Holdfarver · Torino · 1973–1977
Da Brooklyn-holdet
gjorde GIOS blå
Et enkelt krav fra en sponsor bandt en italiensk cykelbygger, en amerikansk udseende trøje og et belgisk klassikerhold sammen.
Giorgio Perfetti stillede ét synligt krav til cyklerne: Stellet skulle passe til Brooklyn-holdets trøje.
Forbindelsen begyndte ikke med et løb, men med en udstilling. På cykelmessen i Milano i 1971 lagde Perfetti, ejeren af virksomheden bag Brooklyn Chewing Gum, mærke til GIOS-modellen Easy Rider. Han bestilte cykler som præmier i en konkurrence knyttet til tyggegummiet.
Året efter søgte sportsdirektør Franco Cribiori en sponsor til et professionelt hold. Perfetti gik ind i cykelsporten og pegede på GIOS som leverandør. Da holdet begyndte 1973-sæsonen, var cyklerne blevet malet i den klare blå farve, som fabrikken siden kaldte Blu Gios.
En trøje, der lignede Amerika
Navnet Brooklyn og trøjens stjerner og lodrette striber gav holdet et amerikansk udtryk. Bag facaden var konstruktionen mere sammensat: sponsor og cykelbygger var italienske, holdet havde italiensk ledelse, og den største profil, Roger De Vlaeminck, var belgier.
Farven gjorde delene lette at samle til ét billede. Det blå stel kunne genkendes i feltet, mens de hvide felter og røde striber fortsatte fra trøjen ned over tøjet. GIOS-navnet blev dermed knyttet til holdet uden at skulle forklare hele forbindelsen.
Super Record-stellet kom samtidig med Brooklyn-samarbejdet i 1973. Ifølge GIOS’ historiske register ændrede modellen sig kun lidt frem til 1977: muffebygget stål, racergeometri og en opbygning, der passede til Campagnolos bedste dele. Farven var reklamen; arbejdet under lakken skulle få rytterne til at blive ved med at vælge cyklen.
Mekanikeren mellem værksted og løb
I 1975 blev Aldo Gios holdets officielle mekaniker og Roger De Vlaemincks betroede mand. Det gjorde forbindelsen praktisk. GIOS leverede ikke blot stel med den rigtige farve; familien havde en mand tæt på rytterne, som kunne se, hvad der holdt, og hvad der skulle ændres.
Samme år vandt De Vlaeminck Paris–Roubaix foran Eddy Merckx og André Dierickx. Det var hans tredje sejr i løbet. Resultater som dette gav den blå cykel en plads i løbsbillederne, men dens efterliv skyldes også, at farven blev ved med at være GIOS’ egen.
Brooklyn forlod professionel cykelsport efter 1977. Trøjen forsvandt fra feltet, mens den blå lak blev tilbage i Torino. Et sponsorønske, som kunne være endt sammen med en kontrakt, blev i stedet en del af mærkets faste sprog.
Fra arkivet
Trøjer, hold og værksted
Kilder og billednote
Hovedforløbet bygger på GIOS-familiens historie og GIOS’ historiske register. Holdoplysninger er kontrolleret mod Brooklyn 1973 hos ProCyclingStats. Resultatet fra Paris–Roubaix 1975 er kontrolleret mod løbets officielle historik.
De nyere museums- og cykelfotografier er fra The Evolution of Bikes. De historiske reproduktioner er godkendt af ejeren til denne artikel, men fotograf og oprindelig udgiver er ikke fuldt dokumenteret; de bruges derfor med en tydelig billednote.
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Skrædderen under Vigorelli
Faliero Masi byggede cykler under Milanos velodrom og tilpassede dem til ryttere som Anquetil, Van Looy og Merckx – ofte med et andet navn på skrårøret.
Læs historien →
Da Moser kørte 51,151 kilometer på en time
I Mexico City gjorde Francesco Moser aerodynamik, skivehjul og en ny kørestilling synlige på stopuret.
Læs historien →
Pionerer og udholdenhed
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …