Dansk cykelhåndværk · 1968–1988

Da Gunnar Asmussen
gjorde cyklen lavere

En olympisk mester, et værksted i Aarhus og en cykel fra årene, hvor aerodynamikken fik lov at ændre selve formen.

Gul og sort Asmussen Super Prestige enkeltstartscykel med lille forhjul og stort baghjul — Asmussen Super Prestige, cirka 1988. Cyklen er i samlingen.

Forkert med vilje

Det lille forhjul, den faldende overrørslinje og den lave front får cyklen til at se skæv ud. Det er netop meningen.

En maskinarbejder på det danske guldhold

Gunnar Henry Asmussen var uddannet maskinarbejder ved Sabroe i Aarhus og samtidig en af landets stærkeste baneryttere. Ved OL i Mexico City i 1968 blev han olympisk mester på det danske hold i 4.000 meter holdforfølgelse. Titlen kom i en disciplin, hvor rytternes placering, tempo og præcision skulle fungere som delene i en mekanisme.

Det er fristende at tegne en lige linje fra maskinarbejderen til de cykler, der senere bar hans navn. Så enkel er dokumentationen ikke. Men det praktiske blik for metal, mål og funktion fulgte ham ind i den næste del af livet.

Et cykelnavn i Aarhus

I slutningen af 1970’erne åbnede Asmussen cykelforretning i Aarhus. Fra 1981 lå den i Fredensgade 54. Her blev der ikke kun solgt kendte mærker. Der kom også cykler med Asmussen-navnet på skrårøret, ofte i sort, gult eller stærke farver.

De stod et sted mellem international konkurrencecykel og lokalt håndværk. Komponenterne kunne være italienske, men navnet, tilpasningen og mødet med rytteren hørte hjemme i Aarhus.

Funny bike-cyklen var ikke mærkelig for mærkelighedens skyld. Den var et forsøg på at få rytteren og maskinen til at fylde mindre i vinden.

Da forhjulene blev mindre

I 1980’erne blev enkeltstartscyklen et åbent eksperiment. Francesco Mosers timerekorder i 1984 gjorde de store baghjul, de mindre forhjul og den lave kørestilling synlige for et stort publikum. Vindtunneler, aerohjelme og nye hjulformer flyttede opmærksomheden fra cyklens vægt til den luft, som rytter og maskine skulle igennem.

Et mindre forhjul gjorde det muligt at sænke styret. Det faldende overrør fulgte den lave front, mens det store baghjul bevarede en velkendt rulleomkreds. Resultatet blev kaldt en funny bike: et uformelt navn for en alvorlig jagt på sekunder.

1968OL-guld i Mexico City

4.000 mholdforfølgelse

Aarhuscykelbutik og eget navn

ca. 1988Asmussen Super Prestige

2 størrelserhjul på samme cykel

Cyklen i samlingen

Et dansk svar på en international idé

Den bevarede Asmussen Super Prestige er dateret til cirka 1988. Den gul-sorte stålramme er bygget omkring funny bike-geometrien og udstyret med dele fra Campagnolos Croce d’Aune- og C-Record-familier. Cinelli-styr og frempind fortsætter den italienske linje.

Den vises sammen med en Brancale-aerohjelm fra perioden. Hjelmen er et passende billede på den samme tanke, men den er ikke dokumenteret som cyklens oprindelige ledsager.

Asmussen Super Prestige funny bike vist sammen med en hvid Brancale-aerohjelm — Cykel og Brancale-aerohjelm viser, hvor gennemgribende jagten på mindre luftmodstand blev.

Det vi ikke ved

Asmussen-navnet er sikkert. Den præcise hånd bag hver samling på netop denne ramme er ikke dokumenteret.

Gunnar Asmussen fik cykler fremstillet under eget navn, men der findes endnu ikke et værkstedsnotat eller en faktura, som fortæller, hvem der tegnede, skar og samlede netop dette stel. Derfor bør cyklen beskrives som en Asmussen-model – ikke uden videre som et stel, han personligt byggede fra bunden.

Usikkerheden gør ikke cyklen mindre interessant. Den minder om, at dansk cykelhåndværk også var et netværk af butikker, rammebyggere, importører og mekanikere.

Efter eksperimentet

Formen blev kortvarig. Tanken blev.

Funny bikes fik en forholdsvis kort storhedstid. Reglerne blev strammere, og moderne enkeltstartscykler fandt andre måder at gøre rytteren lav og smal på. Men grundideen forsvandt ikke: cyklen skulle ikke længere vurderes alene. Rytter, hjelm, hjul og ramme var ét aerodynamisk system.

Asmussen Super Prestige står derfor som mere end en besynderlig dansk cykel. Den forbinder en olympisk mester og et værksted i Aarhus med 1980’ernes internationale forsøg på at forme hele cyklen efter vinden.

Læs mere om aerodynamikkens gennembrud i 1980’erne.