Da cyklen forlod
sin første ejer

Efter et par timers kørsel til Pančevo stod Stefan Đurić i en stue, hvor kaffen og snakken var kommet på bordet længe før cyklen.

Det var en ven med interesse for gamle biler og Harley-Davidson-motorcykler, der havde sendt annoncen. Vennerne kendte Stefans svaghed for gamle racercykler, og den guldfarvede Favorit var svær at lade ligge. Han ringede på annoncen og kørte mod den lille by nær Beograd med en ven som selskab.

Familien tog imod dem, som om de kendte hinanden i forvejen. Først efter kaffe, mad og et kvarters samtale kom cyklen ind i snakken. Den havde tilhørt husets ældste mand, Srbinko Drakšan, og var blevet købt som ny i Pančevo.

Så fandt familien papirerne frem: en købskvittering fra 1. december 1960 på 36.500 jugoslaviske dinarer og et medlemskort fra cykelklubben Avala i Beograd, hvor Srbinko havde trænet og kørt løb. Kun den oprindelige pumpe var forsvundet undervejs.

Til sidst kom Srbinko selv ind. Han var fyldt 93. Alderen og demensen havde taget meget af hukommelsen, og cyklen genkendte han ikke. Den store familie manglede plads, og derfor skulle den videre.

Et nummer under krankboksen

På vej hjem sad glæden over fundet ved siden af en mere besværlig tanke: Efter over 60 år havde han skilt cyklen fra dens første ejer. Han lovede familien at sende fotografier, når arbejdet var færdigt.

Favorit var velkendt i det tidligere Jugoslavien, men Stefan havde ikke selv arbejdet med mærket før. Gamle kataloger gav ikke et sikkert svar på modellen, så han kontaktede Marek Sučanek fra OnRoad Vintage Bikes. Sučanek sendte spørgsmålet videre til Favorit-kenderen Milan Moravec.

Under krankboksen stod stelnummeret 59F18033. Moravec identificerede cyklen som en F11 og tolkede nummeret som en henvisning til 1959. Kvitteringen viser altså, at cyklen blev solgt året efter.

Den røde stump under grebet

I værkstedet Numenor Cycles blev hver komponent skilt ned, ultralydsrenset, poleret, smurt og samlet igen. Rammen beholdt sin oprindelige guldfarve. De nedbrudte stafferinger forsvandt under rengøringen og blev erstattet med reproduktioner; resten var ifølge Stefan cyklens oprindelige udstyr.

Styrbåndet gav den lille detalje, som en restaurering lever af. Yderst sad gul elektrikertape. Under den lå lyseblåt bomuldsbånd. Milan Moravec fortalte, at cyklerne kunne leveres med rødt eller gråt bånd.

Da det blå bånd kom af ved bremsegrebet, sad der endnu en stump rødt nedenunder. Så var den sag afgjort. Stefan havde ovenikøbet en rulle i samme tone og struktur. Enderne blev lukket med vinkork, sådan som man ofte gjorde.

Kun kuglerne i nav og krankboks samt bremse- og gearkabler blev udskiftet. Der kom nye røde Christophe Zefal-remme på pedalerne. De slidte guldfarvede kabelstrømper blev afløst af hvide, men de gamle blev gemt sammen med cyklens papirer.

Stefan vil ikke beholde F11’eren. En lærerløn og et begrænset værksted sætter en naturlig grænse for, hvor mange projekter der kan stå. Den næste ejer får derfor ikke blot cyklen, men også kvitteringen og historien med.

Det er ikke alle gamle cykler, der kommer med både en kvittering, et klubkort og billeder af deres første ejer. Denne gjorde. Kort efter at teksten var skrevet, opdagede Stefan, at det netop den dag var Srbinkos 94-års fødselsdag.