Perioden 1970–1979
Mellem Kannibalen
og Grævlingen
Et årti med stålrammer, friktionsgear og et professionelt felt på vej fra Merckx’ dominans til Hinaults nye orden.
Periodens faste overblik
1970’erne i tre bokse
Årtiets vigtigste udvikling
De professionelle hold blev bedre organiseret, mens japanske komponenter begyndte at udfordre de etablerede europæiske producenter.
Det kendetegnede perioden
Merckx dominerede begyndelsen, Hinault kom til sidst, og stålcyklen med friktionsgear forblev feltets velkendte arbejdsredskab.
Tre ting, der ændrede cyklingen
- Touren fik mål på Champs-Élysées
- Den prikkede bjergtrøje kom til
- Holdstøtte, fjernsyn og komponentkonkurrence voksede
Udvalgte begivenheder
En kort tidslinje
- Mogens Frey får Tour-etapen til Mulhouse efter Joaquim Agostinhos hindring i spurten.
- Luis Ocaña tager den gule trøje fra Merckx, men styrter ud i Pyrenæerne.
- Eddy Merckx tager sin fjerde Tour-sejr.
- Herning åbner sin midlertidige træbane for seksdagesløb.
- Touren slutter for første gang på Champs-Élysées; Thévenet stopper Merckx’ sejrsrække.
- Lucien Van Impe vinder Tour de France.
- Bernard Hinault vinder sin første Tour; Shimano introducerer 600 EX Arabesque.
- Hinault vinder Touren igen ved årtiets afslutning.
Syv faste temaer
Årtiet på tværs af hjemmesiden
Løb og store øjeblikke
Merckx’ dominans, Ocañas tabte føring, Thévenets sejr i 1975 og Hinaults ankomst gjorde årtiet til en overgang mellem to dominerende mestre.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Periodens ryttere
Merckx, Ocaña, Thévenet, De Vlaeminck og Hinault viste forskellige styrker, mens Mogens Frey og Ole Ritter gav danske tilskuere deres egne indgange til perioden.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykler og tekniske nybrud
Fine stålstel, ringdæk, tåclips og friktionsgreb var fortsat normen. Japanske producenter rykkede frem, og drillium viste, hvor langt vægtjagten kunne gå.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Kost, træning og videnskab
Bøf og ris stod stadig på morgenbordet, mens musetten kunne rumme sandwich, frugt, sukker og tærter. Praksis byggede i høj grad på holdets erfaring frem for præcise kulhydratmål.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykelkultur og hverdagsliv
Fjernsynet, seksdagesløbet i Herning og den nye afslutning på Champs-Élysées gav professionel cykling genkendelige scener uden for den åbne landevej.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Samfund og tidsånd
Sponsorerne blev mere synlige, holdrollerne tydeligere, og rytterne optrådte enkelte gange samlet i konflikter om arbejdsforhold og hårde transfers.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Menneskene bag cyklingen
Soigneurer gjorde flasker, mad, tøj og massage klar, mens mekanikerne håndterede ringdæk, hjul og friktionsgear. Deres arbejde gjorde det synlige løb muligt.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Hånden ned til skrårøret
Gearskiftet gav ikke et klik. Rytteren flyttede grebet, lyttede til kæden og rettede en anelse, hvis den støjede. Cyklerne lignede allerede moderne racercykler, men de krævede mere af hænderne.
Et årti mellem to regenter
Merckx kunne næsten det hele
Da 1970’erne begyndte, stod Eddy Merckx midt i sin mest dominerende periode. Han kunne vinde etapeløb, klassikere, enkeltstarter og spurter og lod sjældent en mulighed ligge. Tilnavnet Kannibalen var ikke svært at forstå.
Men årtiet blev ikke én lang Merckx-parade. I klassikerne fandtes specialister, som kunne møde ham på deres eget terræn. Roger De Vlaeminck havde en baggrund i cykelcross og en særlig sikkerhed på brostenene. I Paris–Roubaix blev forskellen mellem ham og Merckx langt mindre end i de store etapeløb.
I 1975 mistede Merckx også grebet om Tour de France. Bernard Thévenet tog den gule trøje efter Merckx’ nedtur på vej mod Pra-Loup og beholdt den til Paris.
Stål, håndværk og faste vaner
Cyklen skulle mærkes
De bedste racercykler blev fortsat bygget af tyndvæggede stålrør. Campagnolo stod stærkt på de finere europæiske cykler, og blankt aluminium passede til de slanke stel.
Gearskiftet var uden faste trin. Fødderne blev holdt i pedalerne med tåclips og remme. Ringdækket var limet til fælgen, så mekanikerens forarbejde havde betydning, længe før et hjul blev rakt ud fra servicebilen.
Teknikken flytter sig
Japan banker på døren
Det var gennemprøvet teknik, men ikke stillestående teknik. Lettere materialer, bedre konstruktioner og nye komponentproducenter pressede sig på. Japansk udstyr blev sværere at afvise som et billigere alternativ til det europæiske.
Shimano 600 EX Arabesque fra 1978 står som et godt billede på overgangen: teknisk ambitiøs, tydeligt dekoreret og skabt til en kunde, som stadig forbandt en god racercykel med synligt metal og mekanik.
Forandringen var endnu ikke et farvel til stål og friktionsgear. Den foregik midt i dem.
De Vlaeminck mod Merckx
Roger De Vlaeminck slog Eddy Merckx i spurten på velodromen. Det blev hans tredje af fire sejre i løbet og gjorde forbindelsen til navnet Monsieur Paris–Roubaix endnu stærkere.
Hinault tager magten
Bernard Hinault vandt sin første Tour. Undervejs var han også en tydelig kraft i rytternes protest i Valence-d’Agen, hvor feltet krydsede målstregen samlet, og etapen blev annulleret.
Holdet omkring rytteren
Flere hænder bag den ene mand
Den professionelle cykelrytter var ikke alene på vejen, selv om billederne ofte får det til at se sådan ud. Bag feltet arbejdede mekanikere med hjul, gear og bremser. Soigneurer stod for mad, drikke, massage og alt det praktiske gennem et etapeløb. Holdlederen fordelte opgaverne fra bilen.
Rollerne blev tydeligere. En kaptajn skulle beskyttes, en hjælperytter hente flasker, føre feltet eller afgive sit hjul. Specialiseringen var ikke udviklet som i dag, og de største ryttere kørte stadig et omfattende program. Merckx’ særkende var netop, at han tilsyneladende specialiserede sig i det hele.
Et moderne udtryk
Løbene flytter ind i stuen
Fjernsynet var blevet en fast del af cykelsporten. Holdtrøjer, førertrøjer og målstregen på Champs-Élysées gav løbene et tydeligere visuelt sprog. Det gjorde ikke brostenene glattere eller bjergene lavere, men sporten blev lettere at følge hjemmefra.
I 1975 sluttede Touren for første gang på Champs-Élysées, og bjergkonkurrencen fik den prikkede trøje. Ved årtiets slutning kom Bernard Hinault og vandt sin første Tour i 1978. Rytteren skiftede stadig gear ved at række ned til skrårøret. Rundt om ham var næsten alt andet begyndt at flytte sig.
Kilder
Grundlaget for perioden
- Tour de France: historikken om 1975, Champs-Élysées og den prikkede bjergtrøje.
- INA: samtidig tv-optagelse af rytterprotesten i Valence-d’Agen i 1978.
- Paris–Roubaix: løbets officielle vinderhistorik.