På tværs af perioderne
Syv temaer
Artiklerne beholder deres faste adresser. Temaerne samler forbindelserne og viser udviklingen kronologisk.
Løb og store øjeblikke
Løb, afgørelser og episoder, hvor resultatlisten kun fortæller en del af historien.
Følg temaet →02Periodens ryttere
Rytterne som mennesker, konkurrenter og produkter af deres tid.
Følg temaet →03Cykler og tekniske nybrud
Mekanik, materialer og løsninger, der ændrede cyklen eller måden, den blev kørt på.
Følg temaet →04Kost, træning og videnskab
Fra koteletter og mavefornemmelse til energiplaner, laboratorier og watt.
Følg temaet →05Cykelkultur og hverdagsliv
Cykling uden for resultatlisten: samlere, tilskuere, motionsryttere og daglig brug.
Følg temaet →06Samfund og tidsånd
Politik, medier, arbejde og de vilkår, der formede cyklingen omkring banen og landevejen.
Følg temaet →07Menneskene bag cyklingen
Mekanikere, soigneurs, arrangører og andre, som fik løb og cykler til at fungere.
Følg temaet →Søg på tværs
Find historier, cykler og komponenter
Vælg tema, periode og indholdstype, eller søg efter et navn, et løb eller en teknisk detalje.
Håndslyng, kabiner og 144 timer i Forum
Forums små kabiner, parløbets arbejdsdeling og seks døgn på banen fortæller, hvordan det københavnske seksdagesløb fungerede i 1930’erne.
Åbn →Historie · 1990–2012Michele Ferrari, træningslæren og dopingæraen
Michele Ferrari gjorde træningen målbar og blev siden livsvarigt udelukket af USADA. Historien følger forskellen mellem målinger, forklaringer og dokumenterede dopingforhold.
Åbn →Historie · 1933–1945Jan van Hout og de 44.588 meter
Jan van Hout kørte 44.588 meter på en time i 1933. Striden om rekorden fulgte ham; siden lukkede han sin café og gik ind i modstandsarbejdet.
Åbn →Historie · 1903–1973Da rytteren var sin egen mekaniker
De første Tour-ryttere måtte selv reparere cyklen. Fra Christophe i smedjen til neutral service flyttede værktøjet langsomt ud i følgebilerne.
Åbn →Historie · 1959–1960Coppis sidste rejse og den oversete malaria
Fausto Coppi kom syg hjem fra Øvre Volta. Rejsefællen Raphaël Géminiani fik samme sygdom, men malaria blev erkendt for sent hos Coppi.
Åbn →Historie · 1985Da Oosterbosch fandt enkeltstarten igen
På 6,6 våde kilometer gennem Winschoten slog Bert Oosterbosch holdkammeraten Eric Vanderaerden med 11 sekunder og fandt kortvarigt tilbage til sin specialitet.
Åbn →Historie · ca. 1900Centimeterne mellem Gresse og Nasq
Et overleveret postkort med stayeren Gresse og paceren Nasq åbner historien om motorpace, hvor to mennesker og to maskiner skulle arbejde som én.
Åbn →Historie · 1984Blodposerne ved OL i 1984
Det amerikanske cykelholds transfusionsprogram lå mellem medicinsk eksperiment, sportslig ambition og regler, der endnu ikke var fulgt med.
Åbn →Historie · 1940–1952Coppi, Bartali og et delt Italien
Fausto Coppi og Gino Bartali begyndte som holdkammerater og blev rivaler, som efterkrigstidens Italien brugte til at fortælle om sig selv.
Åbn →Historie · 2017–2026Tour of Guangxi: Seks dage og én stejl afslutning
WorldTour-sæsonens sidste etapeløb går gennem Guangxis kuperede landskab og afgøres på den korte, stejle vej mod NongLa.
Åbn →Historie · 1971Da Gimondi åbnede spurten mod Merckx
Ved VM i Mendrisio kom Eddy Merckx og Felice Gimondi alene til mål. Italieneren åbnede, men Merckx tog sin anden regnbuetrøje.
Åbn →Historie · 1868Løbet der blev kaldt det første
James Moore vandt et kort løb i Parc de Saint-Cloud i 1868. Senere blev dagen gjort til cykelsportens begyndelse — men historien er mere indviklet end som så.
Åbn →Historie · 1893–1896Verdensmesteren der skiftede skøjterne ud med en cykel
Jaap Eden blev verdensmester i både hurtigløb på skøjter og banecykling i 1890’erne — og et af Hollands første store sportsnavne.
Åbn →Historie · 1983Kund Rindbøls tempoprøve på den gamle hovedvej
En læser husker 30 kilometer mod uret, gearingen 54 × 14 og sin mor i rabatten på hovedvejen mellem Holbæk og Roskilde.
Åbn →Historie · 2017Naturpausen der næsten kostede Dumoulin Giroen
Tom Dumoulin måtte standse med maveproblemer på Giroens 16. etape og forsvare den lyserøde førertrøje alene.
Åbn →Historie · 1984Da Hinault kørte ind i arbejderprotesten
Paris–Nice mødte en vejblokade af værftsarbejdere fra La Ciotat. Bernard Hinault blev væltet, rejste sig og slog ud efter en demonstrant.
Åbn →Historie · 2011Fransk mester som 52-årig
Jeannie Longo vandt det franske mesterskab i enkeltstart i 2011, 52 år gammel og 42 sekunder foran nummer to.
Åbn →Historie · 1956Da Magni bed i en cykelslange for at blive i Giroen
Med en alvorligt skadet skulder fortsatte Fiorenzo Magni Giroen med en slange bundet mellem styret og tænderne.
Åbn →Historie · 1953–2019Hvorfor hele Forum råbte på Par nummer 7
Fra Kay Werner Nielsen og Evan Klamer til Michael Mørkøv og Alex Rasmussen: Et startnummer blev til det danske publikums eget par.
Åbn →Historie · 1934Tilskuercyklen der kostede Lapébie Paris–Roubaix
Roger Lapébie punkterede tæt på mål, lånte en tilskuers cykel og krydsede målstregen først. Reglerne gav sejren til Gaston Rebry.
Åbn →Historie · 1978Kondomet der kostede Pollentier den gule trøje
Michel Pollentier vandt på Alpe d’Huez og overtog den gule trøje. Samme aften afslørede dopingkontrollen en beholder med fremmed urin under hans trøje.
Åbn →Historie · 2017A Man of Steel
Albert er 82 år og cykler stadig hver dag. En fotografisk læserhistorie om en gul Gazelle i stål, daglige kilometer og en vilje af jern.
Åbn →Historie · 1990–2007Principia og den danske aluminiumsdrøm
Tre triatleter i Aalborg begyndte at svejse de aluminiumsrammer, de ikke selv havde råd til. Få år senere kørte Principia i professionelle løb langt fra kælderværkstedet.
Åbn →Historie · 1968Ole Ritters time i Mexico City
Den 10. oktober 1968 kørte Ole Ritter længere på én time end noget menneske før ham. Den tynde luft i Mexico City hjalp farten, men gjorde ikke arbejdet lettere.
Åbn →Historie · 1972–1977Da den neutrale servicebil blev alles mekaniker
En bil brød sammen under Dauphiné Libéré. Året efter sendte Mavic en gul servicebil ud for at hjælpe hele feltet — også ryttere langt fra deres egen mekaniker.
Åbn →Historie · 1973–1977Da Brooklyn-holdet gjorde GIOS blå
Et sponsorønske bandt Brooklyn-trøjen, GIOS Super Record og Roger De Vlaemincks hold sammen — og farven overlevede kontrakten.
Åbn →Historie · 1959–2026Da cyklen forlod sin første ejer
En Favorit F11, en kvittering fra 1960 og de fotografier, der bevarede forbindelsen til den første ejer.
Åbn →Historie · 1995Da Olano kørte i mål på et fladt baghjul
Abraham Olano punkterede kort før mål ved VM i Duitama. Bag ham holdt Miguel Induráin forfølgerne i skak.
Åbn →Historie · 1959–1966Når kullene var afleveret, begyndte træningen
Yvonne Reynders bar kul ud på en trehjulet ladcykel, før hun vandt syv verdensmesterskaber på landevej og bane.
Åbn →Historie · 1926Da Touren måtte betale taxaregningen
Tre ryttere forsvandt fra en bil i Luchon, fortæller en overleveret historie. Chaufføren gik i stedet til Tourens dommerbord med regningen.
Åbn →Historie · 1982–1989Da pulsen kom med ud på landevejen
Et brystbælte og en lille modtager på håndleddet gjorde det muligt at følge hjertet uden laboratoriets ledninger. Træningen fik et nyt tal at diskutere.
Åbn →Historie · 1946–1970’erneBianchi på skrårøret, Drali ved filebænken
Peppino Drali byggede specialtilpassede Bianchi-stel i Milano. Navnet på røret kom fra den store fabrik; pasformen og håndarbejdet kom fra det lille værksted.
Åbn →Historie · 1980’erneDa pastaen overtog morgenbordet
Bøffen forsvandt ikke på én morgen, men i 1980’erne blev kulhydrat noget, holdene kunne måle, blande i flasken og lægge på tallerkenen.
Åbn →Historie · 1948Banecyklen på de påståede 3,48 kilo
Ugo Bianchi byggede cykler til Legnanos bedste ryttere. En senere overlevering tilskriver ham en banecykel på blot 3,48 kilo – et tal, der fortjener både nysgerrighed og et løftet øjenbryn.
Åbn →Historie · 1946Gearskiftet med det løse baghjul
Cambio Corsa gav rytteren flere gear, men krævede to greb, baglæns pedalering og et øjeblik med baghjulet løsnet midt under kørslen.
Åbn →Historie · 1980–1983Da selv pedalgevindet skulle være aerodynamisk
Shimano byggede vindtunnel og gav Dura-Ace AX glatte former. Forsøget nåede helt ned i pedalen og viste, hvor langt en samlet idé kunne presses.
Åbn →Historie · 1980Dagen da sneen tømte Liège–Bastogne–Liège
174 ryttere begyndte i kulden. Kun 21 kom frem, mens Bernard Hinault kørte omtrent 80 kilometer alene og beholdt føleforstyrrelser i hænderne.
Åbn →Historie · 1899Major Taylor vandt også kampen om at få lov
Marshall “Major” Taylor blev verdensmester i sprint i 1899. Vejen dertil gik gennem rekorder, fyldte velodromer og en cykelsport, som ofte forsøgte at holde ham ude.
Åbn →Historie · 1930’erneDa Touren selv skulle sørge for middagen
Nationalholdene gjorde Tour-arrangøren ansvarlig for rytternes mad og logi. Menuerne var tunge, rådene mange og ernæringsvidenskaben endnu et stykke fra målebægeret.
Åbn →Historie · 1949–1969Skrædderen under Vigorelli
Faliero Masi byggede cykler under Milanos velodrom og tilpassede dem til ryttere som Anquetil, Van Looy og Merckx – ofte med et andet navn på skrårøret.
Åbn →Historie · 1948–1959Da Touren flyttede ind i fjernsynet
Først kom en direkte målgang. I 1958 fulgte levende billeder fra bjergene, og året efter kom helikopteren med i den omrejsende tv-produktion.
Åbn →Historie · 1968–1979Keetie vandt næsten alt, der fandtes
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på vej og bane og satte timerekord. Hun gjorde det i en sport uden OL, Tour og ordentlig daglig støtte.
Åbn →Historie · 1894–1895Annie Londonderry gjorde cykelturen til en forestilling
Annie Cohen Kopchovsky rejste verden rundt med cykel, skib og tog – og gjorde navn, tøj, reklamer og fortællinger til en del af bedriften.
Åbn →Historie · 1947Da Touren vendte tilbage til et sultent Frankrig
Touren vendte tilbage efter krigen og skulle skaffe mad til et felt på 4.640 kilometer, mens Frankrig satte brødrationen ned til 200 gram.
Åbn →Historie · 1985–1986Da 7-Eleven kom til Europa
Det amerikanske hold lærte Europas uskrevne regler i Giroen og blev året efter det første amerikansk baserede hold i Tour de France.
Åbn →Historie · 1992Cyklen uden den sædvanlige trekant
Mike Burrows’ monocoque-idé, Lotus’ ingeniører og Chris Boardman mødtes i en sort banecykel, som vandt OL-guld i Barcelona.
Åbn →Historie · 1896Teddy Hale og de 142 timer i New York
I december 1896 vandt Teddy Hale det individuelle seksdagesløb i Madison Square Garden efter 142 timer og omkring 3.074 kilometer.
Åbn →Historie · 1899–1927Fra Paris–Roubaix til tændrør
Albert Champion vandt Paris–Roubaix som 20-årig. Siden skabte hans arbejde og navnestrid to amerikanske tændrørsmærker: Champion og AC.
Åbn →Historie · 2018Da Froome angreb med 80 kilometer tilbage
På Colle delle Finestre kørte Chris Froome alene og vendte et Giro-løb, som han begyndte dagen 3 minutter og 22 sekunder fra føringen.
Åbn →Historie · 2019Da Tour-etapen sluttede uden en målstreg
Egan Bernal angreb på Col de l’Iseran, mens hagl og jordskred gjorde vejen mod Tignes ufremkommelig og standsede etapen.
Åbn →Historie · 2017Da Philippe Gilbert kørte væk på Oude Kwaremont
Et angreb mere end 50 kilometer fra mål blev til en solotur over bakker og brosten og Gilberts første sejr i Flandern Rundt.
Åbn →Historie · 2015Da gearkablet forsvandt
SRAM RED eTap gjorde landevejens gearskifte trådløst og gav både ryttere, mekanikere og rammedesignere en ny måde at tænke betjening på.
Åbn →Historie · 2009Da Roubaix-favoritterne forsvandt én efter én
Flecha styrtede på Carrefour de l’Arbre, Hushovd ramte barriererne, og Tom Boonen kørte alene ind på velodromen til sin tredje sejr.
Åbn →Historie · 2006Blodposerne, der ramte Touren før starten
Operación Puerto førte fra en klinik i Madrid til Tour-starten i Strasbourg, hvor Ivan Basso og Jan Ullrich aldrig kom til start.
Åbn →Historie · 2001–2009Da Bjarne Riis byggede Team CSC
Et presset dansk hold blev gjort til en international organisation med klare roller, træningsdata og en holdånd, der også blev prøvet langt fra landevejen.
Åbn →Historie · 2000–2009Da carboncyklen ramte vægtgrænsen
Carbon gav rammebyggerne nye former, mens UCI’s minimum på 6,8 kilo gjorde ballast og gramjagt til en del af mekanikernes arbejde.
Åbn →Historie · 1984Da Moser kørte 51,151 kilometer på en time
I Mexico City gjorde Francesco Moser aerodynamik, skivehjul og en ny kørestilling synlige på stopuret.
Åbn →Historie · 1984–1985Da tåremmen blev afløst af et klik
LOOK førte skibindingens lås over på racercyklen. Bernard Hinaults femte Tour-sejr gjorde klikpedalen synlig for hele feltet.
Åbn →Historie · 1988Da sommerfeltet kørte ind i sneen
Regnen blev til sne på Passo di Gavia. Johan van der Velde nåede toppen først, Erik Breukink vandt etapen, og Andy Hampsten tog den lyserøde trøje.
Åbn →Historie · 1989Otte sekunder på Champs-Élysées
Greg LeMond begyndte den sidste enkeltstart 50 sekunder efter Laurent Fignon og sluttede Touren otte sekunder foran.
Åbn →Historie · 1970’erneBøf klokken fem og kaffe med cognac
Før geler og præcise kulhydratplaner pakkede soigneuren sandwich, frugt og tærter, fyldte dunkene og forsøgte at holde rytterne spisende gennem en lang arbejdsdag.
Åbn →Historie · 1942Touren, besættelsen gerne ville have
Circuit de France skulle ligne en national genkomst. Seks etaper viste i stedet, hvor vanskeligt et stort cykelløb var under besættelsen.
Åbn →Historie · 1943–1944Bartalis træningsture havde et andet formål
Gino Bartali brugte sin kendte træningsrutine som dække, mens han bragte dokumenter mellem mennesker i et italiensk redningsnetværk.
Åbn →Historie · 1943–1949Fra krigsfange til Giro–Tour-vinder
Fausto Coppi blev taget til fange i Nordafrika. Seks år senere blev han den første til at vinde Giroen og Touren samme år.
Åbn →Historie · 1947Robic tog den gule trøje på den sidste dag
Jean Robic begyndte Tourens sidste etape som nummer tre. På vejen mod Paris angreb han og vandt løbet uden tidligere at have båret gult.
Åbn →Historie · 1951Da gearskiftet endelig blev moderne
Campagnolo Gran Sport lod baghjulet blive siddende, mens et fjederbelastet parallelogram flyttede kæden mellem tandhjulene.
Åbn →Historie · 1956Tour-vinderen ingen havde regnet med
Roger Walkowiak kom med i det rigtige udbrud, men vandt først Touren, fordi han siden kunne forsvare sig mod alle favoritterne.
Åbn →Historie · 1956Da sneen knuste Giro-feltet
På den 242 kilometer lange etape til Monte Bondone kørte Charly Gaul gennem sne og kulde fra ellevtepladsen til den lyserøde trøje.
Åbn →Historie · 1954Da Touren forlod Frankrig
Grand Départ i Amsterdam blev Tour de Frances første start uden for Frankrig og viste, at løbet var ved at blive et europæisk skuespil.
Åbn →Historie · 1952Når nødvendigt betød næsten altid
I et RAI-interview svarede Fausto Coppi usædvanligt åbent om feltets brug af la bomba i en tid uden effektiv dopingkontrol.
Åbn →Historie · 1910Stifinderen, der sendte Touren over Tourmalet
Alphonse Steines kom ned fra sneen og sendte telegrammet, der gjorde Tourmalet til cykelløbets bjerg.
Åbn →Historie · 1913Da Eugène Christophe selv måtte smede sin forgaffel
En knækket forgaffel sendte Tourens førende rytter til fods og ind i en smedje i Sainte-Marie-de-Campan.
Åbn →Historie · 1903–1920Henri Desgrange og idealet om den selvhjulpne rytter
Tourens skaber gjorde hjælp, reparation og selvforsyning til en del af selve prøven.
Åbn →Historie · 1890’erne–1920’erneDa apoteket kørte med på styret
Før forbudslisterne lå kaffe, alkohol, medicin og stimulanser i samme uklare værktøjskasse.
Åbn →Historie · Ca. 1919To tandhjul og en skruenøgle
På Cycles France-Sport krævede et gearskift, at rytteren standsede, løsnede baghjulet og vendte det.
Åbn →Historie · 1946–1951Gemmelegen om Giroens sorte trøje
Luigi Malabrocca forsøgte at blive sidst i Giroen 1949. Problemet var, at mureren Sante Carollo allerede var næsten to timer længere bagude.
Åbn →Historie · 1995–2004Manden bag Piraten
Marco Pantani kom tilbage fra et knust venstre ben og vandt både Giroen og Touren. Historien om rytteren rummer også det sårbare menneske.
Åbn →Historie · 1974–1983Da Herning fik sin egen træbane
En træbane fra London, et nyt seksdagesløb i Herning og Ole Ritter som det trækplaster, publikum kom for at se.
Åbn →Historie · 1970Da Mogens Frey vandt efter et greb i styret
Joaquim Agostinho kom først over stregen i Mulhouse, men juryen gav sejren til holdkammeraten Mogens Frey efter en synlig hindring i spurten.
Åbn →Historie · 1968Da Fredborg tangerede verdensrekorden og fik sølv
Niels Fredborg tangerede verdensrekorden på den olympiske kilometer i Mexico City. Elleve starter senere kørte Pierre Trentin endnu hurtigere.
Åbn →Historie · 2015Da feltet nåede mål, begyndte Christine Luebers arbejdsdag igen
En arbejdsdag med forplejningsposer, alpekørsel, vasketøj og massage viser den del af Tour de France, som resultatlisten ikke måler.
Åbn →Historie · 1955Da en skæv pedalarm gav Colnago adgang til Giroen
Ernesto Colnago var 23 år, da en mekanisk iagttagelse ved Fiorenzo Magnis cykel førte ham ind i Giroens servicehold.
Åbn →Historie · 1948Vandt Bartali virkelig freden tilbage til Italien?
Efter attentatet på Palmiro Togliatti vandt Gino Bartali tre Tour-etaper i træk. Sejrene gav en politisk krise sin mest sejlivede helt.
Åbn →Historie · 1948Fredsløbet – to felter i hver sin retning
I maj 1948 kørte to felter samtidig mellem Warszawa og Prag. Det senere Fredsløb begyndte med to ruter og to jugoslaviske vindere.
Åbn →Historie · 1891Paris–Brest–Paris 1891 – Charles Terronts tre døgn
Charles Terront kørte 1.200 kilometer på 71 timer og 37 minutter. Avisløbet blev en prøve på både rytteren og den nye sikkerhedscykel.
Åbn →Historie · 1949Paris–Roubaix 1949 – ét løb, to vindere
André Mahé kom først i mål, men var blevet vist forkert ved banen. Serse Coppi protesterede. Måneder senere fik løbet to vindere.
Åbn →Historie · 1960’erne–1970’erneDrillium – da boret blev et værktøj til vægtbesparelse
Klinger, bremsegreb og bagskiftere kom under boret. Drillium blev både vægtjagt, værkstedshåndværk og udsmykning.
Åbn →Historie · 1912Tre mænd holdes fast på Buffalo-banen
Et pressefoto fra Paris viser Thorvald Ellegaard, André Perchicot og Gabriel Poulain i det stille øjeblik før en sprintmatch.
Åbn →Historie · 2018Da vækkeuret kostede 20 minutter på Paris–Roubaix-ruten
Jonas B. Hansen vågnede 45 minutter for sent i Roubaix. Da han nåede starten, var de andre kørt, og resten af dagen blev én lang jagt.
Åbn →Historie · 1930’erne–i dagDa Tour de France flyttede ind på børneværelset
Små støbte cykelryttere gjorde fortovet, sandkassen og gulvtæppet til etapeløb — og blev siden samlerobjekter med deres egne støbeformer og særpræg.
Åbn →Historie · 1913Christian Christensen – ude af Touren, men videre til Paris
Christian Christensen overskred tidsgrænsen i Touren 1913. Ifølge senere beretninger kørte den danske mejerist alligevel videre til Paris.
Åbn →Historie · 2003Den hvide ødemark og hønsefarmerens tørst
Flasken var tom på Mont Ventoux. Så kom en dansk Tour-rytter fra 1958 til at bestemme, om læseren skulle tage imod vand.
Åbn →Historie · 1967Da Tom Simpson døde på Mont Ventoux
Hede, væskemangel, udmattelse og stimulerende midler mødtes på det nøgne bjerg under Tour de France 1967.
Åbn →Historie · 1967Beryl Burton, 12 timer og en lakridskonfekt
Beryl Burton kørte 277,25 miles på tolv timer, slog den britiske rekord for herrer og rakte Mike McNamara en lakridskonfekt på vejen forbi.
Åbn →Historie · 1965Bordeaux–Paris – med motorhjælp foran cyklen
Jacques Anquetil vandt Dauphiné og begyndte få timer senere det 557 kilometer lange Bordeaux–Paris med motorpacere på løbets sidste del.
Åbn →Historie · 1966Da Tour-feltet protesterede mod dopingkontrollen
Kort efter starten i Bordeaux standsede rytterne. De nye dopingkontroller var trådt ind i en gammel arbejdskultur.
Åbn →Historie · 1964Da Anquetil og Poulidor kørte skulder ved skulder
Poulidor vandt duellen på Puy de Dôme, men Anquetil beholdt den gule trøje med fjorten sekunder.
Åbn →Historie · 2013Da regntøjet kom med op i solen
En rygsæk fuld af tørt tøj, lange bukser og jakke kom med cirka 30 kilometer op ad Großglockner — i 28 graders varme.
Åbn →Historie · 1953Da Coppi fandt et hul i aftalen på Stelvio
Koblet førte Giroen med næsten to minutter. Så sendte Coppi en ung holdkammerat frem på Stelvio.
Åbn →Historie · 1890’erne–1930’erneSøvnløshed, smør og kolde øl
Koteletter, cigaretter og efterligning: da én rytters måltid kunne blive til hele feltets ernæringslære.
Åbn →Historie · 1890–1903Da cykelsporten var et vildt vesten
Heltene, maskinerne, seksdagesløbene og kroppens grænser før den moderne cykelsport.
Åbn →Historie · 1904Snyd, søm og Tour de France i kaos
Skandalen, der næsten dræbte Touren, og vejen fra omrejsende cirkus til organiseret sport.
Åbn →Historie · 1935–1937Da gearene kom – og øl narrede feltet
Om Tourens modstand mod gear og Julien Moineaus usædvanlige udbrud mod Bordeaux.
Åbn →Historie · 1927Da kulden skabte quick release
Tullio Campagnolos fastfrosne hjulskift blev begyndelsen på en mekanisk revolution.
Åbn →Historie · 1948Stjernen der faldt fra toppen
Aldo Bini gennemførte Giro d’Italia med en brækket hånd og fandt hæder i den sorte trøje.
Åbn →Historie · 1997Da gamle cykler fandt nye veje
L’Eroica begyndte med 92 ryttere på Toscanas hvide grusveje.
Åbn →Historie · 1987Da løbsbilen kørte over Skibbys cykel
I Flandern Rundt 1987 førte Jesper Skibby alene på Koppenberg, da en officiel følgebil kørte over hans cykel.
Åbn →Historie · 1998Da Festina-sagen fik Tour de France til at gå i opløsning
En bil fuld af dopingmidler blev standset før Touren. Tre uger senere var et hold udelukket, rytterne i protest og feltet næsten halveret.
Åbn →Historie · 1954Den 16-årige mekaniker, der blev to år ældre på én nat
Ivo Faltoni var 16, dygtig til at bygge hjul og for ung til Giroens servicekaravane. Et falsk dokument gjorde ham atten på papiret.
Åbn →Historie · 1948Da Michelin-navnet næsten blev et problem
Historien om Stella Veneta, Ferdinando Michelin og navnet MICHE.
Åbn →Historie · 1964–1990Patenthovedpinen der varede i tyve år
SunTour fandt den skrå bevægelse. Shimano svarede med klik, kabler og et helt system, der skulle passe sammen.
Åbn →Historie · 1968–1988Da Gunnar Asmussen gjorde cyklen lavere
Fra OL-guld i Mexico City til en gul-sort funny bike fra cykelværkstedet i Aarhus.
Åbn →Historie · 1924Kvinden, Giroen ikke kunne slippe af med
Alfonsina Strada kom uden for tidsgrænsen i Perugia. Alligevel fortsatte hun hele vejen til Milano.
Åbn →Historie · 1951Den gule trøje forsvandt ned ad bjergsiden
Wim van Est styrtede ud over Aubisque og blev trukket op med et improviseret reb af cykelslanger.
Åbn →Historie · 1925–1930Da Giroen betalte Binda for at blive hjemme
Efter fire Giro-sejre i 1920’erne var Alfredo Binda blevet så dominerende, at arrangørerne holdt ham ude i 1930 og betalte 22.500 lire.
Åbn →Historie · 1926Touren, der målte 5.745 kilometer
Tour de France 1926 blev løbets længste udgave. 126 ryttere startede i Évian, og 41 nåede Paris.
Åbn →Historie · 1920Da Peter Schrøder begyndte at bygge cykler på Nørrebro
Peter Schrøders værksted fra 1920 blev begyndelsen på et københavnsk cykelnavn med en lang forbindelse til dansk cykelsport.
Åbn →Historie · 1930Da Touren skiftede fabrikkerne ud med nationer
Nationalholdene fjernede fabriksmærkerne fra Tourens bedste ryttere. Reklamekaravanen blev sat ind for at betale den dyrere ordning.
Åbn →Historie · 1936–1938Gino Bartali før krigen
To Giro-sejre og Tour-triumfen i 1938 gjorde Bartali til Italiens store etapeløbsrytter før krigens afbrydelse.
Åbn →Cykel · 1994Vitus 992
En fransk, limet aluminiumsracer med dansk stelnummer, Shimano 105 og Henning Jørgensens navn på rørene.
Åbn →Cykel · 1959Favorit F11
En guldfarvet Favorit-racer med købskvittering, klubkort og fotografier fra den første ejer, Srbinko Drakšan.
Åbn →Cykel · 1978, oplystOlympia
En orange italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, Universal-bremser og Ofmega-kranksæt, dokumenteret gennem ejerens fotografier.
Åbn →Cykel · ca. 1980Bernardi
En turkis italiensk stålracer med Campagnolo Nuovo Gran Sport, højflangenav og Universal-bremser, bevaret med en usikker forbindelse til Guido De Bernardi.
Åbn →Cykel · 1986Faggin
En italiensk Columbus Aelle-racer i original netlakering, bygget med Shimano 600 og Cinelli — et præcist møde mellem to cykelindustrier.
Åbn →Cykel · 2013Scapin K6
En moderne italiensk kulfiberracer med Campagnolo, Fulcrum-hjul og en konstruktion, hvor ramme, udstyr og position er tænkt sammen.
Åbn →Cykel · 2007Principia Evolution
En dansk aluminiumsracer med store formede rør, WEAVE-kulfibergaffel og Dura-Ace-komponenter fra årene omkring Principias ejerskifte.
Åbn →Cykel · 1975GIOS Torino Super Record
En Gios-blå Columbus-racer med Campagnolo Super Record og detaljer fra Brooklyn-holdets storhedstid.
Åbn →Cykel · 1978Rossin Record
En tidlig italiensk Columbus SL-racer med Campagnolo Record, pantograferede detaljer og en markant gul-blå lakering.
Åbn →Cykel · ca. 1988Asmussen Super Prestige
En dansk specialbygget enkeltstartscykel med lille forhjul, lav front og Campagnolo fra funny bike-perioden.
Åbn →Cykel · 1995Colnago Super Thron
En klassisk muffebygget stålramme med Campagnolo Chorus og Shamal-hjul — midt i årtiet, hvor kulfiberen var ved at overtage.
Åbn →Cykel · 1993Colnago
En italiensk racer i japanske Tange Prestige-stålrør med Shimano Dura-Ace 7400-serien og Campagnolo Shamal-højprofilhjul.
Åbn →Cykel · Begyndelsen af 1950’erneGiamé
En sjælden Torino-racer, hvor den borede sadelpind, Simplex-gearet og de bevarede Giamé-dele fortæller om jagten på lav vægt.
Åbn →Cykel · 1947Stella Veneta
En italiensk racer med Campagnolo Cambio Corsa — gearet, der krævede to lange stænger, balance og en ganske bestemt rækkefølge.
Åbn →Cykel · 1965Schrøder
En københavnsk håndbygget Reynolds 531-racer, hvis værkstedsbog forbinder stelnummer PS 1018 B med Gert V. Nilsen og 22. maj 1965.
Åbn →Cykel · 1983-modelKoga-Miyata Gentsracer-Aero
En sølvgrøn stålcykel med Shimano 600 AX og Dyna-Drive fra aerodynamikkens første store komponentforsøg.
Åbn →Cykel · ca. 1978–1982Atala Sanremo
En rødlakeret italiensk racer med Campagnolo, Gipiemme og et navn, der trækker tråde tilbage til Giroens begyndelse.
Åbn →Cykel · ca. 1919Cycles France-Sport
Cyklen, der ventede næsten 100 år i en lade — med et navn i messing og en flyer skjult i styret.
Åbn →Cykel · 1937Wonder Saint-Étienne
Monsieur Pauberts racer til landevej og bane, bevaret med købskvittering, original lak og Super Champion Course.
Åbn →Komponent · 1946Campagnolo Cambio Corsa
To håndtag, et løst baghjul og et gearskift, der krævede både mod og balance.
Åbn →Komponent · 1967Campagnolo Valentino
Da Campagnolo forsøgte at bygge til andre end eliten.
Åbn →Komponent · 1978Shimano 600 EX Arabesque
Japansk præcision klædt på til den europæiske racercykel.
Åbn →Intet indhold passer til filtrene.