Da Herning fik sin egen træbane

Træbanen havde allerede haft et liv i London, før den blev lagt i den nye, runde hal B i Herning. Den 5. december 1974 blev den centrum for seks dages cykelløb i Midtjylland.

En bane fra Empire Pool

Forum i København var lukket som vinterbane i 1961. I mere end et årti havde Danmark derfor manglet den særlige blanding af parløb, jagter, musik, reklamer og sene aftener, som et seksdagesløb bestod af.

Herning fik en praktisk løsning. Træbanen fra Empire Pool i London blev flyttet til den nye runde messehal, som kun havde været i brug i få måneder. Hallens form passede til banen, og omkring den kunne arrangørerne bygge en hel lille by af bokse, borde, reklameskilte og publikumspladser.

Initiativet kom fra JBS-ejeren Jens Bjerg Sørensen og skuespilleren Poul Bundgaard. Helge Sander stod for løbet. Det var en blanding af sport, handel og underholdning, men det krævede stadig ryttere, som folk ville betale for at se.

Ritter var navnet på plakaten

Ole Ritter var det oplagte danske trækplaster. Han havde sat timeverdensrekord i Mexico City i 1968 og vundet etaper i Giro d’Italia. I Herning blev han sat sammen med hollænderen Leo Duyndam, en af vinterbanernes rutinerede specialister.

Parret vandt den første udgave. Året efter gjorde de det igen. Det fortæller noget om arrangementets behov i de første år: Den danske stjerne gav publikum et navn at holde med, mens makkeren havde den særlige erfaring, som seks dages jagter krævede.

Ritter vandt senere Københavns seksdagesløb i 1977 sammen med Patrick Sercu. Men Herning-sejrene lå først og viste, at vinterbanecyklingen kunne samle et stort dansk publikum uden for hovedstaden.

Par nummer 7 var der allerede

Programmet fra 1974 giver en nyttig korrektion til den historie, der ofte fortælles om det danske par nummer 7. Nummeret var allerede dansk ved premieren i Herning: Peder Pedersen og Niels Fredborg stod opført sammen.

Det senere makkerpar Gert Frank og Hans-Henrik Ørsted gjorde nummeret til en ny stor publikumshistorie. De vandt i Herning i 1981 og 1983. Men rødderne i den jyske hal kan ses på programsiden fra den første udgave.

Ti vintre i træk

Det første løb blev ikke et enkelt forsøg. Herning havde seksdagesløb hver vinter frem til 1983. Feltet skiftede, reklamerne skiftede, og programmets rytterprofiler viser, hvor bredt arrangørerne søgte: danske landevejsryttere, lokale navne og udenlandske banefolk blev sat sammen i par.

På den måde blev banen også et mødested mellem discipliner. Leif Mortensen kom med VM-medaljer og Tour-resultater. Verner Blaudzun var en af landets mest stabile amatører på landevejen. Julien Stevens havde kørt både klassikere og seksdagesløb. I hallen skulle de alle indrette sig efter korte omgange, afløsningsjagter og en aften, der først sluttede sent.

Da den første start gik i december 1974, var det derfor ikke blot en kopi af det gamle Forum. Det var Hernings egen udgave: en brugt engelsk træbane i en ny jysk messehal og en dansk verdensstjerne som det navn, publikum kom for. Det viste sig at være nok til ti vintre.