Menneskene bag cyklingen · Rammebygning · 1949–1969
Skrædderen under Vigorelli
Faliero Masi arbejdede i et lille værksted under tribunerne på Vigorelli-banen i Milano. Her blev ryttere målt, stål skåret og berømte cykler forsynet med andre navne.
Faliero Masi arbejdede i et lille værksted under tribunerne på Vigorelli-banen i Milano. Her blev ryttere målt, stål skåret og berømte cykler forsynet med andre navne.
Værkstedet lå under svinget
Vigorelli var ikke kun en træbane med stejle kurver. Under tribunerne fandtes omklædning, depoter og fra 1949 Faliero Masis værksted. Når rytterne trænede ovenpå, kunne Masi høre banen og se de mennesker, cyklerne skulle passe til. Han havde selv kørt løb og arbejdet som mekaniker. Det gav ham blik for, at et stel ikke blot skulle have de rigtige mål på papiret. Det skulle fungere under en bestemt krop.
Tilnavnet var skrædderen
Masi blev kaldt il sarto, skrædderen. Sammenligningen handlede om pasform. Han målte ben, overkrop, skuldre og kørestilling og tilpassede rørvinkler og længder, så rytteren kunne arbejde naturligt. Det foregik med stållineal, vinkel, øjemål og erfaring, ikke med en laserscanner. To ryttere af samme højde behøvede ikke samme cykel. Den ene sad dybt og roligt; den anden flyttede sig konstant. Stellet måtte tage højde for begge dele.
Anquetils cykel passede ikke til banen
Før Jacques Anquetils timerekordforsøg i 1956 viste den medbragte cykel sig ifølge Vigorellis egen historie uegnet til banens stramme sving. Masi byggede hurtigt en anden. Den 29. juni kørte Anquetil 46,159 kilometer og slog Fausto Coppis gamle rekord. Historien blev siden fortalt med værkstedets tempo som hovedpunkt. Det sikre er, at Masi byggede rekordcyklen, og at en rammebyggers lokale kendskab fik direkte betydning for verdensrekorden.
Navnet på skrårøret var ikke altid Masi
Professionelle hold havde kontrakter med cykelmærker. Rytteren kunne derfor køre på et specialbygget Masi-stel, mens sponsorens navn stod udenpå. Praksissen var hverken unik for Masi eller nødvendigvis en stor hemmelighed i feltet. Den viser blot forskellen mellem det mærke, publikum så, og den håndværker, som havde bestemt geometrien og samlet rørene. Mekanikere kendte forskellen. De skulle passe på cyklen bagefter.
1960’ernes vindere kom forbi
Masi byggede for Federico Bahamontes omkring Tour-sejren i 1959 og Gastone Nencini i 1960. I 1960’erne fulgte blandt andre Rik Van Looy, Antonio Maspes og senere Eddy Merckx. Det betyder ikke, at alle deres cykler eller sejre tilhører én rammebygger. Hold, producenter og sæsoner skiftede. Men værkstedet blev et knudepunkt, hvor professionelle ryttere kunne få rettet en position eller bygget et stel til en bestemt opgave.
Stålrammen var et samarbejde
Et godt stel begyndte med gode rør, men blev afgjort i samlingerne og i valget af mål. Rør skulle skæres præcist, muffer tilpasses, lodningen varme metallet uden at ødelægge det, og bagstellet skulle stå lige. Derefter kom lakering, komponenter og rytterens første tur. Hvis cyklen føltes forkert, var tegningen ikke færdig blot fordi lakken var tør. Masi arbejdede tæt på ryttere og mekanikere, så erfaringen kunne komme tilbage til arbejdsbordet.
Manden bag et andet navn
I dag står Masi-navnet tydeligt på samlercykler. I 1960’ernes felt kunne hans arbejde være skjult under et sponsorlogo. Det passer egentlig godt til mekanikerens og rammebyggerens rolle: præstationen skulle være synlig, personen bag behøvede ikke være det. Under Vigorelli kunne Faliero Masi gå ned ad få trin, tænde værkstedslyset og ændre et mål med nogle millimeter. Ovenpå kunne de millimeter blive til en verdensrekord eller en lidt bedre arbejdsdag.
Kilder
.jpg){kind=link}
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Cyklen uden den sædvanlige trekant
Mike Burrows’ monocoque-idé, Lotus’ ingeniører og Chris Boardman mødtes i en sort banecykel, som vandt OL-guld i Barcelona.
Læs historien →
Bartalis træningsture havde et andet formål
Gino Bartali brugte sin kendte træningsrutine som dække, mens han bragte dokumenter mellem mennesker i et italiensk redningsnetværk.
Læs historien →
Da computeren overtog cyklen
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …