Menneskene bag cyklingen · Aerodynamik · 1992

Cyklen uden den sædvanlige trekant

Mike Burrows tegnede en kulfibercykel, cykelverdenen sagde først nej, og Lotus gjorde den klar til Chris Boardmans jagt på OL-guldet i Barcelona.

Sort Lotus 108 banecykel udstillet på Design Museum — Lotus 108 med monocoque-ramme og ensidet forgaffel. Foto: Ged Carroll · CC BY 2.0.

Mike Burrows tegnede en kulfibercykel, cykelverdenen sagde først nej, og Lotus gjorde den klar til Chris Boardmans jagt på OL-guldet i Barcelona.

En form uden rør

Mike Burrows arbejdede med liggecykler, aerodynamik og kompositter, da han i 1980’erne udviklede en banecykel, som ikke lignede en samling af rør. Rammen var en kulfiber-monocoque: en bærende skal formet omkring luftstrøm og belastning. Den traditionelle diamant med overrør og skrårør var væk. Det samme var den velkendte dobbeltsidede forgaffel.

Reglerne kom i vejen

Burrows’ konstruktion blev først afvist, fordi cykelreglerne ikke tillod monocoque-formen. Da UCI ændrede reglerne omkring 1990, blev idéen relevant igen. Lotus Engineering havde erfaring med kulfiber fra motorsport og kunne udvikle og fremstille konstruktionen med de tolerancer, et olympisk projekt krævede. Burrows leverede grundideen; Lotus’ ingeniører gjorde den til en færdig konkurrencecykel.

Boardman var den anden halvdel

En aerodynamisk cykel er kun hurtig, hvis rytteren kan holde positionen og levere kraften. Chris Boardman var kendt for omhyggelig forberedelse og en disciplineret jagt på marginaler. I 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb skal rytteren accelerere en tung gearing, finde rytmen og holde en position, hvor hoved, skuldre, arme og ryg arbejder sammen med cyklen.

4 minutter og 24,496 sekunder

I Barcelona nåede Boardman finalen mod Jens Lehmann. Han hentede tyskeren før distancen var kørt og sikrede Storbritanniens første olympiske cykelguld i 72 år. Tiden 4.24,496 blev stående som et tal fra den dag, men billederne af den sorte cykel gjorde mindst lige så stort indtryk. Den lignede udstyr fra et andet regelsæt.

Lotus-navnet og cykelverdenen

Succesen skabte landevejsmodellen Lotus 110 og en kort periode, hvor mærket blev et symbol på den nye kulfiberteknik. Produktionen var dyr, og cyklerne blev aldrig almindelige. Det var heller ikke nødvendigt for at få betydning. Lotus 108 viste, at en racercykel kunne konstrueres som en samlet aerodynamisk form i stedet for som en række rør med komponenter på.

Hvem stod bag sejren?

Historien bliver ofte forkortet til Boardman og en Lotus. Men cyklen fandtes, fordi Burrows havde holdt fast i en idé gennem regelmæssig modstand, fordi Lotus kunne industrialisere den, og fordi trænere, teknikere og rytteren fik den til at fungere på banen. Den hurtigste genstand var resultatet af mange langsomme arbejdstimer. Det plejer mekanikken at være.

Kilder