Læsernes egne fortællinger · Frankrig · 2018
Da vækkeuret kostede
20 minutter
Jonas B. Hansen vågnede 45 minutter for sent i Roubaix. Da han nåede starten, var de andre kørt.
45 minutter bagefter
Vækkeuret ringede ikke.
Da jeg slog øjnene op på hotelværelset i Roubaix, var jeg 45 minutter bagefter den plan, jeg havde lagt aftenen før. Cykeltøjet kom på i en fart, og så var det ellers ud gennem de mørke gader med cyklen under mig.
Jeg havde glædet mig til Paris–Roubaix Challenge i flere måneder. Det er motionsudgaven af den franske klassiker, hvor almindelige cykelryttere får lov at prøve kræfter med en række af de samme nordfranske brostensstrækninger som de professionelle.
Det var netop brostenene og stemningen omkring Roubaix, jeg var kommet efter. Først skulle jeg bare nå starten.
Da jeg kom frem til startområdet, var feltet væk. Uddelingen af startnumre var afsluttet, og arrangørerne så ikke ud til at have ventet på en dansk deltager med et defekt hotelvækkeur.
Efter lidt snak fik jeg alligevel lov til at køre. Jeg kom af sted omkring 20 minutter efter de øvrige deltagere. Ifølge min erindring kaldte folkene ved starten mig le retardataire – den forsinkede. Det var svært at være uenig.
En lang jagt
Den forsinkede
Derfra blev løbet en lang jagt. I stedet for at finde en gruppe og falde ind i dens tempo havde jeg hele tiden nogen foran mig, som skulle hentes. Først en enkelt rytter, så en mindre gruppe og siden endnu en.
Hver gang jeg fik kontakt, blev min sene ankomst bemærket. “Der kommer den sent ankomne,” lød det flere steder.
Efterhånden blev det morsomme ved situationen tydeligere end irritationen. Jeg var kommet for at opleve brostenene, og det gjorde jeg. Samtidig fik jeg en ganske særlig plads i feltet: ham, der begyndte dagen alene og brugte resten af den på at indhente de andre.
Løbet omkring historien
Brosten på åbne veje
Paris–Roubaix Challenge er et motionsarrangement på veje, der også er åbne for almindelig trafik. Det er ikke et professionelt cykelløb med afspærrede veje, men deltagerne kommer ud på brostenssektorer fra Paris–Roubaix og slutter ved velodromen i Roubaix.
De ujævne pavéer kræver koncentration. På sådan en rute er 20 minutters jagt ikke den roligste måde at begynde dagen på.
Jeg husker ikke dagen på grund af en placering eller en sluttid. Jeg husker den, fordi et vækkeur ændrede hele turen. Siden da har jeg ikke stolet på hotellets alarm alene. Det viste sig at være en ganske billig lære, men den kostede 20 minutter på vejen.
Billeder fra senere udgaver
Brosten og et trofæ
Jonas har indsendt disse billeder som baggrund for fortællingen. De er fra 2019 og 2025 og dokumenterer derfor ikke hans tur i 2018.
Fortalt af Jonas B. Hansen. Redaktionelt bearbejdet af The Evolution of Bikes.
Kilder og billednoter
Den sene morgen, starten efter feltet og dagens jagt er Jonas B. Hansens erindring fra 2018. Beskrivelsen af arrangementet er kontrolleret mod Paris–Roubaix Challenges officielle oplysninger. De fire indsendte billeder er alle fra senere udgaver og er mærket med årstal, ophavsmand og licens.
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Da tåremmen blev afløst af et klik
LOOK førte skibindingens lås over på racercyklen. Bernard Hinaults femte Tour-sejr gjorde klikpedalen synlig for hele feltet.
Læs historien →
To tandhjul og en skruenøgle
På Cycles France-Sport krævede et gearskift, at rytteren standsede, løsnede baghjulet og vendte det.
Læs historien →
Cykelsportens barske guldalder
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …