Løbenes skæve øjeblikke · Tour de France · 1926
Da Touren måtte betale taxaregningen
Tre ryttere steg ud af en bil i Luchon og forsvandt, fortæller en overleveret historie fra Touren 1926. Chaufføren gik i stedet hen til dommerbordet med regningen.

Tre ryttere steg ud af en bil i Luchon og forsvandt, fortæller en overleveret historie fra Touren 1926. Chaufføren gik i stedet hen til dommerbordet med regningen.
En mand med en regning
Ved dommerbordet i Luchon stod en lokal bilist og ville have sine penge. Historien går, at han havde samlet tre gennemkolde ryttere op i bjergene og kørt dem til målbyen. Da bilen standsede, steg passagererne ud og forsvandt uden at betale. Nu måtte Touren afgøre, om manden var redningsmand, taxachauffør eller medskyldig i regelbrud.
Ud i mørket klokken to
Etapen fra Bayonne til Luchon begyndte den 6. juli klokken to om natten. Mere end 320 kilometer ventede over Aubisque, Tourmalet, Aspin og Peyresourde. Regnen gjorde grusvejene tunge, og kulden stjal følelsen fra hænderne. På datidens cykler kunne en punktering eller et løst hjul blive til langt mere end et kort ophold.
Buysse fortsatte
Lucien Buysse kørte fra de andre og nåede Luchon efter 17 timer, 12 minutter og 4 sekunder. Bartolomeo Aimo kom ind næsten 26 minutter senere. Derefter blev mellemrummene større. Den officielle Tour-historie fortæller, at 54 af 76 ryttere gennemførte etapen, og at flere tog en bus uden at betale. Løbet havde ganske enkelt mistet overblikket over en del af sit eget felt.
Bilen i den overleverede historie
Beretningen om de tre ryttere og chaufførens krav findes i senere Tour-litteratur. Det er vanskeligere at fastslå rytternes navne og den præcise samtale ved dommerbordet. Men historien passer ind i det dokumenterede kaos: løbsbiler søgte efter savnede ryttere, nogle opgav og fandt motoriseret transport, og målstregen modtog folk med meget forskellige forklaringer.
Regler møder bjergvejr
En biltur betød normalt diskvalifikation. Den aften var det mindre enkelt. Først skulle arrangørerne finde ud af, hvem der stadig var på bjerget, og hvem der bare skulle bringes i sikkerhed. Ifølge anekdoten betalte løbsledelsen chaufføren fra Tourens kasse. Rytterne var under alle omstændigheder færdige i løbet. Det var ikke kønt, men regningen blev lukket.
Det lille efterspil
Buysse overtog den gule trøje og beholdt den til Paris. Hans sejr står i resultatlisten. Chaufføren gør ikke. Alligevel fortæller hans påståede tur noget, tiderne og placeringerne ikke kan: Når et cykelløb sendes ud i mørke og uvejr, bliver folk langs vejen en del af organisationen, hvad enten arrangøren havde planlagt det eller ej.
Kilder



Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …