Campagnolo
Valentino

Da Campagnolo byggede til andre end eliten.

Campagnolo Valentino Extra-bagskifter monteret på en grøn racercykel
Valentino Extra-bagskifteren på en cykel i samlingen. Navnet er præget direkte i den forreste plade. Foto: The Evolution of Bikes.

Valentino var ikke Record i billig forklædning. Det var Campagnolos forsøg på at nå de sportscykler, hvor pris, enkelhed og et kendt navn vejede tungere end professionel prestige.

Første Valentino
Valentino Super · katalog 15 (1967)
Valentino Extra
Præsenteret 1968
Producent
Campagnolo · Vicenza, Italien
Type
Friktionsgear
Bagskifter
Model 2170
Forskifter
Model 2050

Campagnolo stod i 1960'erne for noget nær det fineste, en europæisk racercykel kunne udstyres med. Record-komponenterne sad på professionelle cykler og på dyre maskiner for ambitiøse amatører. Men under dette marked fandtes langt flere hverdagscykler og prisvenlige sportscykler.

I katalog 15 fra 1967 optrådte Valentino Super. Året efter blev Valentino Extra præsenteret som en billig bagskifter, og modellen fortsatte i Campagnolos kataloger gennem 1970'erne og ind i 1980'erne.

Det vingede logo kom længere ned i cykelbutikkens prisklasser.

Billigere – men ikke bare blik

Valentino omtales ofte som en bagskifter af stanset stål. Det er for enkelt. På den viste Valentino Extra er konstruktionen en blanding af formede metaldele, støbte dele og en pladekasse omkring pulleyhjulene. Den var tydeligt mindre raffineret end Nuovo Record, men den var ikke blot et par tynde blikplader sat sammen.

Forskellen kunne mærkes i brug. Gearskiftet var friktionsbaseret, og rytteren skulle selv føre grebet til det sted, hvor kæden løb rent. Mere slør og mindre stivhed gjorde en Valentino vanskeligere at få til at skifte præcist end Campagnolos dyrere modeller. Den kunne fungere, men den belønnede en omhyggelig indstilling.

Forskifteren fra en ældre verden

Forskifteren, model 2050, ser næsten mere særpræget ud end bagskifteren. Kabeltrækket påvirker en udvendig arm, der skubber mekanismen fra side til side. Konstruktionen har rødder i Campagnolos tidlige forskiftere og virker grovere end de kompakte parallelogrammer, der senere blev normen.

På billedet sidder Valentino-forskifteren sammen med et kranksæt fra en anden producent. Det understreger noget typisk for mange cykler i denne klasse: Valentino var ofte en del af et blandet udstyr, ikke nødvendigvis en komplet, ensartet gruppe.

Campagnolo Valentino-forskifter med den udvendige betjeningsarm
Forskifteren viser den lange udvendige arm og Campagnolos indgraverede logo. Kranksættet er ikke en Valentino-del. Foto: The Evolution of Bikes.
Detalje af Campagnolo Valentino Extra-bagskifter, frikrans og kabel
Bagskifterens åbne konstruktion, returfjeder og pulleykasse er tydelige på samlingens eksemplar. Foto: The Evolution of Bikes.

En senere dom – ikke et samtidigt navn

Valentino har fået hårde ord med på vejen fra samlere og mekanikere, og den kaldes undertiden “the bad and the ugly”. Der er ikke belæg for at behandle det som et almindeligt øgenavn fra 1960'erne eller 1970'erne. Det er snarere en senere og spids vurdering af forskellen mellem Valentino og Campagnolos dyrere modeller.

Den sammenligning er heller ikke helt retfærdig. Valentino skulle ikke slå Record i vægt, finish eller præcision. Den skulle give en billigere cykel et Campagnolo-gear, som kunne holdes i drift med almindelig mekanisk vedligeholdelse.

Valentino er interessant, netop fordi den ikke var Campagnolos bedste.

Den viser et mærke, der forsøgte at bevæge sig fra løbsfeltets top og ud på et større marked. Resultatet blev ikke en ny Record, men en enkel og genkendelig gearserie, som i årtier sad på almindelige europæiske sportscykler. Derfor hører den med i historien.

Modelnavne og datering er kontrolleret mod Campagnolos kataloger. Vurderinger af skiftekvalitet er holdt adskilt fra de dokumenterbare katalogoplysninger.

Begge fotografier er brugerens egne. De dokumenterer de konkrete dele, men daterer ikke i sig selv cyklen.