Christian Christensen
videre til Paris

Christian Christensen kom til Longwy, men ikke videre i klassementet. Det var den 23. juli 1913, og efter næsten fire ugers Tour de France var han faldet for tidsgrænsen. På resultatlisten slutter hans deltagelse på 13. etape fra Belfort. Der var endnu to etaper tilbage.

Dem kørte han også, fortælles det i de senere beskrivelser af hans Tour. Han kom altså til Paris på cyklen, men uden en samlet placering. Den forskel er afgørende, når man skal forstå historien om den første dansker i løbet.

Mejeristen fra Veflinge

Hjemme på Fyn hed han Knud Kristian Kristensen. Han var født i Veflinge den 4. april 1889 og blev uddannet mejerist. I 1908 flyttede han til Frankrig for at arbejde med mælkeproduktion. Han var 19 år og havde et fag, der kunne bruges uden for Danmark.

I Normandiet fik han både arbejde og et nyt hverdagsliv. Han blev boende, giftede sig med en fransk kvinde og fandt ind i cykelmiljøet omkring Cherbourg. Her knyttes han til klubben Cherbourg Pédale. I løbssammenhæng blev hans navn skrevet Christian Christensen. Det er under den navneform, man skal lede efter ham på Tourens lister.

Det var således en danskfødt rytter med en tilværelse i Frankrig, der stillede op i 1913. Der var ikke et dansk hold omkring ham. Han deltog som isolé, en individuel rytter uden plads på et af de store fabrikshold.

De mindre løb før den store rundtur

Touren var ikke hans første forsøg på at køre væddeløb. Senere danske omtaler fortæller, at han havde gjort sig gældende i mindre løb, og en af dem nævner også sejre. Det er en vigtig del af baggrunden: Han kom fra et lokalt cykelmiljø og havde prøvet at konkurrere, før han meldte sig til den lange rundtur.

De foreløbigt fundne kilder giver dog ikke navnene på disse løb eller sikre resultatlister. Derfor kan hans vej frem mod Touren endnu ikke beskrives som en række bestemte sejre og årstal. Klubtilknytningen og omtalen af mindre løb er sporene. De er ikke en fuldstændig oversigt over hans karriere.

Langt tilbage, men stadig med

Den 29. juni begyndte løbet med 388 kilometer fra Paris til Le Havre. Christensen blev nummer 100. To dage senere sluttede anden etape i Cherbourg, hvor han havde sit franske tilhørsforhold. Her blev han nummer 68, godt to timer efter etapevinderen Jules Masselis.

Det er derfor lidt flot at beskrive ham som en rytter, der straks markerede sig fremme i feltet. Hans indsats bestod i at komme igennem. På tredje etape til Brest blev han nummer 54, næsten fire timer efter vinderen. Sådanne tidstab kunne rummes i denne Tour, så længe rytteren holdt sig inden for dagens grænse.

Etapen fra Cherbourg til Brest var 405 kilometer. Den næste, til La Rochelle, var endnu længere: 470 kilometer. Før bjergene overhovedet var overstået, havde rytterne tilbragt flere meget lange dage på vejen.

Christensen kom gennem både Pyrenæerne og Alperne. Den 21. juli blev han nummer 25 på etapen fra Genève til Belfort. Det var hans bedste etapeplacering i løbet. Nu manglede tre etaper, og den næste skulle blive hans sidste i det officielle regnskab.

Den forkerte vej til Longwy

På 13. etape gik det galt. Ifølge den senere fortælling kørte Christensen forkert og mistede så meget tid, at han nåede Longwy efter tidsgrænsen.

Østfyns Museer gengiver en mere udførlig version: På passagen gennem Alsace-Lorraine drejede han af den rette vej, mens tyske soldater undlod at advare ham. Soldaternes rolle er ikke dokumenteret i de samtidige kilder, der er fundet til dette udkast, og den detalje må derfor stå som en del af den overleverede beretning.

Området var dengang en del af det tyske kejserrige efter anneksionen i 1871. Det er mere præcist end blot at kalde det tyskbesat. Tourens navn betød ikke, at hele ruten lå inden for Frankrigs daværende grænser.

Fortællingerne varierer også i beskrivelsen af ankomsten. I én version bliver han afvist ved kontrollen. I en anden er kontrollanterne allerede gået. Det fælles er, at forsinkelsen kostede ham retten til at fortsætte i klassementet. Resultatoversigten registrerer hans officielle exit på netop denne etape.

To etaper uden en placering

Her kunne turen være sluttet. Men ifølge både den danske museumsomtale og den franske lokalhistoriske beskrivelse kørte Christensen de sidste to etaper alligevel. Han fulgte løbet til Paris uden for konkurrence.

Vi har ikke hans officielle tider fra de dage. Der var heller ikke længere en samlet placering at hente. Man bør derfor ikke give ham en tænkt sidsteplads eller føje ham til listen over løbets officielle fuldførende.

Christensen var den første danske deltager i Tour de France. Den første dansker, der fuldførte med en officiel placering, blev Hans Edmund Andresen i 1958. Tourens egen historiske præsentation skelner netop mellem de to.

Christensens historie ligger i mellemrummet. Han var ude af løbet i Longwy. Efter den overleverede beretning havde han stadig to etaper, han ville køre.