Kost, træning og videnskab · Tour de France · 1930’erne
Da Touren selv skulle sørge for middagen
Da Tour de France indførte nationalhold i 1930, overtog arrangøren også ansvaret for rytternes mad og logi. Det gjorde kosten mere organiseret, men næppe mere enkel.
Da Tour de France indførte nationalhold i 1930, overtog arrangøren også ansvaret for rytternes mad og logi. Det gjorde kosten mere organiseret, men næppe mere enkel.
En tallerken blev pludselig arrangørens problem
Før 1930 stillede firmaholdene med ryttere, cykler, hjælpere og penge. De sørgede også for mad og hoteller. Henri Desgrange brød med systemet og erstattede firmaholdene med nationalhold. Alle fik ens gule cykler, og Tour-organisationen måtte betale for ophold, transport og forplejning. Reklamekaravanen blev indført samme år og var med til at finansiere regningen. Et nyt sportsligt system begyndte derfor i køkkenet såvel som på landevejen.
Morgenmaden skulle kunne mærkes
En lang etape kunne vare det meste af dagen, og rytterne spiste derefter. Måltiderne byggede på den almindelige forestilling om styrke: kød, æg, brød, ris, suppe og kaffe. Det var ikke usædvanligt at begynde med en bøf eller anden varm mad. Kulhydrat fandtes selvfølgelig på tallerkenen, men ikke som et præcist antal gram pr. time. Man spiste for at blive mæt og for at have noget at arbejde med. Det gav sommetider en tung begyndelse på dagen.
Madposen var dagens mellemregning
Undervejs blev mad og drikke rakt ud i poser. Brød, frugt, chokolade, sukker, ris eller små stykker kød kunne holde en rytter i gang mellem byerne. Hvad der lå i posen, afhang af hold, hotel og lokale muligheder. Nogle ventede længe med at spise, fordi man frygtede en tung mave. Andre spiste, når chancen bød sig. Den moderne ordre om at indtage et bestemt antal kulhydrater hvert tyvende minut lå endnu mange år fremme.
Roger Lapébie passede ikke ind i bøfreglen
Tour-vinderen fra 1937 blev siden beskrevet som næsten vegetarisk, og det er en nyttig påmindelse om, at der aldrig fandtes én fælles menu for hele feltet. Nogle ryttere sværgede til kød, andre til ris, mælk, æg eller frugt. En succesfuld rytters vane kunne hurtigt blive kopieret, også når forklaringen på sejren lå et helt andet sted. Erfaring og overtro stod tæt på hinanden.
Ølstop er en god historie – og siger noget sandt
Den bedst kendte episode kom på 17. etape i 1935. Historien går, at en stor del af feltet standsede ved et øludskænkningssted, mens Julien Moineau kørte videre og vandt med stort forspring. De farverige enkeltheder varierer, men alkohol ved løbene var ikke mærkeligt. Øl og vin gav væske, kalorier og et kort pusterum. Det betyder ikke, at feltet altid kørte beruset. Det betyder, at sportens grænse mellem forplejning og fornøjelse så anderledes ud.
De første vitaminer kom ind ad sidedøren
Mod slutningen af årtiet begyndte ryttere og hold at tale mere systematisk om vitaminer og kostens betydning. I Touren 1939 blev vitaminbrug omtalt som en mulig hjælp til præstationen. Den nye interesse erstattede ikke straks gamle vaner; den lagde sig oven på dem. En rytter kunne derfor få både en vitaminpille, en stor bøf og et glas vin inden for samme døgn uden at se nogen modsætning. Videnskaben var på vej, men den rejste endnu med blandet bagage.
Fra hotelkøkken til sportslaboratorium
1930’ernes vigtigste forandring var ikke én bestemt ret. Det var, at forplejningen blev en tydelig del af løbets organisation. Når Touren stillede holdene, måtte Touren også skaffe senge og kalorier. Soigneurs, hotelværter og hjælpere blev lige så nødvendige som gryder og madposer. Ernæringen var stadig upræcis, men den var ikke længere kun rytterens private problem. Derfra var der langt til nutidens kokke og ernæringsplaner – men retningen var sat.
Kilder
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Ole Ritters time i Mexico City
Den 10. oktober 1968 kørte Ole Ritter længere på én time end noget menneske før ham. Den tynde luft i Mexico City hjalp farten, men gjorde ikke arbejdet lettere.
Læs historien →
Keetie vandt næsten alt, der fandtes
Keetie van Oosten-Hage blev verdensmester på vej og bane og satte timerekord. Hun gjorde det i en sport uden OL, Tour og ordentlig daglig støtte.
Læs historien →
Cykelsportens barske guldalder
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …