Perioden 2000–2009
Da cykelsporten blev
et kontrolrum
Træning, ernæring og cykler blev målt stadig tættere. Det samme gjorde dopingen. Resultatet var højere fart, større specialisering og en sport, der mistede grebet om sin egen fortælling.

Planen før løbet
En Tour blev ikke længere forberedt fra januar. Den blev forberedt året rundt: ruten blev rekognosceret, bjergene målt, udstyret valgt til dagen og rytteren holdt inden for stadig smallere tal.
Periodens faste overblik
2000’erne i tre bokse
Årtiets vigtigste udvikling
Carbonstel, wattmålere og specialiseret udstyr gjorde racercyklen til en del af et stadig mere målt system.
Det kendetegnede perioden
Minutiøs forberedelse, global tv-dækning og store dopingundersøgelser eksisterede side om side.
Tre ting, der ændrede cyklingen
- Carbon blev det dominerende stelmateriale
- Wattdata rykkede ind i den daglige træning
- Elektroniske gear nåede professionel cykling
Udvalgte begivenheder
En kort tidslinje
- Feltet går ind i årtiet med aluminium, titanium og carbon side om side på topniveau.
- Armstrongs acceleration på Alpe d’Huez bliver et af periodens mest kendte tv-billeder.
- Beloki styrter nær Gap; Armstrong undviger gennem en mark.
- Paolo Bettini vinder olympisk landevejsguld i Athen.
- Operación Puerto fjerner profiler før Touren; Landis mister senere den samlede sejr.
- Rabobank tager Michael Rasmussen ud af Touren, mens han fører løbet.
- Carlos Sastre vinder Touren efter sit angreb på Alpe d’Huez.
- Boonen vinder sin tredje Paris–Roubaix; Shimano introducerer Dura-Ace Di2.
Syv faste temaer
Årtiet på tværs af hjemmesiden
Løb og store øjeblikke
Boonen på brostenene, Sastre på Alpe d’Huez og de kaotiske Tour-løb i 2006 og 2007 viser et årti formet af både cykelløb og begivenheder uden for vejen.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Periodens ryttere
Armstrong dominerede årtiets offentlige billede, før hans resultater blev annulleret. Boonen, Bettini, Cancellara, Contador, Sastre og Rasmussen gav meget forskellige fortællinger omkring ham.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykler og tekniske nybrud
Monocoque-carbonstel, højprofilhjul, 10-delte grupper og elektroniske gear ændrede den professionelle cykel. Vægtgrænsen på 6,8 kilo blev en konstruktionsramme frem for et mål.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Kost, træning og videnskab
Wattmålere, laboratorietest og planlagt kulhydratindtag gjorde forberedelsen mere præcis. De samme professionelle strukturer indgik også i organiserede dopingprogrammer.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Cykelkultur og hverdagsliv
Internetfora og livedækning sluttede sig til fjernsyn og aviser. Udstyr, træningsdata og kontroverser kunne nu diskuteres, mens løbet stadig blev kørt.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Samfund og tidsånd
Globale sponsorer og asiatisk carbonproduktion ændrede industrien, mens politiundersøgelser og retssager gentagne gange flyttede cykelsporten ud over sportssiderne.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Menneskene bag cyklingen
Holdledere, læger, aerodynamikere og mekanikere fik større indflydelse. Bjarne Riis og Team CSC viser, hvordan det moderne hold blev en organisation bygget op omkring planlægning og specialister.
Følg temaet gennem cykelhistorien →Armstrong og Bruyneel
Professionalisme med en bagside
Lance Armstrong og sportsdirektør Johan Bruyneel gjorde forberedelsen til Tour de France til holdets klare centrum. Træningslejre, ruteinspektioner, aerodynamiske prøver, vægtkontrol og et hold udvalgt til tre uger i juli blev samlet i en stram plan.
Meget af dette var ikke opfundet af Armstrong. Pulsmålere, effektmåling, højdetræning og vindtunneler var allerede på vej ind i sporten. US Postal og senere Discovery gjorde metoderne synlige som én samlet arbejdsform — og vandt på landevejen hvert år fra 1999 til 2005.
I 2012 blev Armstrongs resultater fra august 1998 og frem annulleret. USADAs undersøgelse beskrev et omfattende og organiseret dopingprogram på holdet. Derfor står perioden med en vanskelig dobbelthed: Arbejdet var minutiøst og moderne, men professionaliseringen omfattede også snyden.
Cyklen ændrer materiale
Carbon bliver den nye normal
Ved årtiets begyndelse fandtes aluminium, stål, titanium og carbon stadig side om side. Mod slutningen var carbon blevet det oplagte materiale på de fleste topcykler. Producenterne kunne forme store rør, integrere kabler og styre stivhed og aerodynamik mere frit.
Højprofilhjul og pladehjul blev specialværktøj til fart. Kompakte kranksæt og større gearudvalg gav flere ryttere brugbare bjerggear, mens de bedste landevejsgrupper nåede ti tandhjul bagpå.



Watt frem for mavefornemmelse
Kroppen bliver til data
Effektmåleren fortalte, hvor mange watt rytteren faktisk leverede. Sammen med puls, laboratorietest og mere præcise træningsdagbøger gjorde det belastningen lettere at styre. En dårlig dag kunne ikke længere altid forklares med vinden.
Holdene arbejdede mere systematisk med kulhydrat før og under etaperne, restitution straks efter mål og væskebalance i varmen. Geler, energidrik og nøje afmålte måltider erstattede ikke almindelig mad, men de gjorde energitilførslen mere forudsigelig.
Tallene skabte ikke automatisk bedre dømmekraft. Lav vægt blev jagtet hårdt, og den samme lægelige og logistiske struktur, der kunne holde rytterne raske, kunne også bruges til at omgå reglerne.
Vinderen, der forsvandt fra resultatlisten
Floyd Landis tabte stort én dag, angreb langt udefra den næste og vandt Touren. En positiv prøve fra den afgørende etape førte senere til diskvalifikation, og Óscar Pereiro blev udpeget som vinder.
Den gule trøje kom ikke til Paris
Michael Rasmussen førte Touren, da Rabobank tog ham ud af løbet på grund af urigtige oplysninger om hans opholdssteder. Danske seere gik i seng med en Tour-fører og vågnede uden en.
Efter de tomme år
Contador, Sastre og et løb uden én fast konge
Alberto Contador vandt i 2007 som en offensiv klatrer, mens Carlos Sastre afgjorde Touren 2008 med sit angreb på Alpe d’Huez. I 2009 vendte Armstrong tilbage og blev nummer tre, men måtte se Contador vinde internt på Astana-holdet.
Årtiets Tour havde dermed flere ansigter end de første år antydede. Det havde også flere tomme felter i historiebogen. Armstrong fik ingen officiel efterfølger for sine annullerede sejre, og 2000’erne blev stående som perioden, hvor resultatlisten ikke længere kunne fortælle hele historien.
2009
Gearkablet får strøm
Shimano afsluttede årtiet med Dura-Ace 7970 Di2. Et tryk på knappen sendte et elektrisk signal til gearmotoren; kablets mekaniske træk var væk. Systemet var dyrt og blev mødt med den sædvanlige mistanke om batterier på en racercykel.
Det elektroniske gear var en passende afslutning på årtiet. Rytteren leverede stadig kraften, men stadig flere beslutninger omkring ham blev omsat til data, knapper og præcise systemer.
Kilder og noter