Moser sætter to timerekorder i Mexico City; LOOK introducerer sin klikpedal til landevej.
- Hinault vinder sin femte Tour på LOOK-pedaler.
- Greg LeMond bliver Tourens første amerikanske vinder.
- En officiel bil kører over Jesper Skibbys cykel på Koppenberg.
- Sne gør Giro-etapen over Gavia til en kamp mod kulden.
- LeMond henter 50 sekunder og vinder Touren med otte.
Syv faste temaer
Årtiet på tværs af hjemmesiden
Løb og store øjeblikke
Sneetapen over Gavia, Skibby på Koppenberg og den sidste enkeltstart i Paris gjorde vejr, løbstrafik og sekunder til uforglemmeligt drama.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Periodens ryttere
Hinault, Moser, LeMond, Fignon og Hampsten viste forskellige veje til toppen, mens danske ryttere blev stadig mere synlige internationalt.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykler og tekniske nybrud
Skivehjul, aeropositioner, klikpedaler og indeksgear dukkede op omkring stålstellet. Nogle forsøg forsvandt; spørgsmålene blev.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Kost, træning og videnskab
Pulsmålere og fysiologiske test flyttede laboratoriet tættere på den daglige træning. Pasta og kulhydratdrikke afløste dele af den ældre, tunge madkultur.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykelkultur og hverdagsliv
Lycra, stærke farver og globale sponsornavne ændrede feltets udseende. Direkte tv gjorde både udstyr og personligheder mere værdifulde.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Samfund og tidsånd
Amerikanske hold og ryttere udfordrede europæiske vaner, mens kommercielt fjernsyn førte professionel cykling ud på et bredere internationalt marked.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Menneskene bag cyklingen
Læger, aerodynamikere, mekanikere og soigneurer fik større indflydelse. Arbejdet spændte fra reel udvikling og daglig omsorg til årtiets medicinske gråzoner.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Nye magtforhold
Fra Hinault til LeMond
Bernard Hinault satte sig på første halvdel af årtiet. Han vandt Tour de France i 1981, 1982 og 1985 og Giro d’Italia i 1980, 1982 og 1985. Han kørte som feltets patron og blandede sig også uden for resultatlisten. Under Paris–Nice i 1984 endte et sammenstød med demonstranter i håndgemæng. Det er en bedre historie end endnu en opremsning af sejre.
La Vie Claire samlede siden Hinault og Greg LeMond på samme hold. I 1986 vandt LeMond Touren foran Hinault og blev den første amerikanske vinder. Tre år senere sluttede han årtiet med Tourens mindste sejrsmargin: otte sekunder foran Laurent Fignon.
Fignon begyndte den afsluttende enkeltstart i 1989 med 50 sekunders forspring. LeMond brugte aerostyr og en mere samlet aerodynamisk position. Styret forklarer ikke alene resultatet, men det gjorde den tekniske forskel synlig helt ind på Champs-Élysées.
Aerodynamikken får lov at bestemme
Små forhjul og lukkede skiver
Francesco Mosers timerekorder i Mexico City i januar 1984 gjorde skivehjul og en radikal kørestilling til samtalestof langt uden for banen. Enkeltstarts- og banecykler fik faldende overrør, små forhjul og en meget lav front. De blev kaldt funny bikes, fordi proportionerne så forkerte ud efter årtier med lige overrør og to lige store hjul.
Forsøgene viste, at vindmodstand kunne være vigtigere end nogle få gram. De skabte også en hel familie af løsninger, som senere regler enten begrænsede eller gjorde overflødige.
Fødder og fingre
Pedalen siger klik
LOOK overførte princippet fra skibindingen til cyklen og udviklede PP65-pedalen i 1984. I stedet for tåclips og en læderrem trådte rytteren en klampe ned i en fjederbelastet mekanisme. Foden kunne frigøres ved at dreje hælen ud.
Bernard Hinault vandt Touren i 1985 på de nye pedaler. Det gav løsningen en demonstration, som intet katalog kunne matche. Tåremmene forsvandt ikke samme dag, men retningen var klar.
Samtidig gjorde Shimano SIS faste klik i gearskiftet almindelige. Grebene sad fortsat på skrårøret, men rytteren skulle ikke længere føle sig frem til hvert tandhjul. Integrerede bremse- og geargreb kom først i begyndelsen af 1990’erne.
Sommertøj i snevejr
På Giroens 14. etape blev regn til sne nær toppen. Johan van der Velde passerede først, men måtte søge ly på nedkørslen og tabte 47 minutter. Erik Breukink vandt etapen, mens Andy Hampsten tog den rosa trøje og senere Giroen.
Den første gule trøje
Kim Andersen blev den første dansker i Tourens gule trøje. Årtiet gav siden dansk cykling flere synlige øjeblikke – blandt dem Jesper Skibbys møde med løbsbilen på Koppenberg i 1987.
Mad og målinger
Kroppen kom tættere på laboratoriet
Pasta, ris og kulhydratrige drikke fik en tydeligere plads omkring løbene. Holdene arbejdede mere systematisk med væske og energi, mens kommercielle pulvere og energiprodukter blev almindeligere. Det gamle måltid af kød, vin og erfaring forsvandt dog ikke fra alle hoteller på én gang.
De første trådløse pulsmålere gjorde det muligt at følge hjertet under træning uden et helt laboratorium. Sammen med test af iltoptagelse og belastningstærskler gav de trænere flere tal at planlægge efter.
Tallene gav bedre træning, men også en forestilling om, at næsten alt kunne optimeres. Den tanke stoppede ikke ved pasta og puls.
Den skjulte udvikling
Blod, kortison og EPO
Blodtransfusioner blev brugt i international elitesport i 1980’erne. Metoden øgede mængden af røde blodlegemer og var vanskelig at afsløre med periodens kontrol. Den blev forbudt af IOC i 1985, men et forbud var ikke det samme som en brugbar test.
Kortikosteroider og andre midler indgik også i sportens medicinske gråzoner. Dokumentationen for enkelte hold og ryttere varierer, og en periodeside bør ikke gøre hele feltet ens.
Rekombinant EPO blev godkendt som lægemiddel i slutningen af årtiet. Stoffets senere rolle i cykelsporten er veldokumenteret. Præcis hvornår og hvor systematisk det kom ind i professionel cykling, er vanskeligere at fastslå. Derfor begynder EPO-historien her som en skygge, ikke som en påstået forklaring på årtiets hastigheder.
Kilder og billednote
Grundlaget for perioden
- Tour de France: LeMond, Fignon og de otte sekunder i 1989
- Giro d’Italia: Passo Gavia og sneetapen i 1988
- LOOK: PP65-pedalen og Hinault i 1985
- IOC: historisk forskning om bloddoping og EPO
De indsendte fotos og rutekort er brugt som researchreference, men ikke publiceret, fordi brugsretten ikke er dokumenteret. De to farvefotos fra Touren 1987 har desuden synlige Shutterstock-vandmærker.