I samlingen · Torino, Italien · begyndelsen af 1950’erne
Giamé
En sjælden Torino-racer, hvor den borede sadelpind, det franske gear og de bevarede Giamé-dele fortæller mere end et stort fabriksskilt kunne have gjort.
Et par gram ad gangen
Det mest afslørende ved cyklen sidder under sadlen. Sadelpinden er boret med en række regelmæssige huller. Det er vægtbesparelse med håndværktøj: ganske lidt materiale forsvandt ad gangen, mens cyklens ejer kunne se, at der var blevet arbejdet for sagen.
Et lille navn fra Torino
Brødrene bag Giamé
Giamé forbindes med brødrene Antonio og Agostino Giamé og det tætte miljø af rammebyggere i Torino. Mærkets historie er kun sparsomt dokumenteret, og de bevarede fortællinger placerer brødrene i forbindelse med både Frejus og Gios Torino. Den præcise rækkefølge er vanskeligere at fastslå.
Denne cykel blev solgt som en af de tidligst kendte Giamé-cykler og dateret til begyndelsen af 1950’erne. Det er den tidligere Torino-samlers oplysninger, ikke en dokumenteret produktionsliste. Netop fraværet af kataloger og serienumre er en del af historien om de små italienske værksteder.
Stellet er enkelt dekoreret. Den bevarede mærkning på skrårøret og de smalle farvefelter gør ikke meget væsen af sig. Håndværket ligger i proportionerne og i de særlige dele, som bærer familiens navn.
Udstyret
Italiensk cykel, fransk gear
Bagpå sidder en Simplex Tour de France-bagskifter. Den blev udviklet i en tid, hvor skiftet stadig krævede føling i grebet, og hvor kæden ikke nødvendigvis faldt lydløst på plads ved første bevægelse.
Den tidligere beskrivelse nævner FB-nav, Nisi-fælge og Universal 51-bremser. Sadel, sadelpind og styr blev oplyst som Giamé-dele. Sammensætningen er typisk for en italiensk racer, hvor en lille rammebygger kunne kombinere egne specialiteter med dele fra flere leverandører.
Cyklen blev restaureret omtrent tyve år før den kom til den nuværende samling. Mærkningen på skrårøret blev bevaret, og de lette brugsspor fik lov at blive. Den er derfor hverken urørt original eller en historieløs nyrenovering.
Coppi-sporet
En sadelpind med et stort navn hæftet på
I fortællingerne om Giamé dukker Fausto Coppi op. Det siges, at han brugte sadelpinde fra brødrenes værksted i 1950’erne. Forbindelsen er ikke dokumenteret her med en ordre, et fotografi eller et katalog, men historien er blevet gentaget af samlere omkring mærket.
Det gør ikke denne cykel til Coppis cykel. Det fortæller derimod noget om, hvordan de små værksteders dele kunne finde vej ind i toppen af sporten — og hvordan et navn siden kunne leve videre i mundtlige overleveringer, længe efter papirerne var væk.
En Torino-fortælling
På de mindste værksteder kunne en god idé være mere værd end et stort navn.
En anden overleveret historie fortæller, at brødrene solgte et særligt skiftedesign — omtalt som “portacena” eller et overskift — til Campagnolo. Der er ikke fundet sikker dokumentation for aftalen, og betegnelsen er usikker. Derfor hører den hjemme som værkstedsanekdote, ikke som fastslået patenthistorie.
Fortællingen passer alligevel til billedet af Torino: et tæt miljø, hvor rammebyggere, mekanikere og komponentfolk kendte hinanden, og hvor en løsning kunne vandre fra arbejdsbænk til arbejdsbænk uden at efterlade mange spor.
Giamé-cyklen er ikke interessant, fordi alle dens svar er kendt. Den er interessant, fordi dens egne dele, den bevarede mærkning og historien fra Torino tilsammen giver et sjældent indblik i et lille værksted, som ellers næsten er forsvundet ud af cykelhistorien.