Teknik · Tour de France · 1913
Da Eugène Christophe selv måtte smede sin forgaffel
En knækket forgaffel kostede Eugène Christophe føringen i Tour de France. Reglerne gav ham ikke en ny cykel. De sendte ham til en smedje.
En knækket forgaffel kostede Eugène Christophe føringen i Tour de France. Reglerne gav ham ikke en ny cykel. De sendte ham til en smedje.
Et brud på vej ned
På sjette etape af Tour de France 1913 lå Eugène Christophe godt placeret i løbet, da hans forgaffel knækkede på nedkørslen fra Tourmalet. En moderne rytter ville vente på servicebilen. Christophe måtte vende cyklen om på skulderen og gå mod Sainte-Marie-de-Campan.
Smeden og rytteren
I landsbyen fandt han en smedje. Tourens princip om selvhjulpenhed betød, at reparationen skulle udføres af rytteren selv. Under opsyn varmede, rettede og samlede han forgaflen, før han igen kunne fortsætte. Det mekaniske arbejde var ikke et indslag ved siden af løbet; det var en del af konkurrencen.
Drengen ved blæsebælgen
Den mest farverige version fortæller, at en syvårig dreng betjente blæsebælgen, og at Christophe derfor fik en tidsstraf for at have modtaget hjælp. Episoden er gentaget utallige gange, men den tidligste dokumentation for drengens alder og den præcise hjælp er vanskeligere at fastslå end selve forgaffelbruddet og smedjearbejdet. Derfor skal detaljen læses som en senere, stærkt overleveret del af historien.
Tabt tid, ikke tabt navn
Reparationen kostede Christophe flere timer og muligheden for at vinde Touren. Han fortsatte alligevel. Seks år senere blev han den første rytter til at bære Tourens gule førertrøje, da den blev indført i 1919. Men smedjen i 1913 blev billedet, der blev ved med at hænge ved.
Når teknik bliver skæbne
Historien er ikke kun en fortælling om stædighed. Den viser, hvor direkte en enkelt ståldel kunne bestemme et løbs udfald, og hvor anderledes ansvar var fordelt. Rytteren skulle både være motor, chauffør og mekaniker.
Kilder
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Centimeterne mellem Gresse og Nasq
Et overleveret postkort med stayeren Gresse og paceren Nasq åbner historien om motorpace, hvor to mennesker og to maskiner skulle arbejde som én.
Læs historien →
Ole Ritters time i Mexico City
Den 10. oktober 1968 kørte Ole Ritter længere på én time end noget menneske før ham. Den tynde luft i Mexico City hjalp farten, men gjorde ikke arbejdet lettere.
Læs historien →
Mellem Kannibalen og Grævlingen
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …