Tema gennem hele cykelhistorien
Cykler og tekniske nybrud
Mekanik, materialer og løsninger, der ændrede cyklen eller måden, den blev kørt på.
Se alle syv temaer →Da rytteren var sin egen mekaniker
De første Tour-ryttere måtte selv reparere cyklen. Fra Christophe i smedjen til neutral service flyttede værktøjet langsomt ud i følgebilerne.
Åbn →Historie · ca. 1900Centimeterne mellem Gresse og Nasq
Et overleveret postkort med stayeren Gresse og paceren Nasq åbner historien om motorpace, hvor to mennesker og to maskiner skulle arbejde som én.
Åbn →Historie · 1956Da Magni bed i en cykelslange for at blive i Giroen
Med en alvorligt skadet skulder fortsatte Fiorenzo Magni Giroen med en slange bundet mellem styret og tænderne.
Åbn →Historie · 1934Tilskuercyklen der kostede Lapébie Paris–Roubaix
Roger Lapébie punkterede tæt på mål, lånte en tilskuers cykel og krydsede målstregen først. Reglerne gav sejren til Gaston Rebry.
Åbn →Historie · 1990–2007Principia og den danske aluminiumsdrøm
Tre triatleter i Aalborg begyndte at svejse de aluminiumsrammer, de ikke selv havde råd til. Få år senere kørte Principia i professionelle løb langt fra kælderværkstedet.
Åbn →Historie · 1968Ole Ritters time i Mexico City
Den 10. oktober 1968 kørte Ole Ritter længere på én time end noget menneske før ham. Den tynde luft i Mexico City hjalp farten, men gjorde ikke arbejdet lettere.
Åbn →Historie · 1972–1977Da den neutrale servicebil blev alles mekaniker
En bil brød sammen under Dauphiné Libéré. Året efter sendte Mavic en gul servicebil ud for at hjælpe hele feltet — også ryttere langt fra deres egen mekaniker.
Åbn →Historie · 1973–1977Da Brooklyn-holdet gjorde GIOS blå
Et sponsorønske bandt Brooklyn-trøjen, GIOS Super Record og Roger De Vlaemincks hold sammen — og farven overlevede kontrakten.
Åbn →Historie · 1959–2026Da cyklen forlod sin første ejer
En Favorit F11, en kvittering fra 1960 og de fotografier, der bevarede forbindelsen til den første ejer.
Åbn →Historie · 1995Da Olano kørte i mål på et fladt baghjul
Abraham Olano punkterede kort før mål ved VM i Duitama. Bag ham holdt Miguel Induráin forfølgerne i skak.
Åbn →Historie · 1982–1989Da pulsen kom med ud på landevejen
Et brystbælte og en lille modtager på håndleddet gjorde det muligt at følge hjertet uden laboratoriets ledninger. Træningen fik et nyt tal at diskutere.
Åbn →Historie · 1946–1970’erneBianchi på skrårøret, Drali ved filebænken
Peppino Drali byggede specialtilpassede Bianchi-stel i Milano. Navnet på røret kom fra den store fabrik; pasformen og håndarbejdet kom fra det lille værksted.
Åbn →Historie · 1948Banecyklen på de påståede 3,48 kilo
Ugo Bianchi byggede cykler til Legnanos bedste ryttere. En senere overlevering tilskriver ham en banecykel på blot 3,48 kilo – et tal, der fortjener både nysgerrighed og et løftet øjenbryn.
Åbn →Historie · 1946Gearskiftet med det løse baghjul
Cambio Corsa gav rytteren flere gear, men krævede to greb, baglæns pedalering og et øjeblik med baghjulet løsnet midt under kørslen.
Åbn →Historie · 1980–1983Da selv pedalgevindet skulle være aerodynamisk
Shimano byggede vindtunnel og gav Dura-Ace AX glatte former. Forsøget nåede helt ned i pedalen og viste, hvor langt en samlet idé kunne presses.
Åbn →Historie · 1949–1969Skrædderen under Vigorelli
Faliero Masi byggede cykler under Milanos velodrom og tilpassede dem til ryttere som Anquetil, Van Looy og Merckx – ofte med et andet navn på skrårøret.
Åbn →Historie · 1992Cyklen uden den sædvanlige trekant
Mike Burrows’ monocoque-idé, Lotus’ ingeniører og Chris Boardman mødtes i en sort banecykel, som vandt OL-guld i Barcelona.
Åbn →Historie · 1899–1927Fra Paris–Roubaix til tændrør
Albert Champion vandt Paris–Roubaix som 20-årig. Siden skabte hans arbejde og navnestrid to amerikanske tændrørsmærker: Champion og AC.
Åbn →Historie · 2015Da gearkablet forsvandt
SRAM RED eTap gjorde landevejens gearskifte trådløst og gav både ryttere, mekanikere og rammedesignere en ny måde at tænke betjening på.
Åbn →Historie · 2009Da Roubaix-favoritterne forsvandt én efter én
Flecha styrtede på Carrefour de l’Arbre, Hushovd ramte barriererne, og Tom Boonen kørte alene ind på velodromen til sin tredje sejr.
Åbn →Historie · 2000–2009Da carboncyklen ramte vægtgrænsen
Carbon gav rammebyggerne nye former, mens UCI’s minimum på 6,8 kilo gjorde ballast og gramjagt til en del af mekanikernes arbejde.
Åbn →Historie · 1984Da Moser kørte 51,151 kilometer på en time
I Mexico City gjorde Francesco Moser aerodynamik, skivehjul og en ny kørestilling synlige på stopuret.
Åbn →Historie · 1984–1985Da tåremmen blev afløst af et klik
LOOK førte skibindingens lås over på racercyklen. Bernard Hinaults femte Tour-sejr gjorde klikpedalen synlig for hele feltet.
Åbn →Historie · 1989Otte sekunder på Champs-Élysées
Greg LeMond begyndte den sidste enkeltstart 50 sekunder efter Laurent Fignon og sluttede Touren otte sekunder foran.
Åbn →Historie · 1951Da gearskiftet endelig blev moderne
Campagnolo Gran Sport lod baghjulet blive siddende, mens et fjederbelastet parallelogram flyttede kæden mellem tandhjulene.
Åbn →Historie · 1913Da Eugène Christophe selv måtte smede sin forgaffel
En knækket forgaffel sendte Tourens førende rytter til fods og ind i en smedje i Sainte-Marie-de-Campan.
Åbn →Historie · Ca. 1919To tandhjul og en skruenøgle
På Cycles France-Sport krævede et gearskift, at rytteren standsede, løsnede baghjulet og vendte det.
Åbn →Historie · 1955Da en skæv pedalarm gav Colnago adgang til Giroen
Ernesto Colnago var 23 år, da en mekanisk iagttagelse ved Fiorenzo Magnis cykel førte ham ind i Giroens servicehold.
Åbn →Historie · 1891Paris–Brest–Paris 1891 – Charles Terronts tre døgn
Charles Terront kørte 1.200 kilometer på 71 timer og 37 minutter. Avisløbet blev en prøve på både rytteren og den nye sikkerhedscykel.
Åbn →Historie · 1960’erne–1970’erneDrillium – da boret blev et værktøj til vægtbesparelse
Klinger, bremsegreb og bagskiftere kom under boret. Drillium blev både vægtjagt, værkstedshåndværk og udsmykning.
Åbn →Historie · 1965Bordeaux–Paris – med motorhjælp foran cyklen
Jacques Anquetil vandt Dauphiné og begyndte få timer senere det 557 kilometer lange Bordeaux–Paris med motorpacere på løbets sidste del.
Åbn →Historie · 1935–1937Da gearene kom – og øl narrede feltet
Om Tourens modstand mod gear og Julien Moineaus usædvanlige udbrud mod Bordeaux.
Åbn →Historie · 1927Da kulden skabte quick release
Tullio Campagnolos fastfrosne hjulskift blev begyndelsen på en mekanisk revolution.
Åbn →Historie · 1954Den 16-årige mekaniker, der blev to år ældre på én nat
Ivo Faltoni var 16, dygtig til at bygge hjul og for ung til Giroens servicekaravane. Et falsk dokument gjorde ham atten på papiret.
Åbn →Historie · 1964–1990Patenthovedpinen der varede i tyve år
SunTour fandt den skrå bevægelse. Shimano svarede med klik, kabler og et helt system, der skulle passe sammen.
Åbn →Historie · 1968–1988Da Gunnar Asmussen gjorde cyklen lavere
Fra OL-guld i Mexico City til en gul-sort funny bike fra cykelværkstedet i Aarhus.
Åbn →Historie · 1951Den gule trøje forsvandt ned ad bjergsiden
Wim van Est styrtede ud over Aubisque og blev trukket op med et improviseret reb af cykelslanger.
Åbn →Historie · 1920Da Peter Schrøder begyndte at bygge cykler på Nørrebro
Peter Schrøders værksted fra 1920 blev begyndelsen på et københavnsk cykelnavn med en lang forbindelse til dansk cykelsport.
Åbn →Cykel · 1994Vitus 992
En fransk, limet aluminiumsracer med dansk stelnummer, Shimano 105 og Henning Jørgensens navn på rørene.
Åbn →Cykel · 1959Favorit F11
En guldfarvet Favorit-racer med købskvittering, klubkort og fotografier fra den første ejer, Srbinko Drakšan.
Åbn →Cykel · 1978, oplystOlympia
En orange italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, Universal-bremser og Ofmega-kranksæt, dokumenteret gennem ejerens fotografier.
Åbn →Cykel · ca. 1980Bernardi
En turkis italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, højflangenav og Universal-bremser, bevaret med en usikker forbindelse til Guido De Bernardi.
Åbn →Cykel · 1986Faggin
En italiensk Columbus Aelle-racer i original netlakering, bygget med Shimano 600 og Cinelli — et præcist møde mellem to cykelindustrier.
Åbn →Cykel · 2013Scapin K6
En moderne italiensk kulfiberracer med Campagnolo, Fulcrum-hjul og en konstruktion, hvor ramme, udstyr og position er tænkt sammen.
Åbn →Cykel · 2007Principia Evolution
En dansk aluminiumsracer med store formede rør, WEAVE-kulfibergaffel og Dura-Ace-komponenter fra årene omkring Principias ejerskifte.
Åbn →Cykel · 1975GIOS Torino Super Record
En Gios-blå Columbus-racer med Campagnolo Super Record og detaljer fra Brooklyn-holdets storhedstid.
Åbn →Cykel · 1978Rossin Record
En tidlig italiensk Columbus SL-racer med Campagnolo Record, pantograferede detaljer og en markant gul-blå lakering.
Åbn →Cykel · ca. 1988Asmussen Super Prestige
En dansk specialbygget enkeltstartscykel med lille forhjul, lav front og Campagnolo fra funny bike-perioden.
Åbn →Cykel · 1995Colnago Super Thron
En klassisk muffebygget stålramme med Campagnolo Chorus og Shamal-hjul — midt i årtiet, hvor kulfiberen var ved at overtage.
Åbn →Cykel · 1993Colnago
En italiensk racer i japanske Tange Prestige-stålrør med Shimano Dura-Ace 7400-serien og Campagnolo Shamal-højprofilhjul.
Åbn →Cykel · Begyndelsen af 1950’erneGiamé
En sjælden Torino-racer, hvor den borede sadelpind, Simplex-gearet og de bevarede Giamé-dele fortæller om jagten på lav vægt.
Åbn →Cykel · 1947Stella Veneta
En italiensk racer med Campagnolo Cambio Corsa — gearet, der krævede to lange stænger, balance og en ganske bestemt rækkefølge.
Åbn →Cykel · 1965Schrøder
En københavnsk håndbygget Reynolds 531-racer, hvis værkstedsbog forbinder stelnummer PS 1018 B med Gert V. Nilsen og 22. maj 1965.
Åbn →Cykel · 1983-modelKoga-Miyata Gentsracer-Aero
En sølvgrøn stålcykel med Shimano 600 AX og Dyna-Drive fra aerodynamikkens første store komponentforsøg.
Åbn →Cykel · ca. 1978–1982Atala Sanremo
En rødlakeret italiensk racer med Campagnolo, Gipiemme og et navn, der trækker tråde tilbage til Giroens begyndelse.
Åbn →Cykel · ca. 1919Cycles France-Sport
Cyklen, der ventede næsten 100 år i en lade — med et navn i messing og en flyer skjult i styret.
Åbn →Cykel · 1937Wonder Saint-Étienne
Monsieur Pauberts racer til landevej og bane, bevaret med købskvittering, original lak og Super Champion Course.
Åbn →Komponent · 1946Campagnolo Cambio Corsa
To håndtag, et løst baghjul og et gearskift, der krævede både mod og balance.
Åbn →Komponent · 1967Campagnolo Valentino
Da Campagnolo forsøgte at bygge til andre end eliten.
Åbn →Komponent · 1978Shimano 600 EX Arabesque
Japansk præcision klædt på til den europæiske racercykel.
Åbn →Intet indhold passer til filtrene.