Mekanik med konsekvenser · Banecykling · 1948
Banecyklen på de påståede 3,48 kilo
Vægten skal efter sigende være standset ved 3,48 kilo. Det er et voldsomt lavt tal for en banecykel bygget af metal i 1948 – og netop derfor skal historien spændes efter, før man kører videre med den.
Vægten skal efter sigende være standset ved 3,48 kilo. Det er et voldsomt lavt tal for en banecykel bygget af metal i 1948 – og netop derfor skal historien spændes efter, før man kører videre med den.
En vægt, man ser på en ekstra gang
På værkstedsbordet står en banecykel. Ingen bremser. Intet gearskifte. Ingen skærme eller flaskeholdere. Historien går, at den italienske mekaniker Ugo Bianchi byggede en sådan cykel i 1948, og at den vejede blot 3,480 kilo. Oplysningen er siden gengivet med Pinella De Grandi, Coppis senere mekaniker, som led i overleveringen. En samtidig vejeseddel har jeg ikke fundet. Tallet må derfor stå som en stærk værkstedshistorie, ikke som et godkendt rekordforsøg.
Ugo Bianchi var ikke grebet ud af luften
Manden bag navnet kan vi komme tættere på. Ugo Bianchi arbejdede med Legnanos løbscykler og blev af De Grandi betragtet som en læremester. Han byggede også den Legnano-banecykel, som Fausto Coppi brugte ved sin timerekord på Vigorelli i 1942. Den bevarede cykel er et fast holdepunkt. Her møder vi en mekaniker, som kendte banens krav og arbejdede for ryttere, der kunne mærke få millimeter og et sløvt leje.
Banen gav ham færre dele at slås med
En banecykel er et godt sted at begynde, hvis alt overflødigt skal væk. Der er fastnav, ét tandhjul og én klinge. Ingen bremser, kabler eller gearmekanisme. Hjulene kører på en jævn bane i stedet for over huller og kantsten. Det sparer dele, men fjerner ikke belastningen. Når en rytter rejser sig og accelererer, bliver styr, krank og baghjul vredet hårdt. En del, der er filet for tynd, giver ikke nødvendigvis besked først.
Gram for gram
Vi kender ikke den omtalte cykels opbygning. Derfor bør man være varsom med præcise forklaringer. Tidens værktøjskasse er dog velkendt: tyndere rør, lette træfælge, aluminiumsdele, korte bolte og beslag, der blev bearbejdet i hånden. Hver del kunne gøres lettere. Til sidst stod mekanikeren med det mere interessante spørgsmål: Var der stadig materiale nok til rytteren, som skulle bruge den?
Til sammenligning vejede Coppis cykel mere end det dobbelte
Coppis veldokumenterede rekordcykel fra 1942 vejede omkring 7,5 kilo. Den havde træfælge, aluminiumspedaler og en enkel baneopbygning, men den skulle holde til en hel time ved høj fart. Seks år senere skulle Bianchis ultralette cykel altså have vejet mindre end halvdelen. Det er ikke umuligt at bygge noget meget let. Spørgsmålet er, om de 3,48 kilo dækkede en komplet, køreklar cykel med pedaler, dæk og alle bolte – og om den blev brugt i et egentligt løb.
En rekord eller et værkstedsstykke
Uden ejer, billeder og samtidig vejning ved vi ikke, om cyklen var et konkurrenceværktøj, et eksperiment eller et udstillingsstykke. Det gør en forskel. En maskine kan sagtens demonstrere, hvor langt en mekaniker kan presse materialet, uden at den er egnet til en sprinter på fuld kraft. Spørger du mig, er det netop her historien bliver bedre. Ikke ved at råbe rekord, men ved at se Ugo Bianchi stå med filen og afgøre, hvor det næste gram kunne hentes.
Tallet bliver stående med en lille stjerne
3,48 kilo er foreløbig et overleveret tal. Ugo Bianchis arbejde for Legnano og Coppis rekordcykel er bedre belyst; 1948-maskinen er det ikke. Men fortællingen viser en vægtjagt, som var i gang længe før kulfiber og elektroniske vægte. Der blev målt, filet og prøvet. Og et sted i værkstedet har nogen måske løftet cyklen med én hånd og smilet. Mere behøver vi ikke lægge i den, før der dukker en vejeseddel op.
Kilder
.jpg){kind=link}
Gå videre
Mere fra cykelhistorien
Major Taylor vandt også kampen om at få lov
Marshall “Major” Taylor blev verdensmester i sprint i 1899. Vejen dertil gik gennem rekorder, fyldte velodromer og en cykelsport, som ofte forsøgte at holde ham ude.
Læs historien →
Da Bjarne Riis byggede Team CSC
Et presset dansk hold blev gjort til en international organisation med klare roller, træningsdata og en holdånd, der også blev prøvet langt fra landevejen.
Læs historien →
Pionerer og udholdenhed
Se løbene, menneskene, cyklerne og forandringerne, der formede perioden.
Se perioden →
Kommentarer og erindringer
Har du noget at tilføje?
En rettelse, en detalje eller en erindring kan gøre historien bedre. Bidrag bliver læst og godkendt, før de eventuelt vises på siden.
Henter læsernes kommentarer …