Da Anquetil og Poulidor kørte skulder ved skulder

To ryttere og en hel nation

Anquetil var den kølige specialist, der havde vundet Touren fire gange. Poulidor var udfordreren, som allerede havde fået ry for altid at være tæt på. Den modsætning blev ofte gjort større i pressen, men på Puy de Dôme fik den et billede, ingen behøvede at forklare.

20. etape gik fra Brive-la-Gaillarde til Clermont-Ferrand og sluttede på vulkanen. Spanieren Julio Jiménez angreb og vandt etapen. Bag ham blev kampen om den gule trøje langt mere berømt end vinderen.

Albuerne mødes

Anquetil og Poulidor fulgtes op ad den afsluttende stigning. Skulder mod skulder kunne de ikke aflæse hinandens ansigter uden selv at vise svaghed. Fotografierne får øjeblikket til at ligne en stillestående duel. I virkeligheden var begge ved grænsen.

Med omtrent én kilometer tilbage kunne Anquetil ikke længere holde hjulet. Poulidor kom væk og tog 42 sekunder. Det lignede det angreb, der kunne vende hele løbet, men Anquetil havde haft et større forspring. Da tiderne var gjort op, beholdt han den gule trøje med blot 14 sekunder.

Poulidor vandt duellen på bjerget. Anquetil beholdt kontrollen over løbet.

Touren blev afgjort mod uret

Efter Puy de Dôme var forskellen lille nok til, at hvert sekund talte. Men den sidste enkeltstart passede Anquetil bedre. I Paris stod han som vinder af sin femte Tour de France, 55 sekunder foran Poulidor.

Derfor rummer scenen begge rytteres eftermæle i miniature. Poulidor kunne angribe, begejstre og komme tættere på, uden at få den gule trøje. Anquetil kunne se presset ud og alligevel forvalte løbet, til hans stærkeste disciplin kom. Det er en enkel fortælling, men ikke hele sandheden om to lange karrierer.

Det tredje navn

At Jiménez vandt etapen, er værd at holde fast i. Historien husker ofte de to franskmænd, fordi deres duel handlede om hele Touren. Resultatlisten fortæller noget andet: en klatrespecialist var først over målstregen, mens de to favoritter afgjorde, hvem der skulle bære gult videre.