Kay Werner sagde nej til nummer ét

Kay Werner skulle efter planen arve et nummer. Willy Falck Hansen, som selv havde kørt som den ene halvdel af Par nummer 1, mente, at det danske par med Kay Werner og Evan Klamer skulle fortsætte under samme tal. Kay Werner ville have sit eget. Det blev nummer 7.

Sådan fortæller Dansk Bicycle Club historien om et valg, der senere kom til at fylde langt mere end en rubrik i et løbsprogram. Der er tale om en senere gengivet beretning, ikke et bevaret ordret referat af samtalen. Vi behøver heller ikke kende tonefaldet for at se forskellen: et nummer blev tilbudt som arv, og et andet blev valgt som begyndelse.

I dag forbindes syvtallet med danske favoritpar på vinterbanerne. Men da Kay Werner og Klamer tog det på ryggen i 1950’erne, havde tallet endnu ikke hele den historie, som siden blev hæftet på det. Den skulle først køres ind på banen.

To navne under samme tal

Et parnummer gør et kompliceret løb lidt lettere at følge. To ryttere kan afløse hinanden, men deres arbejde hører sammen i resultatet. Tilskueren behøver derfor at kunne genkende holdet, også når det er den anden mand, der er i gang. Nummeret bliver forbindelsen mellem dem.

Kay Werner og Evan Klamer gav syvtallet to konkrete ansigter. Den 19. januar 1954 fotograferede Børge Andre Venge dem i Aarhus-Hallen. AarhusArkivet registrerer billedet som et 100-kilometerparløb med nummer 7 som vinderpar. Her er nummeret ikke en erindring om en svunden tradition; det er en del af et løb, der netop bliver kørt.

Det fotografi kan ikke bevise den præcise samtale med Falck Hansen. Til gengæld viser det, at parret og tallet hører til i samme tidlige del af historien. Det er nyttigt at holde de to ting adskilt: anekdoten forklarer valget, mens løbsbilledet dokumenterer brugen.

En tradition bliver sjældent færdig på den dag, nogen vælger et nummer. Den kræver gentagelser. Navnene bliver trykt igen, rytterne vender tilbage, og publikum lærer at finde det samme tal i feltet. Det, der ved første start bare skiller ét par fra de andre, kan efterhånden udløse forventning, før løbet overhovedet er i gang.

En anden makker kom til

Senere kørte Kay Werner med Palle Lykke. De to blev et dansk favoritpar, som mange forbinder med Forums seksdagesløb. Skiftet af makker fjernede ikke syvtallet. Nummeret kunne således binde forskellige parløb sammen, selv om den ene af de to ryttere var en anden.

Det var et godt match med en sport, hvor publikum fulgte både stillingen og de mennesker, der skabte den. En sejr kunne føjes til parrets historie, men også en aften uden sejr kunne gøre rytterne mere genkendelige. Det var ikke nødvendigt at begynde præsentationen forfra, hver gang programmet blev trykt.

Den rolle forklarer også, hvorfor syvtallet blev ved med at have værdi efter Kay Werners egen tid. Andre danske ryttere kom til at køre under det. Publikum kunne kende nummeret, før det kendte alle detaljerne i den nye sammensætning. Traditionen gjorde de nye navne lettere at placere, men den gav dem også noget at leve op til.

Nummeret blev tilbage

I klubbens senere fortælling var netop syv et tilfældigt valg. Det behøver ikke en skjult talmagi eller en forklaring om held for at fungere. Betydningen kom af dem, der kørte med det, og af dem, der blev ved med at holde øje med det fra lægterne.

Falck Hansens nummer 1 forsvinder ikke ud af historien af den grund. Det var det konkrete alternativ, Kay Werner blev tilbudt. Ved at vælge noget andet fik det nye par sit eget kendemærke i stedet for at overtage forgængerens.

På billedet fra Aarhus er det stadig Kay Werner og Klamer, der skal gøre arbejdet. Nummeret kører ingen omgange for dem. Men da andre senere tager deres plads, behøver de ikke også vælge et nyt tal.