1984 · Historie
Blodposerne ved OL i 1984
Et par dage før OL-løbene lå ryttere på senge i et hotel ved velodromen. En læge fandt venerne frem. Blodet kom fra poser, og ingen havde travlt med at fortælle om det.
Et hotelværelse ved banen
Der var ikke meget olympisk glans over rummet. En seng, noget medicinsk udstyr og blodposer, der skulle tømmes ind i ryttere, som snart skulle køre om medaljer. Det foregik på et hotel nær velodromen i Los Angeles. Flere på det amerikanske cykelhold modtog transfusioner kort før deres konkurrencer.
Ideen var enkel nok. Flere røde blodlegemer kunne transportere mere ilt ud til de arbejdende muskler. Det var interessant for en forfølgelsesrytter, der skulle holde en voldsom fart i fire kilometer og helst stadig kunne se lige, når klokken ringede for sidste omgang. Metoden var ikke ny. Finske løbere havde talt om den tidligere, og forskere havde undersøgt den. Men nu blev den brugt midt i et olympisk program.
Planen, der kom sent
Det amerikanske hold havde forberedt sig grundigt. Hjemmebane, aerodynamik, træningslejre og et velodromepublikum, der endelig tog banecykling alvorligt. Træneren Eddie Borysewicz og sportsfysiologen Ed Burke kendte diskussionen om bloddoping. Ifølge den senere undersøgelse blev transfusionerne gennemført af lægen Herman Falsetti, som ikke havde været en fast del af holdets normale medicinske stab.
Forløbet var ikke det rene laboratoriearbejde, man måske forestiller sig. Nogle ryttere fik deres eget tidligere tappede blod tilbage. Andre modtog blod fra forligelige donorer. Det sidste kaldes en homolog transfusion og kræver sikker blodtypebestemmelse og krydsprøvning. Ellers kan kroppen reagere voldsomt. Der var også risiko for smitte og for, at blodet var håndteret forkert. Det var ikke kønt, men det blev gjort.
Fem medaljetagere og et større hold
Den amerikanske olympiske komités undersøgelse fastslog senere, at omtrent en tredjedel af den 24 mand store cykeltrup havde modtaget transfusioner. Blandt de navngivne var Steve Hegg, Brent Emery, Pat McDonough, Leonard Nitz og Rebecca Twigg. De vandt alle medaljer. Hegg tog guld i individuel forfølgelse og sølv med holdet. Twigg tog sølv i kvindernes landevejsløb.
USA vandt ni cykelmedaljer ved legene, fire af dem guld. Det var landets første olympiske cykelmedaljer siden 1912. Men regnestykket kan ikke laves så let, at en pose blod bliver lig med en medalje. Østblokkens boykot fjernede stærke modstandere, amerikanerne havde satset målrettet i flere år, og de kørte hjemme. Transfusionerne var en del af billedet. De var ikke hele billedet.
Et hul med kanter
I 1984 stod bloddoping ikke tydeligt på de internationale forbudslister. Falsetti og rytteren Brent Emery forsvarede senere proceduren med, at den ikke havde været forbudt. Men den amerikanske olympiske organisation havde allerede taget afstand fra metoden, og dens undersøgelse beskrev forløbet som et brud på organisationens regler. Det var altså ikke en pæn, tom gråzone. Der stod folk rundt om kanten og sagde nej.
Ingen ryttere mistede medaljer. De ansvarlige ledere fik forholdsvis beskedne sanktioner, og sagen blev først offentlig kendt efter legene. Det gav den en særlig, tør eftersmag. Publikum havde set stopure, skinnende skivehjul og ni medaljer. Først bagefter fik de at vide, at der også havde været kanyler og blodposer på et hotelværelse.
Da listen endelig fulgte med
I 1985 forbød IOC bloddoping udtrykkeligt. Et forbud løste dog ikke det praktiske problem: Der fandtes endnu ingen enkel prøve, der kunne afsløre en transfusion. Sporten havde skrevet en regel, men læger og ryttere kunne stadig arbejde i det skjulte. Senere kom EPO og gjorde det muligt at øge mængden af røde blodlegemer uden poser på et hotelbord. Det er en anden historie, og den skal ikke lægges baglæns ned over Los Angeles.
Sagen fra 1984 står bedst, hvis man lader den være konkret. En gruppe ledere traf en beslutning. En læge fandt venerne. Rytterne sagde ja. Da medaljerne var delt ud, begyndte ansvaret at vandre rundt mellem regler, etik og resultater. Blodposerne var væk fra værelset. Spørgsmålene blev liggende.
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …