Menneskene bag · Dansk cykelhåndværk · 1920
Da Peter Schrøder begyndte at bygge cykler på Nørrebro
I 1920 begyndte Peter Schrøder at bygge cykler i en sidegade på Nørrebro. Værkstedets navn kom siden til at følge danske bane- og landevejsryttere gennem årtier.
I 1920 begyndte Peter Schrøder at bygge cykler i en sidegade på Nørrebro. Værkstedets navn kom siden til at følge danske bane- og landevejsryttere gennem årtier.
En sidegade på Nørrebro
Schrøder Cykler fører sin historie tilbage til 1920, hvor Peter Schrøder begyndte produktionen i København. Det var ikke begyndelsen på dansk cykelbygning, men det blev begyndelsen på et værkstedsnavn, som fik en usædvanlig lang forbindelse til dansk cykelsport.
Rammebyggeren mellem kunde og konkurrence
En håndbygget racercykel opstod ikke på et samlebånd alene. Rammebyggeren valgte rør, geometri og detaljer efter rytterens størrelse og brug. Samtidig var værkstedet et sted, hvor løbserfaring blev omsat til næste reparation eller næste stel.
Det, cyklen kan dokumentere
Samlingens grønne Schrøder er fra 1965 og kan derfor ikke vise præcis, hvordan en Schrøder så ud i 1920. Den dokumenterer derimod den senere værkstedstradition: Reynolds 531-rør, Nervex-muffer, Campagnolo-dropouts og et stel bygget til en bestemt kunde. Værkstedsbogen forbinder stelnummer PS 1018 B med Gert V. Nilsen og datoen 22. maj 1965.
Fra lokalt værksted til sportsligt navn
Schrøder-navnet blev kendt på både landevej og bane. Det er vigtigt ikke at gøre alle senere resultater til Peter Schrøders personlige arbejde, men virksomheden viser, hvordan et lokalt værksted kunne blive en del af sportens infrastruktur: ryttere skulle ikke kun have ben og mod, men også en cykel, der passede.
Et menneske bag mærket
Når cykelhistorien fortælles gennem vindere og rekordtider, forsvinder rammebyggeren let. Peter Schrøders betydning ligger netop dér: i de mange cykler, mål og reparationer, som gjorde andre menneskers løb mulige. Begyndelsen i 1920 giver derfor årtiet en dansk og håndgribelig indgang.
Kilder
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Da Touren vendte tilbage til et sultent Frankrig
Touren vendte tilbage efter krigen og skulle skaffe mad til et felt på 4.640 kilometer, mens Frankrig satte brødrationen ned til 200 gram.
Læs historien →
Bøf klokken fem og kaffe med cognac
Før geler og præcise kulhydratplaner pakkede soigneuren sandwich, frugt og tærter, fyldte dunkene og forsøgte at holde rytterne spisende gennem en lang arbejdsdag.
Læs historien →
Da cykelsporten blev et kontrolrum
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …