Periodens ryttere · Kvindecykling · 1968–1979
Keetie vandt næsten alt, der fandtes
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på landevej og bane, satte timerekord og underviste ved siden af. Problemet var ikke, om hun kunne vinde. Det var, hvor hun kunne få lov at stille op.
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på landevej og bane, satte timerekord og underviste ved siden af. Problemet var ikke, om hun kunne vinde. Det var, hvor hun kunne få lov at stille op.
Fire søstre og cykler på bilen
Cornelia Hage voksede op i Zeeland i en familie, hvor flere søstre kørte løb. Bella begyndte først, og Keetie fulgte efter. Familien kørte fra løb til løb med cykler på bilen. De hollandske kvindeløb var ofte korte, mens konkurrencen i Belgien kunne være længere og hårdere. Det gav en praktisk uddannelse: find et løb, kom frem, kør stærkt, og tag selv meget af arbejdet omkring det.
Imola i 1968
Ved VM i Imola i 1968 kørte hun stadig under navnet Keetie Hage. Hun var 19 år og havde få internationale sæsoner bag sig. To dage før landevejsløbet ramte hun en varebil under træning og skadede en finger. En italiensk soigneur hjalp hende tilbage og fik såret behandlet. Hun stillede til start og vandt spurten fra den lille gruppe, der var tilbage. Det blev hendes første verdensmesterskab på landevej.
En karriere på to underlag
Hage var ikke kun landevejsrytter. Fra 1966 til 1977 vandt hun det hollandske mesterskab i individuelt forfølgelsesløb tolv år i træk. På banen blev hun verdensmester fire gange mellem 1975 og 1979. På landevejen tog hun endnu et VM i 1976 og en lang række nationale titler. Kombinationen krævede forskellige gearinger, positioner og løbsrytmer. Den passede hende tilsyneladende ganske udmærket.
43,082 kilometer
Den 16. september 1978 kørte hun timerekord i München. Efter en time stod målingen på 43,082 kilometer. Undervejs forbedrede hun også rekorder på fem, ti og tyve kilometer. Rekorden overlevede i mere end to årtier, før Anna Wilson forbedrede den i 2000. Tallet viser hendes niveau. Det viser også, at kvindernes cykelsport havde toppræstationer længe før sporten fik et program, der svarede til dem.
Ingen OL og ingen Tour
Kvinder fik et VM på landevej i 1958, men kvindecykling kom først på OL-programmet i 1984. Der fandtes heller ikke en stabil kvindelig udgave af Tour de France i hendes karriere. Internationale etapeløb var få, og præmiepengene små. Van Oosten-Hage har fortalt, at en kriteriesejr kunne give omtrent nok til en ny tubular. Hun beholdt derfor sit arbejde som lærer. Verdensmesteren havde et almindeligt skema ved siden af.
Træningen måtte hun i høj grad selv finde ud af
Den daglige støtte var begrænset. Ved et VM kunne der være massage og holdledelse, men i almindelige løb var soigneurs, læger og præcise træningsplaner ikke en selvfølge. Hun beskrev senere metoden som at køre hårdt og lytte til kroppen. Først sent i karrieren mødte hun mere målrettede træningsskemaer. Det var ikke romantisk frihed. Det var en sport, som endnu ikke havde besluttet at bruge mange ressourcer på sine bedste kvinder.
Cyklen kom i skuret
Den 20. oktober 1979 sluttede hun karrieren. Samme år var hun igen verdensmester i forfølgelsesløb. Hun stoppede altså ikke, fordi hun ikke længere kunne følge med. Hun havde vundet over 200 løb, men de store muligheder, som senere generationer fik, fandtes ikke. Hendes historie bliver derfor let til en liste af titler. Den mere interessante del er arbejdet omkring dem: lærerjobbet, familiebilen, den manglende støtte og en kalender, der var for lille til rytteren. Hun vandt næsten alt, der fandtes. Der burde have været mere.
Kilder
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Da løbsbilen kørte over Skibbys cykel
I Flandern Rundt 1987 førte Jesper Skibby alene på Koppenberg, da en officiel følgebil kørte over hans cykel.
Læs historien →
Coppis sidste rejse og den oversete malaria
Fausto Coppi kom syg hjem fra Øvre Volta. Rejsefællen Raphaël Géminiani fik samme sygdom, men malaria blev erkendt for sent hos Coppi.
Læs historien →
Cykelsportens vilde pionerår
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …