Michele Ferrari, træningslæren og dopingæraen

Ti liter appelsinjuice

I april 1994 bliver Michele Ferrari spurgt om EPO. Hans svar er, at stoffet ikke er farligt i sig selv; det er misbruget, der er farligt. Man kan også dø af at drikke ti liter appelsinjuice, forklarer han. Samtidig afviser han, at han selv ordinerer EPO.

Bemærkningen kommer efter en dag, hvor Ferraris hold har gjort sig svært at overse. Gewiss-Ballan har taget de tre første pladser i Flèche Wallonne med Moreno Argentin, Giorgio Furlan og Jevgenij Berzin. Det er en præstation, der kalder på spørgsmål, og holdets læge har leveret et svar, som bliver husket længere end selve løbet.

Ferrari er ikke kommet ind i cykelsporten som manden med en pose tilfældige husråd. Han er uddannet læge og har arbejdet i kredsen omkring Francesco Conconi ved universitetet i Ferrara. Her bliver rytteren målt. Puls, belastning og præstation sættes i forbindelse med hinanden, så træningen kan planlægges med større præcision.

En ny rytter i planen

Ferrari opfinder ikke wattmåleren, men han tager del i en tid, hvor tal flytter ind i træningen. Pulsen viser, hvordan kroppen reagerer. Effekten viser, hvilket arbejde rytteren leverer. Et interval på en stigning kan nu beskrives mere præcist end med beskeden om at køre hårdt, men ikke alt for hårdt. Det er nyttigt. Regnearket bliver aldrig træt, men det gør manden på cyklen stadig.

For rytteren betyder det, at en træningstur ikke længere kun ender som en fornemmelse i benene. Arbejdet kan sammenlignes med gårsdagens og med den indsats, der skal leveres i et løb. Ferrari kan ændre belastningen, lægge hvile ind og se, om formen bevæger sig den rigtige vej. Den slags præcision gør ham attraktiv for ryttere, der vil have mere end almindelige råd fra følgebilen.

Sidst i 1995 kommer Lance Armstrong ind i Ferraris planer. Ferrari fortæller senere, at Eddy Merckx præsenterede dem for hinanden. Armstrong er endnu ikke den rytter, der siden vinder Tour de France. For Ferrari bliver samarbejdet til gengæld det forhold, som mere end noget andet binder hans navn til US Postal-holdet.

I 2003 beskriver Ferrari fortsat arbejdet som sportslig forberedelse. Han forklarer også de særlige markeringer, der findes i træningsplanerne. De dækker ifølge ham over vitaminer, aminosyrer og dage, hvor rytteren skal være ekstra opmærksom. Planerne er ikke længere blot arbejdsark mellem læge og rytter. De bliver læst af folk, som leder efter noget andet end intervaller og hviledage.

Det er den vanskelige del af Ferraris historie. Hans arbejde med belastning, puls og effekt er håndgribeligt og brugbart. Tallene kan vise, om rytteren har udført dagens arbejde. De kan ikke vise, hvad der ellers er foregået omkring ham. Efterhånden bliver det netop indholdet uden for de almindelige træningstal, antidopingmyndighederne undersøger.

Planerne skifter hænder

Den 10. juli 2012 kommer afgørelsen fra det amerikanske antidopingagentur USADA. Ferrari bliver livsvarigt udelukket for overtrædelser af antidopingreglerne i US Postal-sagen. Agenturet anfører, at han har rådgivet om EPO, medvirket ved forbudt bloddoping og udarbejdet træningsplaner, hvor koder dækkede over dopingmidler.

Anklagerne bliver ikke bestridt gennem USADA’s voldgiftsproces. Ferrari afviser dem og siger, at han ikke er blevet korrekt underrettet. USADA svarer, at materialet er afleveret til de involverede eller deres advokater. Den livsvarige udelukkelse er en sportslig sanktion efter antidopingreglerne, ikke en italiensk straffedom.

Dermed får planerne en anden betydning end den, Ferrari selv har givet dem. Han har beskrevet markeringerne som hjælp til vitaminer, aminosyrer og træningsdage. USADA læser dem som en del af et dopingsystem. Ferraris forklaring bliver stående, men den ændrer ikke agenturets afgørelse.

Atten år er gået siden Flèche Wallonne. Argentin, Furlan og Berzin står stadig øverst på resultatlisten, og Ferraris sammenligning med de ti liter appelsinjuice følger stadig med. Tallene fra løbet kunne skrives på få linjer. Papirerne omkring lægen kom til at fylde betydeligt mere.