Ivy Thorp og arbejdet bag klubturen

Et klokkeslæt i medlemsbladet

Klokken 17.20 var der sat tid af til ankomsten i Windsor. CTC fejrede sit hundredeårsjubilæum i 1978, og unge medlemmer fra lokalafdelinger rundt om på De Britiske Øer skulle afslutte en stafet ved Themsen. Medlemsbladets indbydelse bad de øvrige medlemmer om at møde op og tage imod dem.

I spidsen skulle køre Ivy Thorp, formand for klubbens råd, sammen med den nationale sekretær Les Warner. Præsident William Oakley skulle være med til at byde velkommen. Det var planen, sådan som den blev trykt i Cycletouring; et lille program med navne, mødested og et ganske bestemt klokkeslæt.

Fem år tidligere havde Thorp fået en plads i CTCs historie. I 1973 blev hun den første kvinde valgt til formand for rådet. Klubben havde eksisteret siden 1878. Der havde været kvindelige medlemmer længe, men stolen ved bordenden havde hidtil været besat af mænd.

CTCs første kvindelige medlem var ifølge klubbens egen tidslinje blevet optaget i 1880. Mellem den indmeldelse og Thorps valg lå 93 år. Hun kom altså til en organisation, hvor kvinder længe havde deltaget i turene og fællesskabet. I 1973 fik en kvinde også ansvaret for at lede rådets arbejde på nationalt plan.

Den officielle betegnelse var rådets formand. Præsidentposten var en anden opgave, hvilket også fremgår af programmet fra Windsor: Thorp og Oakley havde hver deres rolle. Senere skulle hun selv blive præsident. Når titlerne holdes adskilt, bliver der plads til at se det arbejde, hun faktisk havde foran sig i de forskellige perioder.

Vejen gennem en klub

CTC samlede cyklister, som brugte vejene til ture, rejser og hverdagskørsel. Den slags fællesskab krævede mere end et godt ruteforslag. Der skulle holdes kontakt mellem lokalafdelinger, udgives materiale og arbejdes med de vilkår, medlemmerne mødte uden for klubhuset.

Organisationens tidslinje fortæller om forsikringsordninger, adgang til ruter og arbejdet med at få cykler med i tog. Det var en del af den organisation, Thorp kom til at lede. Tidslinjen gør hende ikke personligt ansvarlig for hver enkelt ordning. Den viser, hvilken slags sager der kunne ligge på bordet sammen med turprogrammerne.

I stafetten fra 1978 blev sammenhængen synlig på en anden måde. Juniormedlemmer fra forskellige afdelinger skulle ende samme sted. Rådsformanden og sekretæren stod i programmet som deres ledsagere på den sidste del. Et jubilæum kunne godt få en højtidelig afslutning og samtidig være en opgave med mødetider, veje og ryttere, der skulle finde hinanden.

Thorp kom fra et lokalt klubliv, hun ikke gav slip på, da hun fik nationale hverv. I Devon huskede medlemmerne hende senere for arbejdet med Exeter-afdelingens klubaftener, lysbilledforedrag og den årlige julegudstjeneste. Det er konkrete gøremål, som sjældent fylder meget i en kort fortegnelse over formænd.

Tilbage til Devon

Fra 1981 til 1988 var Ivy Thorp CTCs nationale præsident. Hun havde dermed haft begge de poster, der i Windsor-programmet var fordelt mellem hende og Oakley. Den første kvindelige rådsformand var blevet en af organisationens velkendte skikkelser.

Da hun døde i 2005, skrev Devon-afdelingen om hendes mange års arbejde. De nævnte også, at hun havde fortsat med at støtte klubben, mens hun passede sin mand Gordon efter hans slagtilfælde. Mindeordene kom fra mennesker, som havde kendt hende i det daglige foreningsarbejde.

De huskede en national præsident, men også den person, der var med, når medlemmerne skulle samles til billeder fra en tur eller årets fælles arrangement. Der blev ikke gjort rede for en bestemt tale fra 1973. Der stod i stedet noget om de mange mindre opgaver, som blev ved med at vende tilbage.

Ivy Thorps navn kan findes i CTCs tidslinje ud for året 1973. I medlemsbladets gamle indbydelse står det ved siden af Les Warners. De unge skulle føres ind til Windsor. De øvrige medlemmer skulle være klar til at tage imod klokken 17.20.